Hvor er det dog frydefuldt – ikke mindst i denne søde juletid – at der stadig findes folk, der fravælger materiel overforbrug og egen vinding for enhver pris.
Prøv at tænk på alle de kunstnere der lystigt tjener nemme penge på den TV-reklameskylle vi pt. overfodres med.
Danske kunstnere sætter al troværdighed over styr ved at reklamere for snart sagt det ene og snart sagt det andet latterlige produkt.
Kunsten, kulturen og kræsenheden sættes fuldstændig over styr frem for frivillig prostitution således at der kan scores nemme penge på kunsten. Vi har næsten kun Kim Larsen og Anne Marie Helger tilbage, som ikke gider at hoppe med på reklamevognen.
Nå ja. Og så har vi jo også The Doors. I dagens information står der:
”Tidligere trommeslager i The Doors, John Densmore, blokerer fortsat for, at han og de to øvrige tilbageværende bandmedlemmer kan tjene over 100 millioner kr. om året ved at sælge rettighederne til deres musik til tv-reklamer. Men det vil John Densmore ikke være med til. "Folk har haft deres første seksuelle oplevelse, mens de lyttede til The Doors. I Vietnam døde tusinder, mens vores musik spillede i deres helikoptere. Jim (Morrison, red.) selv døde for sin kunst - vores musik.Så selv om vi er blevet til-budt flere penge, end nogen af os nogensinde har set, så er jeg ikke klar til at sælge musikkens sjæl."
Respekt.
torsdag, december 21, 2006
mandag, december 11, 2006
Hvor meget sex er der i en vandbrønd?
Bistanden skal gøres folkelig. Derfor starter udviklingsministeren nu en konkurrence, hvor en række kendte danskere skal vælge, hvilke udviklingsprojekter der skal støttes i Afrika.
Selvom Ulla Tørnæs har trukket så meget i land at kendisserne kun får lille indflydelse på hvilke U-lande der skal støtte - så ændrer det ikke ved en usmagelig tivolisering af U-landsbistanden. Man beder sgu da heller ikke kendte mennesker afgøre hvilket tandbehandling der er rigtig hvis man går til tandlæge. Eller sætter det til folkeafstemning som Tørnæs som bekendt lagde op til at man skulle gøre med U-landsbistanden for et års tid siden.
Det er en usmagelig populisme som afspejler en ubehagelig tendens om at dels at gøre nødhjælpsarbejde til i højere og højere grad at være et individuelt anliggende hvor vi spejler vores individuelle engagement i hvad kendte personligheder har af anti- og sympatier. Og dels til et spørgsmål om at der skal være appeal, slagkraft og sex i nødhjælp. Og endelig en tendens hvor man undervurderer eksperters rolle i nødhjælpsarbejde. Det er klart at vi som danskere gerne vil se resultater af det bistand vi yder – og på dét sæt er der måske brug for at være mere folkelig. Men at lægge op til at lade glade amatører afgøre hvilke U-landsprojekter der skal have støtte – det er fandme for populistisk. Læs mere på www.dilemma.dk
Selvom Ulla Tørnæs har trukket så meget i land at kendisserne kun får lille indflydelse på hvilke U-lande der skal støtte - så ændrer det ikke ved en usmagelig tivolisering af U-landsbistanden. Man beder sgu da heller ikke kendte mennesker afgøre hvilket tandbehandling der er rigtig hvis man går til tandlæge. Eller sætter det til folkeafstemning som Tørnæs som bekendt lagde op til at man skulle gøre med U-landsbistanden for et års tid siden.
Det er en usmagelig populisme som afspejler en ubehagelig tendens om at dels at gøre nødhjælpsarbejde til i højere og højere grad at være et individuelt anliggende hvor vi spejler vores individuelle engagement i hvad kendte personligheder har af anti- og sympatier. Og dels til et spørgsmål om at der skal være appeal, slagkraft og sex i nødhjælp. Og endelig en tendens hvor man undervurderer eksperters rolle i nødhjælpsarbejde. Det er klart at vi som danskere gerne vil se resultater af det bistand vi yder – og på dét sæt er der måske brug for at være mere folkelig. Men at lægge op til at lade glade amatører afgøre hvilke U-landsprojekter der skal have støtte – det er fandme for populistisk. Læs mere på www.dilemma.dk
mandag, november 27, 2006
DM i tips. Efter to runder - a´point med Poulsen
Af de tre mulige systemer R 7-2-108, U 6-3-120, M 0-7-128 foretrækker blogskriveren U-systemet.
Det lægger sig smukt mellem to yderpoler: Ved R-systemet kan man holde opstillingen 100% og alligevel risikere ikke at få præmier. Det er ikke retfærdigt! Ved M-systemet skal man finde hele 6 sikre og kun nøjes med 7 halvgarderinger. Det er ikke nemt.
Så er det både mere retfærdigt og nemmere med et U-system, hvor man udover at have opstillingen rigtig blot skal ramme 3 U-tegn for at få gevinst. Så det bliver nok det foretrukne spilsystem. Fordelen ved de 12 runder DM-tips er imidlertid at man kan flexe mellem de tre systemet, så skulle der komme en uge med masser af favoritter – er det blot at switche til M 0-7-128.
Kampen i kampen: Poulsen vs Jensen er efter to runder helt åben. Begge har to rigtige.
Se den aktuelle Amagerstilling her. Tips 13 - DM i systemtips - Resultater - skriv 2300 i lokale Topscorer.
Det lægger sig smukt mellem to yderpoler: Ved R-systemet kan man holde opstillingen 100% og alligevel risikere ikke at få præmier. Det er ikke retfærdigt! Ved M-systemet skal man finde hele 6 sikre og kun nøjes med 7 halvgarderinger. Det er ikke nemt.
Så er det både mere retfærdigt og nemmere med et U-system, hvor man udover at have opstillingen rigtig blot skal ramme 3 U-tegn for at få gevinst. Så det bliver nok det foretrukne spilsystem. Fordelen ved de 12 runder DM-tips er imidlertid at man kan flexe mellem de tre systemet, så skulle der komme en uge med masser af favoritter – er det blot at switche til M 0-7-128.
Kampen i kampen: Poulsen vs Jensen er efter to runder helt åben. Begge har to rigtige.
Se den aktuelle Amagerstilling her. Tips 13 - DM i systemtips - Resultater - skriv 2300 i lokale Topscorer.
søndag, november 19, 2006
En konfrontation synes uundgåelig
Den ekstremistiske kristne sekt – faderhuset – er de eneste der nu kan forhindre en konfrontation i forbindelse med den varslede rydning af Ungdomshuset på Nørrebro.
Men de vil ikke sælge – de vil ikke forhandle. De vil konfrontation. Og den kommer efter alt at dømme inden den 14 december hvor politiet sættes ind på at fjerne de unge med magt.
Hvordan kan faderhuset overhovedet få lov til at spille en så central rolle?
Det skyldes ene og alene Borgerrepræsentationen. Den besluttede i 1999 at sælge Ungdomshuset til højestbydende uagtet ,at det siden 1982 er et af de få fristeder i byen hvor unge kan køre huset på egne præmisser. Og har gjort det eksemplarisk!
En bred kreds af kunstnere, præster, en politidirektør, en uafhængig fond. Ja, mange mennesker har forsøgt at finde en løsning. Politikernes eneste svar har været... tavshed.
For nylig spillede Blue Foundation en støttekoncert i Ungdomshuset. I en pressemeddelelse appellerer bandet endnu engang til de virkeligt ansvarlige.
"I syv år har I intet gjort ved det problem, I har bundet os om halsen. Nu må I lægge hovederne i blød og tænke hurtigt. Vi råder jer til også at tage ekspropriation af ejendomsretten i betragtning, ligesom I gør, når I bygger motorveje. Det skal i hvert fald stå soleklart, at I er ansvarlige - også når I giver op."
Skriv under her – også selvom det sikkert ikke hjælper:
Ja til Ungdomshuset
Men de vil ikke sælge – de vil ikke forhandle. De vil konfrontation. Og den kommer efter alt at dømme inden den 14 december hvor politiet sættes ind på at fjerne de unge med magt.
Hvordan kan faderhuset overhovedet få lov til at spille en så central rolle?
Det skyldes ene og alene Borgerrepræsentationen. Den besluttede i 1999 at sælge Ungdomshuset til højestbydende uagtet ,at det siden 1982 er et af de få fristeder i byen hvor unge kan køre huset på egne præmisser. Og har gjort det eksemplarisk!
En bred kreds af kunstnere, præster, en politidirektør, en uafhængig fond. Ja, mange mennesker har forsøgt at finde en løsning. Politikernes eneste svar har været... tavshed.
For nylig spillede Blue Foundation en støttekoncert i Ungdomshuset. I en pressemeddelelse appellerer bandet endnu engang til de virkeligt ansvarlige.
"I syv år har I intet gjort ved det problem, I har bundet os om halsen. Nu må I lægge hovederne i blød og tænke hurtigt. Vi råder jer til også at tage ekspropriation af ejendomsretten i betragtning, ligesom I gør, når I bygger motorveje. Det skal i hvert fald stå soleklart, at I er ansvarlige - også når I giver op."
Skriv under her – også selvom det sikkert ikke hjælper:
Ja til Ungdomshuset
søndag, november 05, 2006
Planlagt planløshed
Ikke kun nybyggerne på Ny Tøjhus-grunden er med øjeblikkelig varsel fjernet fra skoledistriktet for Islands Brygges Skole. Selv de ”gamle” Bryggeboliger, der ligger på Njalsgade og Artillerivej nu er overført til skoledistriktet for Amager Fælled.
Fælles for såvel de nye som de gamle boliger er, at de alle ligger inden i det såkaldte Rode 329, som Borgerrepræsentationen den 14 september besluttede delvist at overføre til Amager Fælled Skole.
Konkret betyder at alle familier der bor på de ulige Njalsgade-numre fra Fakta og frem til Artillerivej. Samt alle lejligheder på Artillerivej fra Njalsgade og hen til Q8-stationen fremover ikke længere hører til Islands Brygge. I hvert fald ikke når det drejer sig om hvilken skoledistrikt man hører til.
Omvendt hører børn der bor tre kilomenter syd for skolen - helt ude ved Fields og Ørestads Station - stadig til Islands Brygges Skoledistrikt.
Islands Brygges Lokalråd, skole og daginstitutioner har siden 1996 henvendt sig til kommunen om at få dem til at forholde sig til det stigende børnetal. Men først i foråret 2006 besluttedes kommunen at udvide Islands Brygges skole til fire spor. Projekteringen til denne del af skoleudvidelsen er endnu ikke sat i gang, ligesom det endnu ikke er lagt fast hvor en ny kommende skole på Ørestaden skal placeres. Hvem sagde planlægning?
Fælles for såvel de nye som de gamle boliger er, at de alle ligger inden i det såkaldte Rode 329, som Borgerrepræsentationen den 14 september besluttede delvist at overføre til Amager Fælled Skole.
Konkret betyder at alle familier der bor på de ulige Njalsgade-numre fra Fakta og frem til Artillerivej. Samt alle lejligheder på Artillerivej fra Njalsgade og hen til Q8-stationen fremover ikke længere hører til Islands Brygge. I hvert fald ikke når det drejer sig om hvilken skoledistrikt man hører til.
Omvendt hører børn der bor tre kilomenter syd for skolen - helt ude ved Fields og Ørestads Station - stadig til Islands Brygges Skoledistrikt.
