Pres på skolen

I en samtale fornylig med skolebestyrelsesformand Nico Hjortshøj opremser han fem store udfordringer, som skolen på Islands Brygge må forholde sig til.
Udfordringer som stiller krav til organisationsudvikling og pædagogisk fornyelse på den tidligere så hyggelige lilleskole:

Ændrede administrative spilleregler
Samspillet mellem skole og kommunal forvaltning er ændret. Øget decentralisering af administrative opgaver lægger en uvant byrde på skolerne og påtvinger os nogle pseudo frihedsgrader. Pseudo fordi de overordnede frihedsgrader og buffereffekten i det store system forsvinder. Budgettet bryder sammen, når der er for mange på barsel eller når der er for mange lærere der går psykisk ned i en periode. Udviklingsinitiativer og overordnede pædagogiske linier bestemmes i ministeriet og kommunalforvaltningen og trækkes ned over skolen i modsætning til tidligere hvor initiativerne byggede på lokal forankring og behovsdrevet lyst til forandring.

Eller tage hele den nye evalueringskultur, med tests fra 2 kl. og opefter. Det er også et nyt og krævende tiltag. Tests har altid været et hjælpemiddel i skolens selvkontrol, men det nye og udefrakommende pres og implementering af en færdig model, har gjort det til en kontrolforanstaltning af lærere såvel som af elever, og det skaber naturligvis en vis utilfredshed i systemet. Samtidig ændrer det også incitamentstrukturen, som det så fint hedder. Elevernes opmærksomhed drejes bort fra at lave noget, der bidrager til kreativitet og sociale færdigheder og hen imod individuelle og målbare faglige/boglige resultater.

Nye forældre
Mange nye forældre har ikke har et nært forhold til Skolen på Islands Brygge og dens historiske udvikling. Der sker en generel ændring i vores opfattelse af skolen. Fra at være en integreret del af det sociale liv som vi i sin tid forholdte os til som borgere er den er blevet en serviceudbyder, som vi forholder os til som kunder. Det er en generel trend i samfundet og jeg er ikke sikker på hvordan den i praksis giver sig udslag i en ændret adfærd hverdagen. Samtidig kan kundementaliteten også være med til at forstærke engagementet. Mange forældre gør et stort arbejde for at få tingene til at fungere og støttet godt op om skolen oplever vi ikke et fald i engagement. Tværtimod. Og så har den fået en anden karakter.

Flere børn
Mange flere børn gør det vanskeligt at fastholde de sociale relationer mellem mange børn på tværs af årgangene.

Den fysiske udvidelse af skolen
De nye omgivelser har medført at alle, såvel elever som lærere, har måttet bruge meget tid på at finde sig tilrette i de nye rammer. Det betyder også at alle de gamle ”sådan-plejer-vi-at-gøre-regler” må omdefineres og at selv små praktiske ting flyder meget fordi man ikke ved hvor tingene ligger. Og dét at flytte kender vi jo fra vores eget private liv. Det meget meget krævende og tager lang tid om at falde på plads.”

Mange nye medarbejdere
Vi er gået fra 25 til snart 40 lærere på 3 år og tallet forventes at stige med 4-5 per år de næste år fremover. Det betyder, at meget af den korpsånd der var for 3 år siden er væk og en masse nye lærere skal finde sig til rette, samtidig med at de ledelsesmæssige ressourcer er spændt til bristepunktet på grund af byggeri og omstillingsproces.

Yndlingshuset

...eller som en læserbrevsskribent (Martin Lindegaard) fornylig skrev i avisen:
"Hvis det er helt i orden at George, Anders og vennerne raserer et helt land, fordi nogen har væltet deres yndlingshus, hvorfor er det så så forfærdeligt, når københavnske unge og deres venner gør det samme?"