Islands Brygges Lokalråd, skole og daginstitutioner har siden 1996 henvendt sig til kommunen om at få dem til at forholde sig til det stigende børnetal. Men først i foråret 2006 besluttedes kommunen at udvide Islands Brygges skole til fire spor. Projekteringen til denne del af skoleudvidelsen er endnu ikke sat i gang, ligesom det endnu ikke er lagt fast hvor en ny kommende skole på Ørestaden skal placeres. Hvem sagde planlægning?
søndag, oktober 22, 2006
Svenske ministertrakasserier
Den store forskel på den svenske og den danske regering er at: Når svenske ministre foretager skandaler bliver de afsat!
Gør dig selv en tjeneste: Læs
Forbryderalbum
Gør dig selv en tjeneste: Læs
Forbryderalbum
mandag, oktober 16, 2006
Bryggens egen dobbelte verdensmester
Selv Mikkel Kesslers hurtige jabs gjorde ondt på Markus Beyer og da Kessler i slutningen af tredje runde lavede en uhyggelig venstre-højrekombination gik verdensmesteren i World Boxing Council - Marcus Beyer - ud som et lys. ”Jeg snorksov i et lillebitte sekund, men nok til at Kessler kunne slå til. Han har virkelig en helt utrolig power i sine hænder”, sagde den hårdt medtagne Beyer til BT umiddelbart efter kampen.
De 10.000 fremmødte tilskuere – mindre end halvdelen af hvad arrangørerne havde budgetteret med - var efter 5-6 timers småkedelige kampe ellers sat op til den helt store Kessler-Beyer-kamp. Den noget spredte - lidt apatiske boksestemning stemning – blev på med et afløst af et ekstatisk brøl i det øjeblik Markus Beyer med selvhøjtideligt følge vandrede op mod bokseringen, der midt i det overdækkede Parken stod badet i lys og røgmaskiner for at danne arena til den store VM-dyst.
I grel modsætning til modstanderens overdimensionerede og skræmmende outfit – dukkede en afslappet men stærkt fokuseret Mikkel Kessler op et par minutter senere. Kun iført et par hvide shorts og en hvid sweat-shirt gik Kessler og sekundanter op i ringen. Ikke så meget pjat fra bryggedrengens side. Og efter alt andet forhånds-show-lir, kunne VM-kampen ellers gå i gang:
Første runde: Stillingskrig. Modstanderne så hinanden an. Enkelte jabs, men ellers stilstand.
Anden runde: Kessler skruede op for tempoet. Indtog midten af bokseringen. Beyer gemte sig paraderne men fik et enkelt stød eller to stød ind på Kessler.
Tredje runde: Kessler fortsatte i et højt tempo og var klart den mest aggressive. Og så skete det: Efter to et halvt minut. Mange – inklusive denne signatur – nåede ikke engang at se venstre-højrekombinationen for den blev vist i slowmotion på storskærm. Pludselig lå Markus Beyer bare på kanvassen. Rejste sig halvt op og bevægede sig i den forkerte retning, reddet af dommeren der efter at have kigget den slagne tysker dybt i øjnene og talt til ti, afbrød kampen talt til ti og erklærede den euforiske Kessler for sejrherre.
- Jeg vidste, at da kamplederen havde talt til fem, så ville han ikke komme op igen. Jeg kunne bare mærke, at den gik rent ind, sagde Kessler til Ritzaus umiddelbart efter kampen.
En sublim sejr af den 27-årige Bryggebo, der udover at hæve to millioner kroner også kunne erobre det andet af de i alt fire VM-bælter inden for super-mellemvægtklassen. Mikkel Kessler er nu verdensmester inden for såvel World Boxing Association og World Boxing Council.
De to andre konkurrende bokseorganisationer World Boxing Organisation og International Boxing Federation har waliseren Joe Calzaghe som indehaver af VM-titlen. Også Calzaghe var i ringen i samme weekend som Kessler, hvor han uden problemer forsvarede sin VM-titel. De to VM-resultater burde umiddelbart lede frem til den ultimative VM-duel mellem Kessler og Calzaghe. Og Kessler benyttede da også VM-sejren i Parken til overfor hele verden at udfordre Joe Calzaghe:
- I'll be waiting for you, Calzaghe, and now I have two belts. I'm ready for you, proklamerede han i mikrofonen fra ringens midte efter knock-out-sejren.
Men en sådan kamp mellem de to dobbelte verdensmestre kan godt have lange udsigter.
”Jeg vil hellere end gerne gå i ringen mod Calzaghe, men jeg har ikke på fornemmelsen, at han vil møde mig” udtalte Kessler til Politiken i weekenden.
Et navn der i stedet trænger sig på er i stedet for mexicaneren Librado Andrade. Han er den officielle udfordrer hos WBC og der ligger et tilsagn herfra, at Andrade før eller siden skal have chancen for at møde titelindehaveren. Altså Kessler.
Hvornår det bliver – og hvornår den dobbelte WBC/WBA-verdensmester i det hele taget skal i kamp igen er der ingen der rigtigt ved. ”Jeg har ikke travlt med at komme i ringen igen. Nu glæder jeg mig til at holde ferie, og så lader jeg Bettina og Mogens (Kesslers boksepromotorer (red)) om at finde ud af, hvad der videre skal ske” lyder det fra Bryggens og Danmarks største boksenavn nogensinde.
De 10.000 fremmødte tilskuere – mindre end halvdelen af hvad arrangørerne havde budgetteret med - var efter 5-6 timers småkedelige kampe ellers sat op til den helt store Kessler-Beyer-kamp. Den noget spredte - lidt apatiske boksestemning stemning – blev på med et afløst af et ekstatisk brøl i det øjeblik Markus Beyer med selvhøjtideligt følge vandrede op mod bokseringen, der midt i det overdækkede Parken stod badet i lys og røgmaskiner for at danne arena til den store VM-dyst.
I grel modsætning til modstanderens overdimensionerede og skræmmende outfit – dukkede en afslappet men stærkt fokuseret Mikkel Kessler op et par minutter senere. Kun iført et par hvide shorts og en hvid sweat-shirt gik Kessler og sekundanter op i ringen. Ikke så meget pjat fra bryggedrengens side. Og efter alt andet forhånds-show-lir, kunne VM-kampen ellers gå i gang:
Første runde: Stillingskrig. Modstanderne så hinanden an. Enkelte jabs, men ellers stilstand.
Anden runde: Kessler skruede op for tempoet. Indtog midten af bokseringen. Beyer gemte sig paraderne men fik et enkelt stød eller to stød ind på Kessler.
Tredje runde: Kessler fortsatte i et højt tempo og var klart den mest aggressive. Og så skete det: Efter to et halvt minut. Mange – inklusive denne signatur – nåede ikke engang at se venstre-højrekombinationen for den blev vist i slowmotion på storskærm. Pludselig lå Markus Beyer bare på kanvassen. Rejste sig halvt op og bevægede sig i den forkerte retning, reddet af dommeren der efter at have kigget den slagne tysker dybt i øjnene og talt til ti, afbrød kampen talt til ti og erklærede den euforiske Kessler for sejrherre.
- Jeg vidste, at da kamplederen havde talt til fem, så ville han ikke komme op igen. Jeg kunne bare mærke, at den gik rent ind, sagde Kessler til Ritzaus umiddelbart efter kampen.
En sublim sejr af den 27-årige Bryggebo, der udover at hæve to millioner kroner også kunne erobre det andet af de i alt fire VM-bælter inden for super-mellemvægtklassen. Mikkel Kessler er nu verdensmester inden for såvel World Boxing Association og World Boxing Council.
De to andre konkurrende bokseorganisationer World Boxing Organisation og International Boxing Federation har waliseren Joe Calzaghe som indehaver af VM-titlen. Også Calzaghe var i ringen i samme weekend som Kessler, hvor han uden problemer forsvarede sin VM-titel. De to VM-resultater burde umiddelbart lede frem til den ultimative VM-duel mellem Kessler og Calzaghe. Og Kessler benyttede da også VM-sejren i Parken til overfor hele verden at udfordre Joe Calzaghe:
- I'll be waiting for you, Calzaghe, and now I have two belts. I'm ready for you, proklamerede han i mikrofonen fra ringens midte efter knock-out-sejren.
Men en sådan kamp mellem de to dobbelte verdensmestre kan godt have lange udsigter.
”Jeg vil hellere end gerne gå i ringen mod Calzaghe, men jeg har ikke på fornemmelsen, at han vil møde mig” udtalte Kessler til Politiken i weekenden.
Et navn der i stedet trænger sig på er i stedet for mexicaneren Librado Andrade. Han er den officielle udfordrer hos WBC og der ligger et tilsagn herfra, at Andrade før eller siden skal have chancen for at møde titelindehaveren. Altså Kessler.
Hvornår det bliver – og hvornår den dobbelte WBC/WBA-verdensmester i det hele taget skal i kamp igen er der ingen der rigtigt ved. ”Jeg har ikke travlt med at komme i ringen igen. Nu glæder jeg mig til at holde ferie, og så lader jeg Bettina og Mogens (Kesslers boksepromotorer (red)) om at finde ud af, hvad der videre skal ske” lyder det fra Bryggens og Danmarks største boksenavn nogensinde.
mandag, oktober 09, 2006
Pædagogkonflikt. Sejr eller nederlag?
Efter tre ugers omfattende demonstrationer blandt pædagoger og forældre i Århus og en uges blokader og aktioner i resten af landet er konflikten nu slut.
Og hvordan gik det så? Hvem vandt egentlig?
Bedst var det om man kunne konstatere at de ti-tusindvis af ”ballademagere og socialister” – som statsministeren udtrykker det - har vist over for sig selv og omverden at det kán betale sig med sammenhold og aktioner hvis der skal en kursændring til.
Og man kan da også på plussiden se at 15 kommuner enten har trukket besparelserne tilbage eller på anden måde har ændret i budgetterne.
Det er også glædeligt at se at aktionerne er løftet op til et højere niveau: Fra det noget snævre grundlag om nej til nedskæringer i daginstitutionerne til et spørgsmål om hvordan vores velfærdssamfund skal se ud.
Men, men, men. Minussiden er desværre også stor: Århus byråd – som er konfliktens udgangspunkt – har ikke ændret sig en tøddel.
Fogh-regeringen har fået et par ridser i lakken. Men ak. Den sidder her endnu. Det er ikke engang lykkedes at få stillet spørgsmålstegn ved et nyt folketingsvalg. Og socialdemokraterne – som har lagt stenene til de massive velfærdsforringelser får øget vælgertilslutning oven på konflikten. Ja selv Dansk Folkeparti har høstet credit på konflikten. Hvor positivt er det lige?
Og hvordan gik det så? Hvem vandt egentlig?
Bedst var det om man kunne konstatere at de ti-tusindvis af ”ballademagere og socialister” – som statsministeren udtrykker det - har vist over for sig selv og omverden at det kán betale sig med sammenhold og aktioner hvis der skal en kursændring til.
Og man kan da også på plussiden se at 15 kommuner enten har trukket besparelserne tilbage eller på anden måde har ændret i budgetterne.
Det er også glædeligt at se at aktionerne er løftet op til et højere niveau: Fra det noget snævre grundlag om nej til nedskæringer i daginstitutionerne til et spørgsmål om hvordan vores velfærdssamfund skal se ud.
Men, men, men. Minussiden er desværre også stor: Århus byråd – som er konfliktens udgangspunkt – har ikke ændret sig en tøddel.
Fogh-regeringen har fået et par ridser i lakken. Men ak. Den sidder her endnu. Det er ikke engang lykkedes at få stillet spørgsmålstegn ved et nyt folketingsvalg. Og socialdemokraterne – som har lagt stenene til de massive velfærdsforringelser får øget vælgertilslutning oven på konflikten. Ja selv Dansk Folkeparti har høstet credit på konflikten. Hvor positivt er det lige?
mandag, oktober 02, 2006
Støt Operation Dagsværk d.8 november
Som fortiden dog indhenter én.
Vi var: Irene der nu på 15 år bor i London – og som syntes at vi efter så lang tid burde ses igen – og hvorfor så ikke lave en weekend i London med base i rækkehuset i Loughton hvor hun bor sammen med Jacob og deres to børn Frieda og Fiona. Irene er i dag forsker og skal i gang med en phd vedr. medicin under svangerskabet.
Jan Nielsen. Klæbehjerne, talmagiker, knastør humor og berygtet Arne-dræber. Jan bor i Roskilde sammen med kone og barn skal nu i gang med at være free-lancer inden for hans fag datalogi tilsat projektledelse og organisationsudvikling.
Derudover daværende Anarko-Syndikalist og nu lærer og musikpædagog på Ballerup Pædagogseminarium; Gitte Kamp. Gitte havde taget sin datter Frida med London som måtte leve med at vi andre genoplevede gode gamle dagsværkdage.
Vi udgjorde – sammen med Kirsten som ikke kunne komme med – danmarkshistoriens første Operation Dagsværk Sekretariat. I 1984 startede vi op med kampagneforberedelser til noget vi ikke var klar over skulle blive så stort og den dag leve i bedste velgående. En ny tradition. Ny branding. Ny PR. Ny måder at tænke undervisning på. Ny måde at lave indsamling på. 5 mio kroner blev på én dag – 21 marts 1985 - samlet ind til fordel for Folkekirkens Nødhjælp´s projekt i Tanzania til fordel for Sydafrikanske flygtninge, der skulle uddannes til et kommende frit og demokratisk Sydafrika. Vi havde ikke set hinanden siden da – så vi skulle vidt omkring.
8 november samler gymnasie- og HF-elever ind igen. Operation Dagsværk-projektet går i år til unge sydafrikanere, der skal uddannes til et frit og demokratisk Sydafrika J. Sådan gentager historien sig. Læs mere og bestil allerede nu en dagsværker til 8.november ved at klikke på dagsværks hjemmeside: Operation Dagsværk
mandag, september 25, 2006
Grisk når det gælder
Lønsystemerne på det akademiske arbejdsmarked er nu ændret så meget at vi for at kunne følge med lønudviklingen bliver mere og fikseret på individuelle tillæg.
Det er dybt problematisk – fordi det ændrer den kollektive og mere eller mindre automatiske lønstigning til et evigt tilbagevendende issue.
Hver eneste gang der skal ske lønstigninger bliver det brugt krudt og energi på lønforhandlinger. Som om tillæg er den eneste motivationsfremmende faktor. Hvad med sammenhæng i opgaverne, tryghed i ansættelsen, trivsel, arbejdsmiljø, ledelse etc.
Det er en temmelig éndimensionel opfattelse af motivation på jobbet – at fokusere så meget på lønnen. Men det kommer vi med det system til. Ikke kun fra ledelsesside, men måske især fra medarbejderside.
Vi kommer til at opleve et system hvor alle andre motivationsfremmende faktorer end lige netop løn bliver skubbet i baggrunden. Ganske enkelt fordi det er den eneste måde at følge med udviklingen på. Sørgeligt, sørgeligt.
Derudover: Vi bliver som AC-kolleger mere og mere hinandens konkurrenter. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvad det betyder for arbejdsmiljøet når der kun er xx antal kroner i kassen og vi hver især skal gøre vore hoser grønne overfor direktøren. Sørgeligt, sørgeligt.
Er der f.eks én som ledelsen vil give særligt meget fordi han/hun er svær at rekruttere kan det da være en god forhandlingspositition. Men det er ingen garanti. Den er svær fordi tillægget kan bruges til to forskellige formål:
Enten til gavn for den pågældende eller til gavn for hele gruppen. Og det er jo det der er hele dilemmaet i.f.m. indviduelle tillæg.
Tillidsmanden/forhandlerne bliver nødt til at kridte skoen endnu mere : Nemlig til at bruge forhandlingssituationen til kræve at de lavtlønnede også skal have tillæg.
Et nyt system med vægten på individuelle løn stiller nye krav om at få forhandlet så store tillæg igennem som overhovedet muligt. Men det er ikke nok. Der følger nogle andre ting med som er mindst lige så vigtigt hvis det ikke skal ende i wild-west-forhold hvor enkelt personer rager til sig på de andres bekostning.
1. Åbenhed om hvor meget hver især har forhandlet igennem. Og for hvad.
2. Åbne og objektive kriterier for hvad der udløser tillæg. For at modvirke fedterøvstillæg.
3. Sikring at lønforskellene ikke bliver større end kollegerne i fællesskab kan acceptere.
4. Sikring at et system der modvirker uretfærdigheder. F.eks. åbenhed om aftaler, gennemsigtighed. Forpligtende aftaler etc.
Det er dybt problematisk – fordi det ændrer den kollektive og mere eller mindre automatiske lønstigning til et evigt tilbagevendende issue.
Hver eneste gang der skal ske lønstigninger bliver det brugt krudt og energi på lønforhandlinger. Som om tillæg er den eneste motivationsfremmende faktor. Hvad med sammenhæng i opgaverne, tryghed i ansættelsen, trivsel, arbejdsmiljø, ledelse etc.
Det er en temmelig éndimensionel opfattelse af motivation på jobbet – at fokusere så meget på lønnen. Men det kommer vi med det system til. Ikke kun fra ledelsesside, men måske især fra medarbejderside.
Vi kommer til at opleve et system hvor alle andre motivationsfremmende faktorer end lige netop løn bliver skubbet i baggrunden. Ganske enkelt fordi det er den eneste måde at følge med udviklingen på. Sørgeligt, sørgeligt.
Derudover: Vi bliver som AC-kolleger mere og mere hinandens konkurrenter. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig hvad det betyder for arbejdsmiljøet når der kun er xx antal kroner i kassen og vi hver især skal gøre vore hoser grønne overfor direktøren. Sørgeligt, sørgeligt.
Er der f.eks én som ledelsen vil give særligt meget fordi han/hun er svær at rekruttere kan det da være en god forhandlingspositition. Men det er ingen garanti. Den er svær fordi tillægget kan bruges til to forskellige formål:
Enten til gavn for den pågældende eller til gavn for hele gruppen. Og det er jo det der er hele dilemmaet i.f.m. indviduelle tillæg.
Tillidsmanden/forhandlerne bliver nødt til at kridte skoen endnu mere : Nemlig til at bruge forhandlingssituationen til kræve at de lavtlønnede også skal have tillæg.
Et nyt system med vægten på individuelle løn stiller nye krav om at få forhandlet så store tillæg igennem som overhovedet muligt. Men det er ikke nok. Der følger nogle andre ting med som er mindst lige så vigtigt hvis det ikke skal ende i wild-west-forhold hvor enkelt personer rager til sig på de andres bekostning.
1. Åbenhed om hvor meget hver især har forhandlet igennem. Og for hvad.
2. Åbne og objektive kriterier for hvad der udløser tillæg. For at modvirke fedterøvstillæg.
3. Sikring at lønforskellene ikke bliver større end kollegerne i fællesskab kan acceptere.
4. Sikring at et system der modvirker uretfærdigheder. F.eks. åbenhed om aftaler, gennemsigtighed. Forpligtende aftaler etc.
mandag, september 18, 2006
Fra klasseværelsets univers til internettets multivers
E-læring er et samlebegreb for digitalt baseret læring, som er interaktiv. Med interaktiv menes, at den lærende kan påvirke og ændre den information, som lagres og vises på f.eks. en hjemmeside (Svensson&Åberg 2001). E-læring handler altså om teoretiske og praktiske selvstudiekurser med simultanøvelser og diskussioner via pc´ere og internettet.
Når Lægeforeningen går aktivt ind i udvikling af E-læring, skyldes det ikke kun en stigende efterspørgsel fra medlemmerne. Der ligger også gemt en mængde pædagogiske gevinster ved anvendelse E-læring overfor lægers efteruddannelse.
Gevinster der på sigt kan nuancere udbudet af efteruddannelsestilbud og kan være med til at kvalificere lægers måde at tilegne sig ny viden på:
• Deltagerkredsen udvides radikalt. Kurserne eksponeres til væsentligt større deltagerskare end tilstedeværelseskurser
• Anvendelse og integration af forskellige multimedier som illustrationer, animationer, videoklips kombineret med lyd og tekst-filer bliver nemmere.
• Brug af hyperlinks gør, at deltageren kan springe i kurset som det passer ham og hende. Læringsforløbet målrettes grad til brugerens aktuelle behov.
• Umiddelbar og personaliseret feedback hvilket giver en hel anden type interaktivitet i læringsforløbet.
• Kursisten kan gennemføre kurset på nøjagtig det tidspunkt der passer. Man kan forlade kurset for herefter at genoptage forløbet derfra hvor man slap.
• Endelig er de fysiske rammer for E-undervisning ændrede. Deltageren kan sidde på sin arbejdsplads eller privat og samtidig deltage i kurset.
Med disse åbenbare gevinster åbner der sig muligheder end blot og bar at ”sætte strøm” til lærebøgerne. E-læring rummer flere potentialer end vi umiddelbart forestiller os.
Kybernikeren og biologen Humberto Maturana har på et erkendelsesteoretiske felt en række synspunkter, der hjælper os med at forstå hvad der sker når man i et læringsforløb bevæger sig fra klasselokalets snævre rammer til det multivers den elektronisk distribuerede undervisning udfolder sig.
Ifølge Maturana findes der ingen egentlig objektiv realitet. Den erfaring vi annammer fra den s.k. virkelige verden er i realiteten en konstruktion i vores egne hoveder. Maturanas diskurs er ontologi set fra iagttagerens vinkel. Når vi således forsøger at forklare verden, splitter vi den ad i små enheder, dekomponerer dem og sætter komponenterne og deres relationer sammen inden for universets rammer.
Vi opdager imidlertid at vi og vores forklaringsmodeller er en del af et multi-vers hvor helheden er større en summen af de enkelte enheder. Vi lever m.a.o. i et spændingsfelt mellem vores egen måde at se og forstår verden på og andres måder og forklaringer.
We lever iflg, Maturana konstant i en proces hvor vi er en del af vores egen ”meningsproduktion” samtidig med at vi er en del af andres meningsproduktioner.
Denne proces er på mange måder identisk med det der sker når verden tilegnes via E-læring. E-læring stiller nemlig qua sin kompleksitet krav om mere multi-facetterede læringsstrategier. Ikke blot fra de studerende. Men også fra lærerne og udviklerne.
Lægeforeningens udviklede sidste år to E-kurser der med afsæt i to velfungerende tilstedeværelseskurser ikke blot skulle indfri et her-og-nu deltagerbehov. Som pædagogiske udviklere var vores formål også at:
• Udforske grænserne mellem face-to-face-undervisning og ren web-baseret læring
• Blive klogere på hvordan målgruppens behov korresponderer på et kursus som transformeres til E-læring
• Kvalificere de didaktiske og voksenpædagogiske principper der gør sig gældende i.f.m. E-læring samt
• Undersøge hvilke nye kompetencer fremtiden E-underviser skal kunne beherske.
Det stod i udviklingsfasen klart for os at det var svært blot at ”oversætte” tilstedeværelseskurser til E-læring uden at miste værdifulde læringselementer. Specielt de elementer der involverer de studerendes hand-on-øvelser, rolleøvelser, forsøg på fantomer etc kræver en nytænkning af det aktuelle kursus. Herunder spørgsmålet: Hvordan forstår de psykologiske mekanismer der kan understøtte den individuelle læreproces i et web-baseret undervisningsforløb.
Traditionel face-to-face undervisning er groft sagt ofte præget af følgende karakteristika:
- Katedral undervisning i form af en-vejskommunikation mellem underviseren og en eller flere studerende.
- Selve klasserummet definerer den fysiske ramme for læreprocessen
- Forhold, som f.eks. uformelle interpersonelle relationer, erfaringer m.v. er ofte suspenderet mens klasseundervisningen foregår.
- Undervisningens indhold og form er lærerstyret i større eller mindre grad.
Dette er det klassiske læringssyn, som i bedste velgående stadig lever videre men som i stigende grad udfordres af de nye teknologiske muligheder der åbenbares i webbaseret undervisning.
I E-læring er det f.eks. i modsætning til traditionel undervisning karakteristisk at
- Undervisningen foregår uden for det formelle klasselokale
- Kurset udvikles ikke af en enkelt lærer. Måske ikke engang udelukkende af lærere. Ofte udvikles E-kurser af et helt team af pædagoger, fagpersoner og IT-kyndige.
- Den studerendes vej gennem kurset kan ikke styres eller kontrolleres.
- E-underviseren skal beherske andre og nye kompetencer som f.eks. E-moderation, netikette, net-hosting, IT-instruktion m.v.
- Tids- og rumdimension er ofte (ikke altid, men ofte) af asynkron karakter hvorefter læreren ikke kan kontrollere hvem der tilegner sig hvilken viden, hvordan og hvornår.
E-læring kan anskues som et komplekst responsivt system, hvor læringsmål, midler og strategier indgår i et gensidigt afhængighedsforhold samtidig med at deltagerne spredes for alle vinde.
Den største udfordring for udvikleren bliver måske at acceptere kaos eller den s.k. multiverse kommunikationsproces som ledelsesredskab.
Erfaringen fra vores transformationsproces fra face-to-face-undervisning til E-undervisning viser os også at den styrke der ligger i uformel læring, praksisfællesskaber, situeret undervisning m.v. når de studerende er fysisk tilstede i en undervisningssituation let kan forsvinde og i stedet overerstattes af forkromede teknologiske løsninger. Det er en tendens moderne E-udviklere skal være særdeles bevidste omkring. Uanset om hvor digitalt designet et læringsforløb er, bør fokus stadig rettes mod sociale, kulturelle og organisatoriske forhold og ikke kun snævert faglige spørgsmål.
Med E-læring på den voksenpædagogiske arena bliver det herskende læringssyn i stigende grad udfordret:
I og med E-læring understøtter den multifacetterede undervisning og stiller krav om øget vidensdeling og fleksible arbejdsformer i designprocessen stiller det også radikalt nye krav til vores måde at tænke didaktik og voksenlæring på.
Ja, måske ligefrem en ny diskussion af hvad de basale lærings og vidensprincipper egentlig er bygget op omkring.
Et moderne læringssyn accepterer ikke den traditionelle opfattelse af arbejdsdelingen mellem lærer og elev, hvor læreren overfører viden til de studerende som var de tomme kar. Et moderne læringssyn er i højere grad en social konstruktions- og forhandlingsproces som finder sted i spændingsfeltet mellem studerende og deres undervisere.
Et sådan læringssyn kan web-baseret læring med stor fordel understøtte og derfor er Maturanes overvejelser om universe og multiverse kommunikationsrum inspirerende.
(Fra Annette Plesner Steenstrup og undertegnedes præsentation på SMILE-konferencen d.15 september 2006 i Sestri Levante, Italien) Læs mere om SMILE-konferencen her
Når Lægeforeningen går aktivt ind i udvikling af E-læring, skyldes det ikke kun en stigende efterspørgsel fra medlemmerne. Der ligger også gemt en mængde pædagogiske gevinster ved anvendelse E-læring overfor lægers efteruddannelse.
Gevinster der på sigt kan nuancere udbudet af efteruddannelsestilbud og kan være med til at kvalificere lægers måde at tilegne sig ny viden på:
• Deltagerkredsen udvides radikalt. Kurserne eksponeres til væsentligt større deltagerskare end tilstedeværelseskurser
• Anvendelse og integration af forskellige multimedier som illustrationer, animationer, videoklips kombineret med lyd og tekst-filer bliver nemmere.
• Brug af hyperlinks gør, at deltageren kan springe i kurset som det passer ham og hende. Læringsforløbet målrettes grad til brugerens aktuelle behov.
• Umiddelbar og personaliseret feedback hvilket giver en hel anden type interaktivitet i læringsforløbet.
• Kursisten kan gennemføre kurset på nøjagtig det tidspunkt der passer. Man kan forlade kurset for herefter at genoptage forløbet derfra hvor man slap.
• Endelig er de fysiske rammer for E-undervisning ændrede. Deltageren kan sidde på sin arbejdsplads eller privat og samtidig deltage i kurset.
Med disse åbenbare gevinster åbner der sig muligheder end blot og bar at ”sætte strøm” til lærebøgerne. E-læring rummer flere potentialer end vi umiddelbart forestiller os.
Kybernikeren og biologen Humberto Maturana har på et erkendelsesteoretiske felt en række synspunkter, der hjælper os med at forstå hvad der sker når man i et læringsforløb bevæger sig fra klasselokalets snævre rammer til det multivers den elektronisk distribuerede undervisning udfolder sig.
Ifølge Maturana findes der ingen egentlig objektiv realitet. Den erfaring vi annammer fra den s.k. virkelige verden er i realiteten en konstruktion i vores egne hoveder. Maturanas diskurs er ontologi set fra iagttagerens vinkel. Når vi således forsøger at forklare verden, splitter vi den ad i små enheder, dekomponerer dem og sætter komponenterne og deres relationer sammen inden for universets rammer.
Vi opdager imidlertid at vi og vores forklaringsmodeller er en del af et multi-vers hvor helheden er større en summen af de enkelte enheder. Vi lever m.a.o. i et spændingsfelt mellem vores egen måde at se og forstår verden på og andres måder og forklaringer.
We lever iflg, Maturana konstant i en proces hvor vi er en del af vores egen ”meningsproduktion” samtidig med at vi er en del af andres meningsproduktioner.
Denne proces er på mange måder identisk med det der sker når verden tilegnes via E-læring. E-læring stiller nemlig qua sin kompleksitet krav om mere multi-facetterede læringsstrategier. Ikke blot fra de studerende. Men også fra lærerne og udviklerne.
Lægeforeningens udviklede sidste år to E-kurser der med afsæt i to velfungerende tilstedeværelseskurser ikke blot skulle indfri et her-og-nu deltagerbehov. Som pædagogiske udviklere var vores formål også at:
• Udforske grænserne mellem face-to-face-undervisning og ren web-baseret læring
• Blive klogere på hvordan målgruppens behov korresponderer på et kursus som transformeres til E-læring
• Kvalificere de didaktiske og voksenpædagogiske principper der gør sig gældende i.f.m. E-læring samt
• Undersøge hvilke nye kompetencer fremtiden E-underviser skal kunne beherske.
Det stod i udviklingsfasen klart for os at det var svært blot at ”oversætte” tilstedeværelseskurser til E-læring uden at miste værdifulde læringselementer. Specielt de elementer der involverer de studerendes hand-on-øvelser, rolleøvelser, forsøg på fantomer etc kræver en nytænkning af det aktuelle kursus. Herunder spørgsmålet: Hvordan forstår de psykologiske mekanismer der kan understøtte den individuelle læreproces i et web-baseret undervisningsforløb.
Traditionel face-to-face undervisning er groft sagt ofte præget af følgende karakteristika:
- Katedral undervisning i form af en-vejskommunikation mellem underviseren og en eller flere studerende.
- Selve klasserummet definerer den fysiske ramme for læreprocessen
- Forhold, som f.eks. uformelle interpersonelle relationer, erfaringer m.v. er ofte suspenderet mens klasseundervisningen foregår.
- Undervisningens indhold og form er lærerstyret i større eller mindre grad.
Dette er det klassiske læringssyn, som i bedste velgående stadig lever videre men som i stigende grad udfordres af de nye teknologiske muligheder der åbenbares i webbaseret undervisning.
I E-læring er det f.eks. i modsætning til traditionel undervisning karakteristisk at
- Undervisningen foregår uden for det formelle klasselokale
- Kurset udvikles ikke af en enkelt lærer. Måske ikke engang udelukkende af lærere. Ofte udvikles E-kurser af et helt team af pædagoger, fagpersoner og IT-kyndige.
- Den studerendes vej gennem kurset kan ikke styres eller kontrolleres.
- E-underviseren skal beherske andre og nye kompetencer som f.eks. E-moderation, netikette, net-hosting, IT-instruktion m.v.
- Tids- og rumdimension er ofte (ikke altid, men ofte) af asynkron karakter hvorefter læreren ikke kan kontrollere hvem der tilegner sig hvilken viden, hvordan og hvornår.
E-læring kan anskues som et komplekst responsivt system, hvor læringsmål, midler og strategier indgår i et gensidigt afhængighedsforhold samtidig med at deltagerne spredes for alle vinde.
Den største udfordring for udvikleren bliver måske at acceptere kaos eller den s.k. multiverse kommunikationsproces som ledelsesredskab.
Erfaringen fra vores transformationsproces fra face-to-face-undervisning til E-undervisning viser os også at den styrke der ligger i uformel læring, praksisfællesskaber, situeret undervisning m.v. når de studerende er fysisk tilstede i en undervisningssituation let kan forsvinde og i stedet overerstattes af forkromede teknologiske løsninger. Det er en tendens moderne E-udviklere skal være særdeles bevidste omkring. Uanset om hvor digitalt designet et læringsforløb er, bør fokus stadig rettes mod sociale, kulturelle og organisatoriske forhold og ikke kun snævert faglige spørgsmål.
Med E-læring på den voksenpædagogiske arena bliver det herskende læringssyn i stigende grad udfordret:
I og med E-læring understøtter den multifacetterede undervisning og stiller krav om øget vidensdeling og fleksible arbejdsformer i designprocessen stiller det også radikalt nye krav til vores måde at tænke didaktik og voksenlæring på.
Ja, måske ligefrem en ny diskussion af hvad de basale lærings og vidensprincipper egentlig er bygget op omkring.
Et moderne læringssyn accepterer ikke den traditionelle opfattelse af arbejdsdelingen mellem lærer og elev, hvor læreren overfører viden til de studerende som var de tomme kar. Et moderne læringssyn er i højere grad en social konstruktions- og forhandlingsproces som finder sted i spændingsfeltet mellem studerende og deres undervisere.
Et sådan læringssyn kan web-baseret læring med stor fordel understøtte og derfor er Maturanes overvejelser om universe og multiverse kommunikationsrum inspirerende.
(Fra Annette Plesner Steenstrup og undertegnedes præsentation på SMILE-konferencen d.15 september 2006 i Sestri Levante, Italien) Læs mere om SMILE-konferencen her
søndag, september 10, 2006
Klyng dem op i et træ
Uanset hvor afskyelig og klam Chatter-Rudy er, og guderne skal vide at der grund til at føle afsky for ham. Og uanset hvor angstprovokerende der er, at der har været en række unge i Volsmose der har åbenbart har forberedt terroraktioner i Danmark, så må vi aldrig, ALDRIG fælde dom over dem førend de er blevet stillet for en domstol. Husk hvordan det gik den ansatte på Plejebo som af medierne blev forhånds-dømt for at have aflivet mere end 20 gamle på plejehjemmet. Hun blev efterfølgende pure frifundet. Men er i dag en færdig person – fordi medierne og folkedomstolen jo for længst havde dømt hende. Det var jo også en saftig og god historie. Og vi borgere fik en solid dosis frygt og afsky hældt ned over os.
Ikke at Chatter-Rudy bliver frifundet. Han har jo allerede delvist erkendt at have være et mega-mega-svin. Og det kan da også godt være at være at Voldsmosedrengene har haft gang med at planlægge den helt store terroraktion. Det kan ikke afvises. Men, men, men. Skal det være nødvendigt at køre hele TV-gabestokken i aktion?. Eksponering for fuld skærm – ingen filter. Ingen slørede billeder, ingen pseudonymer. Vi skal alle rigtig kunne se hvordan disse monstre ser ud. Er det virkelig nødvendigt for et retssamfund? Er det virkelig nødvendigt at BT med verdenskrigstyper fastslår af prinsesse Mary har været i nærheden af en Terror-rede? Hvorfra ved BT at det er en terror-rede? Er politiet ikke netop i gang med at undersøge det? Er det ikke at dømme folk på forhånd ved at skrive sådan noget? Og værre endnu. Ligger det ikke lige for at lave selvtægt? Hvorfor vente til retsvæsen træffer en afgørelse? Vi har jo allerede besluttet at de er skyldige.
Medierne spiller en enorm rolle i det her. Hellere en mistænkt for meget end en skyldig der går fri. Gad vide hvad vi bliver til for et samfund hvis disse indirekte opfordringer til selvtægt og TV-gabestok bliver ved med at køre derudaf. Gade vide hvor svært det er for domstolen at træffe en saglig og nøgtern dom – når de frådende masser står uden for - godt bakket op af BT, TV2 og DR – og råber ”Klyng dem op i et træ”
søndag, september 03, 2006
Jeg skal fandme give dig motivation
Det burde egentligt være logik for begyndere: Det er nyttesløst at tvinge ledige ud i et arbejde, de ikke har lyst til at passe. Ikke desto mindre er Søndagens store nyhed, udarbejdet for Politiken af Arbejdsmarkedsstyrelsen den lidet overraskende konklusion, at det ikke nytter noget at tvinge folk i arbejde.
»Det er tilsyneladende meget afgørende, at folk er motiverede for de job, de bliver sendt ud i«, siger Henrik Bech, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ja tak. Det har vi vidst længe. At arbejde er en iboende drift alle mennesker har. At være en del af et fælleskab, at skabe noget. At få identitet.
Det er netop det der gør et job til en grundlæggende karakteregenskab ved det at være medborger. Ja, ligefrem menneske.
Men som alle ved bliver glæden ved arbejde hurtigt afløst af konkurrence, pengejagt, frygt for ledighed – og fremmedgørelse.
Nåmen ikke desto mindre skal man altså være motiveret hvis man skal fastholdes i et job. Interessant! Forhåbentlig kan analysen få beslutningstagerne til endnu engang at kigge på hvad hele den kostbare og diciplinerende tvangs-aktiveringsmølle egentlig gør ved samfundet. Eller ved de arbejdsløse der uforvarende – fordi der ikke er jobs nok – bliver smidt ud i absolut meningsløst aktiveringsprojekter.
Man kunne håbe på at det kunne sætte en diskussion i gang om hvad det egentlig er vi tilbyder de ledige. Hvad formålet med aktivering er. Hvorfor vi egentlig partout skal aktivere så mange og så meget som vi gør. Og er det egentlige problem lediggangen – eller er det måske i højere grad synet på lediggang?
Men hvad sker der? Hele arbejdsgiversiden – fra DI til Dansk Handel og Service – og høgen beskæftigelsesminister Claus Hjort i spidsen sætter straks automatpiloten til:
Det skal kunne betale sig at arbejde. Skær ned i kontanthjælpen, forkort dagpengeperioden. Gør det endnu sværere at være ledig. For ser du: Du er jo ledig fordi du helt individuelt har valgt at være arbejdsløs. Det er jo et personligt ikke et samfundsproblem at du er ledig – lidt ligesom at tage sig en fridag.
Det er tilsyneladende meget afgørende, at folk er motiverede for de job, de bliver sendt ud i. Og for arbejdsgiverne er der kun ét parameter for motivation: Nemlig penge. Hvis de ledige blot bliver trampet længe nok på – så skal de sgu nok blive motiveret til at tage sig et job. Ikke et ord om at man kan trampes så langt ned, at den dag der rent faktisk er jobåbninger - ja så kan man ikke bruge den ledige. Han/hun er færdig som arbejdskraftreserve.
Motivation? Jeg skal fandme give dig motivation.
»Det er tilsyneladende meget afgørende, at folk er motiverede for de job, de bliver sendt ud i«, siger Henrik Bech, kontorchef i Arbejdsmarkedsstyrelsen. Ja tak. Det har vi vidst længe. At arbejde er en iboende drift alle mennesker har. At være en del af et fælleskab, at skabe noget. At få identitet.
Det er netop det der gør et job til en grundlæggende karakteregenskab ved det at være medborger. Ja, ligefrem menneske.
Men som alle ved bliver glæden ved arbejde hurtigt afløst af konkurrence, pengejagt, frygt for ledighed – og fremmedgørelse.
Nåmen ikke desto mindre skal man altså være motiveret hvis man skal fastholdes i et job. Interessant! Forhåbentlig kan analysen få beslutningstagerne til endnu engang at kigge på hvad hele den kostbare og diciplinerende tvangs-aktiveringsmølle egentlig gør ved samfundet. Eller ved de arbejdsløse der uforvarende – fordi der ikke er jobs nok – bliver smidt ud i absolut meningsløst aktiveringsprojekter.
Man kunne håbe på at det kunne sætte en diskussion i gang om hvad det egentlig er vi tilbyder de ledige. Hvad formålet med aktivering er. Hvorfor vi egentlig partout skal aktivere så mange og så meget som vi gør. Og er det egentlige problem lediggangen – eller er det måske i højere grad synet på lediggang?
Men hvad sker der? Hele arbejdsgiversiden – fra DI til Dansk Handel og Service – og høgen beskæftigelsesminister Claus Hjort i spidsen sætter straks automatpiloten til:
Det skal kunne betale sig at arbejde. Skær ned i kontanthjælpen, forkort dagpengeperioden. Gør det endnu sværere at være ledig. For ser du: Du er jo ledig fordi du helt individuelt har valgt at være arbejdsløs. Det er jo et personligt ikke et samfundsproblem at du er ledig – lidt ligesom at tage sig en fridag.
Det er tilsyneladende meget afgørende, at folk er motiverede for de job, de bliver sendt ud i. Og for arbejdsgiverne er der kun ét parameter for motivation: Nemlig penge. Hvis de ledige blot bliver trampet længe nok på – så skal de sgu nok blive motiveret til at tage sig et job. Ikke et ord om at man kan trampes så langt ned, at den dag der rent faktisk er jobåbninger - ja så kan man ikke bruge den ledige. Han/hun er færdig som arbejdskraftreserve.
Motivation? Jeg skal fandme give dig motivation.
søndag, august 27, 2006
DF´s ulidelige retorik
Hvad stiller man op med Dansk Folkepartis racistiske og populistiske retorik? Skal de ignores eller tages alvorligt?
Det spørgsmål bliver i almindelighed aktualiseret i takt med partiets større indflydelse på regeringens politik – og i særdeleshed i forbindelse ni lokalformænds eksklusion af DF fordi formændene accepterede medlemmer af Dansk Front og Dansk National Socialistisk Bevægelse – blot de ville gå lidt ”stille med dørene”.
Søren Espersen fra DF forsøger oven på denne brøler demagogisk at vende topledelsens eksklusion at DF til noget positivt. I modsætning til f.eks. de Radikale og Enhedslisten der huser tilhængere af Hitzb-Ut-Tahrir gør vi noget ved ekstremisterne, lyder det fra DF. Angreb er det bedste forsvar. Nøjagtig som under Muhammed-krisen, hvor regeringens konstante og massive pissen på et religiøst mindretal og deres profet til sidst fik den muslimske verden til at fordømme Danmarks måde at behandle muslimer på.
Også her forsøgte DF at vende sagen til at et spørgsmål om ”ikke at være så sart – og at indvandrerne og andre sippede tanter må kunne tåle lidt kritik og humor". Hvor sippet er det iøvrigt lige Pia Kjærsgård selv er når man kalder hende for racist?
Altså nogle klassiske retoriske tricks i stil med skolegårdens ”De andre er da meget værre”, ”Du må da kunne tåle lidt kritik” og ”Du skal ikke bestemme hvad jeg må sige”. Det er i fuld alvor sådan Søren Espersen fra DF argumenterede da P1-debatten i onsdags satte ham sammen med Niels Erik Hansen – Dokumentations – og rådgivningscentret om racediskrimination.
Og hatten af for Niels Erik Hansen: Benhård dokumentation af Mogens Camre, Pia Kjærsgaard og Louise Frevert-citater, desperat afvist af Søren Espersens med brug af 5-års-retorik a´la ”Det var ikke sådan jeg sagde det” og ”Det kan du selv være”.
Søren Espersen og hele hans latterlige parti er superprovokatorisk og lefler konstant for den indre svinehund. Det kræver virkelig et klart hoved at kunne gå i en skarp debat med sådan en mildt sagt alternativ debattør. Men Niels Erik Hansen kunne gøre det – uden at plumpe i Søren Espersens populistiske fælder.
Man kunne naturligvis også nægte at indgå i debat med fjolser som Espersen. Det ville ligge lige for – for magen til lavpandet retorik skal man lede længe efter. Men nej. DF og Espersen er alt for farlige at ignorere. Historien i 30´rnes Tyskland har vist os hvad der sker hvis man for længe ignorerer ekstremistister som lederne i DF.
Intet under at nynazister og skinheads føler sig tiltrukket af dette ultraekstremistiske parti. Her er ikke tale om at landsbytosser og forvirrede personer ender et ”forkert” sted. Nej det handler om at DF fører en politik der tiltrækker og opmuntrer kredse i det nynazistiske miljø. Det kan ikke reduceres eller affejse med smuttere eller tilfældigheder. Også det fik Niels Erik Hansen sagligt og offensivt dokumenteret.
Hør debatten mellem Espersen og Hansen her
Debat om ekstremister i DF
Det spørgsmål bliver i almindelighed aktualiseret i takt med partiets større indflydelse på regeringens politik – og i særdeleshed i forbindelse ni lokalformænds eksklusion af DF fordi formændene accepterede medlemmer af Dansk Front og Dansk National Socialistisk Bevægelse – blot de ville gå lidt ”stille med dørene”.
Søren Espersen fra DF forsøger oven på denne brøler demagogisk at vende topledelsens eksklusion at DF til noget positivt. I modsætning til f.eks. de Radikale og Enhedslisten der huser tilhængere af Hitzb-Ut-Tahrir gør vi noget ved ekstremisterne, lyder det fra DF. Angreb er det bedste forsvar. Nøjagtig som under Muhammed-krisen, hvor regeringens konstante og massive pissen på et religiøst mindretal og deres profet til sidst fik den muslimske verden til at fordømme Danmarks måde at behandle muslimer på.
Også her forsøgte DF at vende sagen til at et spørgsmål om ”ikke at være så sart – og at indvandrerne og andre sippede tanter må kunne tåle lidt kritik og humor". Hvor sippet er det iøvrigt lige Pia Kjærsgård selv er når man kalder hende for racist?
Altså nogle klassiske retoriske tricks i stil med skolegårdens ”De andre er da meget værre”, ”Du må da kunne tåle lidt kritik” og ”Du skal ikke bestemme hvad jeg må sige”. Det er i fuld alvor sådan Søren Espersen fra DF argumenterede da P1-debatten i onsdags satte ham sammen med Niels Erik Hansen – Dokumentations – og rådgivningscentret om racediskrimination.
Og hatten af for Niels Erik Hansen: Benhård dokumentation af Mogens Camre, Pia Kjærsgaard og Louise Frevert-citater, desperat afvist af Søren Espersens med brug af 5-års-retorik a´la ”Det var ikke sådan jeg sagde det” og ”Det kan du selv være”.
Søren Espersen og hele hans latterlige parti er superprovokatorisk og lefler konstant for den indre svinehund. Det kræver virkelig et klart hoved at kunne gå i en skarp debat med sådan en mildt sagt alternativ debattør. Men Niels Erik Hansen kunne gøre det – uden at plumpe i Søren Espersens populistiske fælder.
Man kunne naturligvis også nægte at indgå i debat med fjolser som Espersen. Det ville ligge lige for – for magen til lavpandet retorik skal man lede længe efter. Men nej. DF og Espersen er alt for farlige at ignorere. Historien i 30´rnes Tyskland har vist os hvad der sker hvis man for længe ignorerer ekstremistister som lederne i DF.
Intet under at nynazister og skinheads føler sig tiltrukket af dette ultraekstremistiske parti. Her er ikke tale om at landsbytosser og forvirrede personer ender et ”forkert” sted. Nej det handler om at DF fører en politik der tiltrækker og opmuntrer kredse i det nynazistiske miljø. Det kan ikke reduceres eller affejse med smuttere eller tilfældigheder. Også det fik Niels Erik Hansen sagligt og offensivt dokumenteret.
Hør debatten mellem Espersen og Hansen her
Debat om ekstremister i DF
søndag, august 20, 2006
Jubii. Hamilton tilbage
Ugens bedste nyhed må ubetinget være udgivelsen af Jan Guillous Madame Terror. Den udkom på svensk i onsdags og forventes i en dansk version i løbet af oktober. Det er ikke så meget bogen i sig selv der den store nyhed, selvom den efter sigende har fået topanmeldelser. Læs en af dem her:
Hamilton vender tilbage
Mere fantastisk er det at Guillou dermed har genoplivet Carl Gustav Gilbert Hamilton som hovedfigur. Hamilton var ellers erklæret død og begravet efter 11 fantastiske thrillers i perioden 1987 – 1996. Men så syntes Guillou ikke at der var mere i verden at overkomme for actionhelten og i den sidste bog – Hamlon blev han skrevet ud af historien.
Men hvad der fortiden sker af kaos med hensyn til den globale krig mod terro, islamiske aktiver i Londons undergrund og et Israel der med den vestlige verdens (herunder Danmarks) passive opbakning dræber civile og krænker naboernes grænser – Ja så er der brug for en helt. Og det kan KUN være Hamilton.
Vi har brug for Hamilton. Men vi har sandelig også brug forfatteren Guillou. Hvad menes det f.eks. med terrorisme? Det spørgsmål tager Guillou op. Både i bogen og i forskellige interviews. Til et svensk dagblad sagde Guillou således for nylig: ”De piloter, som nu bomber børnehjem i Libanon, er der ingen der kalder terrorister”. Sådan. Hurra for Guillou. Og hurra for Hamilton.
Hamilton vender tilbage
Mere fantastisk er det at Guillou dermed har genoplivet Carl Gustav Gilbert Hamilton som hovedfigur. Hamilton var ellers erklæret død og begravet efter 11 fantastiske thrillers i perioden 1987 – 1996. Men så syntes Guillou ikke at der var mere i verden at overkomme for actionhelten og i den sidste bog – Hamlon blev han skrevet ud af historien.
Men hvad der fortiden sker af kaos med hensyn til den globale krig mod terro, islamiske aktiver i Londons undergrund og et Israel der med den vestlige verdens (herunder Danmarks) passive opbakning dræber civile og krænker naboernes grænser – Ja så er der brug for en helt. Og det kan KUN være Hamilton.
Vi har brug for Hamilton. Men vi har sandelig også brug forfatteren Guillou. Hvad menes det f.eks. med terrorisme? Det spørgsmål tager Guillou op. Både i bogen og i forskellige interviews. Til et svensk dagblad sagde Guillou således for nylig: ”De piloter, som nu bomber børnehjem i Libanon, er der ingen der kalder terrorister”. Sådan. Hurra for Guillou. Og hurra for Hamilton.
søndag, august 13, 2006
Kunsten at læse forkert på en flybillet
Alt var ellers gået efter planen: Afhentning i Nice lufthavn midt om natten af Troels og Iben, der oven i købet havde gjort sig den ulejlighed at checke lejlighedens adresse ud på forhånd. Altså ingen slinger i valsen med at få os afleveret i bjergbyen Fayence. Ej heller tilbage igen. Tidligt op. Rengøring, aflæsning, bjergbus til Grasse. Ny bjergbus til Nice. En hel dag i storbyen inkl. shopping, stening i parken, slentring i Vieux Ville og restaurantbesøg i selvsamme gamle bydel. Og så sen ankomst til lufthavn, men dog i tilpas god tid til at kunne chekke ind i good tid. Herregud flyet går først kl.01.15 og vi er allerede fremme kl.23.00. Men hvad hjælper det. Når man ikke kan læse? Har ellers både akademisk baggrund og fin fin masteruddannelse. Hvad får man at vide i køen? Afgang lørdag d.23 august kl.01.15 var i går. Ikke i dag! Helt i sort. Nedtur. Køb af tre nye billetter (4500 kr. Værsgod). Ikke engang plads til alle tre. Først i sidste øjeblik sikkerhed for at alle tre kommer af sted. Hvad sker der inden i én? Man forbander de der kommer i sidste øjeblik. Man gør sig bred så dem der vil klage ikke kan komme hen til disken. Måske deres klage virker og man selv smides bagerst i køen. I det hele taget kommer de værste instinkter frem i én når man står der i køen i Niece midt om natten og man fandengalemig har taget fejl af afgangstidspunktet.
ØV
ØV
onsdag, august 02, 2006
Hvorfor blogger jeg?
Ja – hvorfor gør jeg egentlig det? Det spørger jeg også mig selvom. Er det et narcissistisk navlepillende selvrealiseringsprojekt? Er det ekshibitionisme? Well. Ingen af delene – og så alligevel måske lidt. Vidensdeling er jo helt vildt spændende. Og med blog-eksplosionen er det pludselig lidt sjovt. Nu kan man rent faktisk vidensdele inden for egen blog-kultur. Man kan bruge hinanden som hinandens eksperter – og det er da lidt spændende.
At blogge er vel en øjeblikkeligt offentliggjort dagbog. Samlet et sted. På denne portal. Nu har dagbogsskriverier aldrig været min stærke side, men måske dette er chancen til at få lagret nogle af de tanker man gør sig. De læserbreve der aldrig bliver afsendt. Den avis jeg aldrig får lavet. Med mine tanker – mine erfaringer og mine holdninger. Netop fordi den er offentlig og eksponeres til et ukendt antal mennesker bliver indholdet også derefter. Altså ingen udhængning af 3-personer. Ingen intime detaljer. Ingen slibrige sladderhistorier. Men derfor kan bloggen vel være sjov nok alligevel.
At blogge er vel en øjeblikkeligt offentliggjort dagbog. Samlet et sted. På denne portal. Nu har dagbogsskriverier aldrig været min stærke side, men måske dette er chancen til at få lagret nogle af de tanker man gør sig. De læserbreve der aldrig bliver afsendt. Den avis jeg aldrig får lavet. Med mine tanker – mine erfaringer og mine holdninger. Netop fordi den er offentlig og eksponeres til et ukendt antal mennesker bliver indholdet også derefter. Altså ingen udhængning af 3-personer. Ingen intime detaljer. Ingen slibrige sladderhistorier. Men derfor kan bloggen vel være sjov nok alligevel.
tirsdag, juli 25, 2006
Den kære familie
Niece Marie (13 år) og hendes vendine Simone ville gerne opleve København på egen hånd. Hvad er da mere naturligt end at bo hos onkel? Såvel Maries som Simones ditto bor i Kbh - ovenikøbet ved siden af hinanden. Havnebad, Zulu-sommerbio, strøget, Tivoli. Jo. Jydebørnene indtager sandelig hovedstaden.
Når storesøster Lene endvidere drager til hovedstaden i selskab med den store niece -ja så begynder der virkelig at gå familie-tam-tam i den. Vi samles fordi familiens overhoved faster Ruth på 82 år har indbudt til sommertræf. "Vi ses ikke så tit nu da broder HP er død så nu samles mine børn/børnebørn og HP´s ditto" siger Ruth og arrangerer sejlads på Mølleåen, kaffe ved Sophieholm og middag på Fursøen. Og vi er der næsten allesammen. Både Ruths og HP´s side.
Dagen efter mødes blogskriveren og hans to søskende på Amager Strand til familiehygge iblandet spontant strandmad. Stort. Ugen sluttede med at passe den næstmindste niece Anna-Amalie sammen med grand-niece Svea. Legepladser og Langelinie blev i den grad chekket ud. Sandelig. I en uge hvor der væltede adskillige point på onkel-kontoen. Den kære familie.
Når storesøster Lene endvidere drager til hovedstaden i selskab med den store niece -ja så begynder der virkelig at gå familie-tam-tam i den. Vi samles fordi familiens overhoved faster Ruth på 82 år har indbudt til sommertræf. "Vi ses ikke så tit nu da broder HP er død så nu samles mine børn/børnebørn og HP´s ditto" siger Ruth og arrangerer sejlads på Mølleåen, kaffe ved Sophieholm og middag på Fursøen. Og vi er der næsten allesammen. Både Ruths og HP´s side.
Dagen efter mødes blogskriveren og hans to søskende på Amager Strand til familiehygge iblandet spontant strandmad. Stort. Ugen sluttede med at passe den næstmindste niece Anna-Amalie sammen med grand-niece Svea. Legepladser og Langelinie blev i den grad chekket ud. Sandelig. I en uge hvor der væltede adskillige point på onkel-kontoen. Den kære familie.
mandag, juli 17, 2006
Israel-aggression: Har vi en aktie?
På under en uge har Israel invaderet to lande. Først det palæstinænsiske selvstyre og herefter Libanon. Bomberne falder - og de bliver ved med at hagle ned over uskyldige. Den splinterny lufthavn i Beirut er sønderknust. El- og vandværker er smadret. Demokratisk valgte ministre og borgmestre er bortført (læs arresteret) af Israelske styrker.
Årsag? Tre israelske soldater er taget til fange og ønskes udleveret mod løsladelse af politiske fanger. Var der nogen der sagde ”Overdreven magtmisbrug”? En agressiv militærmagt som overfor sig har en ikke-eksisterende palæstinensisk stat og et Libanon med så svagt et militær at selv Hizbollah er stærkere.
Den vestlige verden har reageret som vi ofte gør når den dårlige samvittighed fra 2. verdenskrig – Israel – benytter samme metoder som sit eget folk selv blev udsat for: Nemlig med en larmende tavshed. Nøglen til en løsning ligger ellers hos USA. De kunne gøre en forskel. Men de vælger istedet passivt at bakke Israels terror op.
USA ønsker ikke at Israels agression.
Men hvad med os i Danmark? Vi er dog formand for FN´s sikkerhedsråd. Kan vi ikke gå i spidsen med initiativer, der kan stoppe Israels bomber? Hvor er Danmark i alt det her? Har vi et ansvar? Vi kunne godt. Men vi har i første omgang har valgt at undlade at stemme for en FN-resolution der tager afstand fra Israels metoder. Det har vi gjort for ikke at gøre storebror USA sur. Så meget ansvar påtager vi os: Vi gør intet – og lader dermed bomberne fortsætte.
Alt imens mister flere og flere arabere tilliden til de vestlige lande. Ekstremisterne får mere og mere luft under vingerne – og selvmordskandidater stiger i antal og desperation. Der ér tilsyneladende ingen der vil tage mellemøsten alvorligt.
Til gengæld bilder vi os ind at man kan bombe sig til demokrati og menneskerettigheder. Vi sender tropper til Afghanistan og Irak i demokratiets navn og vi tier og samtykker når Israel anvender en en soldats tilfangetagelse som anledning til at sprede statsterror. I selvforsvarets navn.
Årsag? Tre israelske soldater er taget til fange og ønskes udleveret mod løsladelse af politiske fanger. Var der nogen der sagde ”Overdreven magtmisbrug”? En agressiv militærmagt som overfor sig har en ikke-eksisterende palæstinensisk stat og et Libanon med så svagt et militær at selv Hizbollah er stærkere.
Den vestlige verden har reageret som vi ofte gør når den dårlige samvittighed fra 2. verdenskrig – Israel – benytter samme metoder som sit eget folk selv blev udsat for: Nemlig med en larmende tavshed. Nøglen til en løsning ligger ellers hos USA. De kunne gøre en forskel. Men de vælger istedet passivt at bakke Israels terror op.
USA ønsker ikke at Israels agression.
Men hvad med os i Danmark? Vi er dog formand for FN´s sikkerhedsråd. Kan vi ikke gå i spidsen med initiativer, der kan stoppe Israels bomber? Hvor er Danmark i alt det her? Har vi et ansvar? Vi kunne godt. Men vi har i første omgang har valgt at undlade at stemme for en FN-resolution der tager afstand fra Israels metoder. Det har vi gjort for ikke at gøre storebror USA sur. Så meget ansvar påtager vi os: Vi gør intet – og lader dermed bomberne fortsætte.
Alt imens mister flere og flere arabere tilliden til de vestlige lande. Ekstremisterne får mere og mere luft under vingerne – og selvmordskandidater stiger i antal og desperation. Der ér tilsyneladende ingen der vil tage mellemøsten alvorligt.
Til gengæld bilder vi os ind at man kan bombe sig til demokrati og menneskerettigheder. Vi sender tropper til Afghanistan og Irak i demokratiets navn og vi tier og samtykker når Israel anvender en en soldats tilfangetagelse som anledning til at sprede statsterror. I selvforsvarets navn.
mandag, juli 10, 2006
Alumne-MIL. Et læringsnetværk
Arbejdsgruppemøde i Alumne-MIL i Aalborg. Vi var – udover blogskriveren – Anni, Marianne (som lagde kontor og værtsskab til) samt Detlef og Lars. Grunden til Aalborg-træffet var at gøre status samt planlægge næste halve års aktiviteter.
Alumne-MIL er et fagligt og socialt netværk bestående af pt 57 professionelle
akademikere, der alle har gennemgået masteruddannelsen IKT og læring. Alle beskæftiger sig i det daglige med IKT og pædagogik. I et eller andet omfang. Stort eller småt. Privat eller offentligt. Driftsorienteret eller udviklingsorienteret. Alumne-MIL har nu ekstisteret i tre år og langsomt er det lykkedes at etablere netværksaktiviteter i såvel virtuelle som fysiske rum. På den måde har vi løbende adgang til erfaringsudveksling og videndeling.
Læs mere her om Master i IKT og Læring
Til efteråret vil vi Alumne-MIL foretage blandt andet:
-Survey blandt medlemmer om læringsnetværket og kommende aktiviteter
-Alumne-træf i Aalborg m. fælles forelæsning d.8. september
-Arbejdspladsbesøg hos UNI-C eller Grantofteskolen om Interaktive Whiteboards
-Forelæsning med Etienne Wenger på DPU 9-11. november.
-Efterfølgende generalforsamling hvor undertegnede siger farvel og tak til arbejdsgruppen
-Julearrangement om Pod-casting m.v.
Læs meget mere om Alumne MIL på vores hjemmeside.
Alumne-MIL er et fagligt og socialt netværk bestående af pt 57 professionelle
akademikere, der alle har gennemgået masteruddannelsen IKT og læring. Alle beskæftiger sig i det daglige med IKT og pædagogik. I et eller andet omfang. Stort eller småt. Privat eller offentligt. Driftsorienteret eller udviklingsorienteret. Alumne-MIL har nu ekstisteret i tre år og langsomt er det lykkedes at etablere netværksaktiviteter i såvel virtuelle som fysiske rum. På den måde har vi løbende adgang til erfaringsudveksling og videndeling.
Læs mere her om Master i IKT og Læring
Til efteråret vil vi Alumne-MIL foretage blandt andet:
-Survey blandt medlemmer om læringsnetværket og kommende aktiviteter
-Alumne-træf i Aalborg m. fælles forelæsning d.8. september
-Arbejdspladsbesøg hos UNI-C eller Grantofteskolen om Interaktive Whiteboards
-Forelæsning med Etienne Wenger på DPU 9-11. november.
-Efterfølgende generalforsamling hvor undertegnede siger farvel og tak til arbejdsgruppen
-Julearrangement om Pod-casting m.v.
Læs meget mere om Alumne MIL på vores hjemmeside.
mandag, juli 03, 2006
To gange Kaiser
Måske den bedste Roskilde Festival nogensinde – og jeg har immervæk været med på en del.
Skyldes naturligvis ikke mindst vejret – og hyggelig selskab – men først og fremmest musikprogrammet?Wauw. Det var altså helt suverænt i år:
Sparket godt i gang af Magtens Korridorer, Herefter Sigúr Ros for ligesom at markere spændvidden i musikstilen. Fredag var store Wainwright-dag. Først lillesøster Martha og herefter den berømte storebroder Rufus. I blandet tysk rock: Wir sind Helden. Men også the Streets og de sindsyge norske Balkan-rockere fra Kaizers Orchestra. Kaiserens nye klæder. Part one. Højdepunktet lørdag stord den tidligere imperie-frontfigur; Joakim Thåström for. Smukt smukt. Og storladent.
Men så kom søndag. For en indie-freak som undertegnede der iklædt engelsk t-shirt skulle markere at søndagen stod i Englands tegn blev der lagt ud med Arctic Monkeys. Herefter the Strokes. OK de er fra USA, men alligevel. Herefter Franz Ferdinand. OK de er fra Skotland, men alligevel. Og så i Arena; Kaiser Chiefs. Underligt nok ikke propfyldt. Og synd for dem der ikke kom. Men godt for os. Så kunne vi komme helt op foran. Og Leeds-bandet gav den simpelthen så meget turbu. Kaiserens nye klæder. Part two. Kaizer fredag og Kaiser søndag. Under en skyfri og lun sommerhimmel foran Orange med månen på halv og Roger Waters i topform nød vi the Dark Side of the Moon og en uforglemmelig Roskilde Festival.
Læs mere om de to gange Kaiser her:
Kaizers Orchesthra
Kaiser Chiefs
Skyldes naturligvis ikke mindst vejret – og hyggelig selskab – men først og fremmest musikprogrammet?Wauw. Det var altså helt suverænt i år:
Sparket godt i gang af Magtens Korridorer, Herefter Sigúr Ros for ligesom at markere spændvidden i musikstilen. Fredag var store Wainwright-dag. Først lillesøster Martha og herefter den berømte storebroder Rufus. I blandet tysk rock: Wir sind Helden. Men også the Streets og de sindsyge norske Balkan-rockere fra Kaizers Orchestra. Kaiserens nye klæder. Part one. Højdepunktet lørdag stord den tidligere imperie-frontfigur; Joakim Thåström for. Smukt smukt. Og storladent.
Men så kom søndag. For en indie-freak som undertegnede der iklædt engelsk t-shirt skulle markere at søndagen stod i Englands tegn blev der lagt ud med Arctic Monkeys. Herefter the Strokes. OK de er fra USA, men alligevel. Herefter Franz Ferdinand. OK de er fra Skotland, men alligevel. Og så i Arena; Kaiser Chiefs. Underligt nok ikke propfyldt. Og synd for dem der ikke kom. Men godt for os. Så kunne vi komme helt op foran. Og Leeds-bandet gav den simpelthen så meget turbu. Kaiserens nye klæder. Part two. Kaizer fredag og Kaiser søndag. Under en skyfri og lun sommerhimmel foran Orange med månen på halv og Roger Waters i topform nød vi the Dark Side of the Moon og en uforglemmelig Roskilde Festival.
Læs mere om de to gange Kaiser her:
Kaizers Orchesthra
Kaiser Chiefs
søndag, juni 25, 2006
Hvem vinder VM?
I avisen står der at VM først starter ved 1/8-delsfinalerne. Så er de ligegyldige kampe slut og de små prügelknabe er udraderet. Ikke helt enig. Der har allerede nu været en del spændende gruppekampe - men det er da rigtigt at især de vesteuropæiske hold - østlandene er pt særdeles svage - står meget stærkt på til afgørelsens time. Ghana er eneste afrikanske hold - og hold k.. hvor ville det være sjovt hvis de bankede verdensmestrene fra Brasilien i overmorgen. Krydser fingre. Nåmen - hvem bliver verdensmester? Hvem viser bedste form? Jeg er sikker på at ét af følgende fem løber med titlen: Tyskland, Italien, Spanien, Argentina eller Brasilien. Et forsigtigt bud er Argentina eller Brasilien. Omvendt siger statistikken at når VM holdes i Europa er det ALTID et europæisk hold. Og så kunne det sagtens gå hen og blive Spanien.
søndag, juni 18, 2006
Little Prince ude af Dansk Derby
Øv-øv og tre gange øv. Little Prince – anpartshest hvor undertegnede ejer 1/20 del – kommer alligevel ikke med til Dansk Derby på søndag.I marts måned blev Little Prince – sammen med de øvrige heste i Enghavelyst - ramt af en virus med tilhørende feber og hoste. For de fleste hestes vedkommende gik det i sig selv igen ret hurtigt. Men ak! Ikke for det lille kræ. Levertallet blev dramatisk forhøjet med 50 %, og i lang tid hang han med hovedet og virkede uinteresseret i alt. Også i foderet, hvilket er katastrofalt for en galophest med Little Princes format. Først da han blev opstaldet udendørs gik det bedre og han blev meldt fit-for-fight til Jysk Derby den 1. juni. Men det løb blev den rene katastrofe: Little Prince endte på en sidste plads – og værre endnu: Løbet og træningen har nu taget ekstra hårdt på prinsen. I en så alvorlig grad at han ikke har nået at restituere sig til det store Derby på søndag. Hesten er nu i enzymbehandling fordi han ikke optager nok føde og trænger til hvile, ro og masser af foder. Little Prince er derfor flyttet fra ”træningscenteret” på Enghavelyst til ”barndomshjemmet” på Karlebo. Det er stadig uklart hvad der er den egentlige årsag til Little Prince alt for høje levertal. Nogle peger på en hårdnakket virus. Andre på overanstrengelse og overtræning, mens atter andre hælder til den teori af galophesten er blevet forgiftet. Ikke af konkurrenterne. Men måske ved at han har spist en eller flere giftige planter. Little Prince arvefjende – Peas and Carrots meldes derimod i stor-top-form – så det skal nu nok blive meget sjov at komme til første Derby nogensinde på søndag.
torsdag, juni 15, 2006
Nye job-udfordringer?
Når man – sådan rent jobmæssigt - har været et sted 3-4 år, enten i en afdeling eller på en arbejdsplads begynder det at krible og krable lidt i kroppen. Man begynder lidt at orientere sig efter andre udfordringer. Tingene begynder måske at blive fór rutineprægede og lidt for forudsigelige. Sådan har undertegnede det i hvert fald - og når man så oven i købet bliver tilbudt en spændende og attraktiv konsulentstilling i en næsten identisk interesseorganisation – ja så begynder man for alvor at reflektere over hvad det egentlig er der gør ens nuværende arbejdsliv attraktivt…og hvad det er der kunne gøre det bedre.
Har netop fået udleveret opgaven:
Nævn 3 gode ting ved at arbejde her, som højner dit humør og lysten til at arbejde her. Et hurtigt skud fra hoften herfra er: Styr og overblik over egne opgaver, spændende enkeltprojekter, god stemning, kan selv planlægge og tilrettelægge eget arbejde, at man – trods alt gør en forskel.
Dernæst:
Nævn 3 ting der ødelægger dit humør eller som kunne være bedre: For lidt videndeling, for lidt udnyttelse af medarbejderkompetencer, for megen ”slør” i beslutningerne som gør kompetencefordeling usikker, for lidt ansvar i.f.t. opgaverne, for lidt forandringsvillighed, hierarki, følelse af at være ”hægtet” af.
Skulle der oprettes en ny afdeling på jobbet, der beskæftiger sig med HR-forhold kunne det være vildt spændene at få smidt slæberne inden for hér.
Har netop fået udleveret opgaven:
Nævn 3 gode ting ved at arbejde her, som højner dit humør og lysten til at arbejde her. Et hurtigt skud fra hoften herfra er: Styr og overblik over egne opgaver, spændende enkeltprojekter, god stemning, kan selv planlægge og tilrettelægge eget arbejde, at man – trods alt gør en forskel.
Dernæst:
Nævn 3 ting der ødelægger dit humør eller som kunne være bedre: For lidt videndeling, for lidt udnyttelse af medarbejderkompetencer, for megen ”slør” i beslutningerne som gør kompetencefordeling usikker, for lidt ansvar i.f.t. opgaverne, for lidt forandringsvillighed, hierarki, følelse af at være ”hægtet” af.
Skulle der oprettes en ny afdeling på jobbet, der beskæftiger sig med HR-forhold kunne det være vildt spændene at få smidt slæberne inden for hér.
søndag, juni 11, 2006
Hjem fra Saga-øen
Efter to års ophold på Island kom de endelig hjem. Genboerne på den anden side af gaden. Efter 2 1/2 døgns sejlads og tog fra Nordjylland rullede de ind på Københavns Hovedbanegård, hvor en flok venner bød Kim, Stine og Svea velkommen. Velkommen tilbage til den danske sommer. Til havnebadet. Til naboklager. Til Verdens bedste hovedstad; København. Til VM i fodbold - og til nabobesøg hos hinanden
mandag, maj 29, 2006
Con Crit i Barcelona
Dansk Magisterforening bakkede op om den af BUPL initierede pædagogikkonference ved bl.a. at bidrage med et rejselegat til bloggens forfatter.
Den fortsatte debat om børn, pædagogik og politik er ikke bare et snævert dansk fænomen. De omtalte PISA-undersøgelser og øget pres på at få politikerne til at vise handlekraft har fået folkeskole og daginstitutioner til at gå amok over hele Europa. Ikke fordi der er noget galt med læseplaner, test og kundskaber. Men når pædagogisk forskning og ekspertise lades i stikken og vore børn i stigende grad bliver ofret på populismens alter er der brug for et modtræk. Dette modtræk så dagens lys i Barcelonas Park Güell. En begyndende pædagogisk modbevægelse tegner sig i det fjerne. Læs mere her: http://www.participation.dk/
Først og fremmest var dagene i Barcelona præget af spændende pædagogik-diskussioner, nye bekendtskaber, netværk.
En af bekendtskaberne var webmasteren Peter Lars, som iøvrigt har lavet et lille fotoshow fra konferencen på denne side: www.peterlars.dk/concrit.
Sidst – men absolut ikke mindst: Tre efterfølgende dage på egen hånd i Barcelona. En lejet cykel giver god mulighed for at lære byen yderligere at kende: Barcelonetta, Gracia, Det gotiske kvarter, Mont Juich, Eixample, cafeer, tapas, stranden, stranden, stranden…
torsdag, maj 25, 2006
Bryggebladets fremtid
Vi er i lokalavisen inde i en spændende proces med flere og flere aktiviteter, større omsætning, mange mennesker involveret og med en udvidet læserskare. Tiden er inde til at nytænke måden hvorpå organisationen fungerer. Vi har efter min mening et demokratisk underskud med en organisation præget af ugennemsigtige beslutningsprocesser og sårbarhed i.f.t. enkeltpersoners indsats.
Hvis jeg kunne bestemme burde vi lave en organsation med en profil præget af professionalisme, åbenhed og gennemsigtighed. En måde at gøre det på er ved at introducere en ledelse.
En ledelse hvis opgave er at tænke visionært, udarbejde målsætninger, træffe bindende beslutninger, prioritere, løse konflikter med samarbejdspartnere, udarbejde budget og dermed prioritere hvad vi skal bruge vores penge til. Ledelsen skal stå til ansvar overfor den nye forening Bryggebladet vi længe har talt om og skal være i daglig kontakt med en lønnet redaktør/forretningsfører der koordinerer såvel det redaktionelle som det administrative arbejde. Men ledelsen må for alt i verden ikke blande sig i den redaktionelle linie - og skal iøvrigt bestå af lægfolk valgt af foreningen der vil bryggebladet det bedste.
Desværre ser det pt ikke ud som om mine synspunkter har den store opbakning.
søndag, maj 14, 2006
Frygt for heldagsskole
I skolen lærer man. I fritidshjemmet lever man. En sandhed som mangt en uddannelsesplanlægger og politiker gør hvad han kan for at overkomme. Gennem fraser som Leg og Læring, Samtænkning mellem skole og fritidshjem og holistisk helhedstænkning forsøger man gradvist at fjerne børnenes fritid til fordel for en stadig mere diciplinerende skoledagsorden.
Således også på Skolen på Islands Brygge. 1 august starter en fritidsordning. Alletiders. Men skal det være en KKFO eller et fritidshjem? Bliver det en KKFO starter en principiel debat om heldagsskole på mine børnsskole. Uanset hvor nænsom man vil værne om børnene fritidsoplevelser bliver der tale om fritid på skoleverdens præmisser. Det er ikke sundt. Spørg de voksne hvor mange af dem der ønsker at foretage daglige fritidssysler på dere arbejdsplads. Nej vel? Men vore børn skal køres igennem det store sorteringsmaskineri - som hedder...heldagsskolen.
Klik iøvrigt på www.participation.dk Her forsøger danske og udenlandske pædagoger at gøre op med denne internationale tendens til at måle og veje børns fritidsliv
Således også på Skolen på Islands Brygge. 1 august starter en fritidsordning. Alletiders. Men skal det være en KKFO eller et fritidshjem? Bliver det en KKFO starter en principiel debat om heldagsskole på mine børnsskole. Uanset hvor nænsom man vil værne om børnene fritidsoplevelser bliver der tale om fritid på skoleverdens præmisser. Det er ikke sundt. Spørg de voksne hvor mange af dem der ønsker at foretage daglige fritidssysler på dere arbejdsplads. Nej vel? Men vore børn skal køres igennem det store sorteringsmaskineri - som hedder...heldagsskolen.
Klik iøvrigt på www.participation.dk Her forsøger danske og udenlandske pædagoger at gøre op med denne internationale tendens til at måle og veje børns fritidsliv
søndag, maj 07, 2006
Derfor er E-learning genial
Edgar Dale udarbejdede i sin tid denne kognitionspyramide der konkluderer at jo tættere knyttet læringsaktiviteten er til den virkelige verden - desto større er udbyttet. Groft sagt. Det er jo en virkelig generalisering det her. Når man beskæftiger sig med voksenpædagogik hander det i udpræget grad om at knytte undervisning til den enkeltes livs- og arbejdssituation. Svarende til Cones to nederste trin. Her er det at netstøttet undervisning kommer ind i billedet. Med mindre det blot handler om "strøm til papir" har E-læring netop potentialet til især simulering, situeret undervisning og - ikke mindst - fleksibel undervisning: Uafhængig af tid og rum. Derfor er E-læring genial når vi taler voksenundervisning
mandag, maj 01, 2006
1 maj. Solskin og Fælledparken
Så blev det 1 maj igen. Og nu med blog. Arbejdernes internationale kampdag er udnævnt til officiel releasedag. Og som de har sagt i radioen: 1 maj er jo ikke som det var en gang. NEJ. Men hvem har iøvrigt også sagt at det skulle være det? 1 maj er en dynamisk størrelse og det kan da godt være at der nu er gået candyfloss, hoppeborge og gymnasiefest i den. Men der er er også andre gode ting: Taler, gratisaviser, flyers. I år ovenikøbet Bikstok Røgsystem og Familieorkestret på Blågårds Plads. Fælles for 1 maj er dog at at unge og gamle søger sammen for at støtte ideen om fællesskab og solidaritet og for at bidrage til kampen for en mere retfærdig verden og et mere lige Danmark. Og det er jo ikke det værste der findes. Slet ikke når vejret har været som idag.
søndag, april 23, 2006
12 års dagen for demokrati i Sydafrika
Torsdag d.27 april er det 10 år siden at stemmeretten også omfattede sorte, farvede og indere i Sydafrika. Skræmmende at det ikke er længere siden. Læs mere her: www.sydafrika.dk
torsdag, april 20, 2006
Valuarvurdering i Bergthora
Snart generalforsamling i min andelsboligforening. Har til min ærgelse set at der nu er stillet forslag om at tage det allersidste skridt ud i den ekstreme markedsøkonomi. Nemlig at lade vore boligers værdi fastsætte af valuarvurdering. Det betyder at vore lejligheder nu i endnu højere grad bliver et investeringsobjekt fremfor nogle gode og billige lejligheder. Det betyder også at vi siger effektivt nej tak til at have fattigrøve boende i vores ejendom. Ingen første-gangs køber kan bare lige sådan stampe 350.000 kroner op til indskud. Nu er det reelt ingen forskel på ejerlejligheder og andelsboligforeninger. ØV. Læs mere på www.bryggenet.dk og min andelsboligforening www.bergthora.dk
onsdag, april 19, 2006
Little Prince ved at være forårsklar
Har netop modtaget foto fra Little Prince forårstræning i Klampenborg. Nu venter vi på at høre hvilke løb han skal deltage i til foråret. Herunder om Little Prince mon stiller op i Derbyet
tirsdag, april 18, 2006
Thomas Kjær Jensen
Velkommen til min blog.
Her vil jeg dele mine mange forskellige gøremål. Hvad enten det er professionelt eller privat.
Gå ind i min profil for at få de hårde facts om mig.
Fra 1 Maj 2006 - vil jeg regelmæssigt ajourføre min web-log. Det glæder jeg mig til.
Her vil jeg dele mine mange forskellige gøremål. Hvad enten det er professionelt eller privat.
Gå ind i min profil for at få de hårde facts om mig.
Fra 1 Maj 2006 - vil jeg regelmæssigt ajourføre min web-log. Det glæder jeg mig til.
Abonner på:
Opslag (Atom)
