søndag, december 27, 2009

Ti ting der har betydet meget for mig i 2009

1. Mathildes studentereksamen.

2. Antons hjemkomst.

3. Helle og jeg. Nu på tredje år.

4. Mor brækkede hoften.

5. Altan er et mega-hit.

6. Udvisningen af irakerne fra Brorsons kirke

7. CV Jørgensens comeback.

8. Bornholm, London, Kreta og Malaga.

9. Danmark med til Sydafrika.

10. Hvid jul i Danmark i år.

søndag, december 13, 2009

Største demo i mange år


100 000 trodsede politihysteri, lømmelpakke og skræmmekampagne. Fantastisk kreativt og globalt i ordets rigtige forstand. Her er ikke tale om ballademagere, men ansvarlige verdensborgere som presser politikerne til at lave en juridisk aftale. Foto; August Helsinghoff

lørdag, december 05, 2009

Børn på langfart

Mens hele verden drager til København ifm COP15 - ja så er mine børn draget ud i verden. For første gang tager bror og søster alene afsted. For første gang - for søsters vedkommende - tværs over atlanten. Først til Chicago - for herefter på tirsdag - at køre til Fort Atkinson hvor Anton tilbragte sidste år.

Stort sådan at være vidne til at ens børn er nysgerrige på verden - og ovenikøbet på egen hånd. Bror og søster sammen.

lørdag, november 28, 2009

Tipslørdag tilbage

Udenfor pisser det ned. Det er koldt og mørkt, mørkt, mørkt.

Indenfor hygger man sig med sin U-3-6-50 og ikke mindst arvefjendeopgøret mod Poulsen: DM i systemtips.

Og den er go nok. Tipslørdag er fandengaleme tilbage. Den ny tv-kanal: Kanal 9 sender direkte Premiere League. Skipper Labskovsen passer sig selv. Kæresten er på vej og man hygger sig med 47 og tipslørdag.

Lige nu Portsmouth-Manchester United. Der står 1-3 og det vælter ind med Dong-resultater. Ser OK ud selvom man nok ikke bliver millionær i denne weekend.

mandag, november 23, 2009

Det vil jeg til klimatopmødet

Klima-demo 12 december. Læs mere her:
Klik her for flere oplysninger

Gogol Bordello 15 december.
Klik her for flere oplysninger

Alba-Folkemøde 17 december.
Klik her for flere oplysninger

Malk de Kojn, 18 december.
Klik her for flere oplysninger

søndag, november 15, 2009

En ko er en ko til den dør

Forærede 1/8 ko til min elskede. I håb om at der også faldt lidt af til én selv -:)
I aften laver hun oksehale-ragout.

Ser frem til foråret hvor der kommer et nyt hold Hereford-køer.
Sundby Kogræsser Forening

mandag, november 09, 2009

Hvordan kan Dansk Flygtningehjælp dog gøre det?

Læs lige denne nyhed:
Flygtningehjælp positive overfor aftale

Her gik jeg og min familie rundt i går for at stemme dørklokker for at støtte Dansk Flygtningehjælps indsamling. Som navnet siger handler det om at hjælpe flygtninge om at få en værdig tilværelse der hvor de nu engang befinder sig.

Samme dag når bundniveauet for politiske studehandler nye dybder: Dansk Folkeparti vil åbenbart gøre alt hvad de kan for at slippe af med besværlige udlændinge – også dem der er her helt legalt. Nu uddeler de ren og skær bestikkelse. 100.000 kroner er præmien steget til. Bare de for fanden da vil rejse hjem så vi aldrig nogensinde skal se på dem mere. En bizar og arrogant form for hjælp til flygtninge og indvandrere, som trodser enhver anstændighed.

Flygtninge og indvandrere er - hvad enten vi kan li dem – en del af os selv. De kan og skal ikke bare sendes hjem.

Og hvem støtter Dansk Folkeparti? Det gør Andreas Kamm. Hvordan kan han dog gøre det? Jeg føler mig i den grad røvrendt – og vil overveje om jeg næste år gider at støtte Dansk Flygtningehjælp. For magen til rygklapperi skal man godtnok lede længe efter.

søndag, november 01, 2009

Kan det undre?

I tirsdags blev det igen afsløret at Danmark er et seriøst terrormål.

Men kan det undre?
- Vi forfølger systematisk det muslimske mindretal med apartheid-lignende undertrykkelseslove
- Vi sender invasiontropper til Irak og Afghanistan hvor vi dræber uskyldige civile
- Og vi gør en dyd ud at "håne, spotte og latterliggøre" religøse mindretal og fortsætter blot med at trampe på dem når de gør modstand

Vreden bør rettes mod vore egne uansvarlige politikere som spiller hasard med Danmarks sikkerhed.

onsdag, oktober 14, 2009

Min ønske VM-opstilling

Spekulationerne er igang efter kvalifikationen til VM i Sydafrika. Hvilken danske holdopstilling er den stærkeste? Efter kvalkampene mod Sverige og Ungarn er jeg nået frem til:

Målmand: Thomas Sørensen

Forsvar: Daniel Agger, Simon Kjær, Lars Jacobsen, Michael Jacobsen

Midbane: Thomas Kahlenberg, Christian Poulsen, Jakob Poulsen

Angreb: Jon Dahl, Nicklas Bendtner, Dennis Rommedahl

mandag, oktober 05, 2009

Forsvaret en stat i staten

Forestil dig at ingen vakse journalister eller aftenskole-lærere opsnusede det digitale spor af den famøse araberoversættelse af Jæger-bogen.

Så ville den offentlige dagsorden være erobret af forsvarets propaganda: "Der kan I selv se hvor farlig Jæger-bogen er. Den er allerede oversat til arabisk af farlige terrorister".

Nu tyder alt på et gigantisk selvmål. MEN en sådan manipulation må da slet ikke finde sted i et demokratisk samfund. Så forsvinder vigtige dokumenter pludselig fra arkivet, så kommer man en minister til undsætning med plantede historier, så benægter man alt. Hvor er det nu man har set en sådan "stat-i-staten"-kultur før?

søndag, september 27, 2009

100 steder at huske

..før de forsvinder. I en weekend hvor ambitionen om bindende klimaaftale i København til december blev væsentligt nedjusteret. De herrer skulle ligesom os besøge Kgs.Nytorv og se udstillingen. Kører året ud.

Se de 100 steder her

søndag, september 20, 2009

Lømmel-pakke

Hvad er det dog for en retorik?

Reflekterende og dybt engagerede klimaaktivister der udviser civil ulydighed og ikke fjerner sig for politiet blive kaldt "lømler" og skal have mega-bøder.

Og fredelige "Pensionister for asyl" - der sammen med folk som dig og mig - protester mod irakernes bortvisning bliver kaldt for "autonome".

Desværre med oppositionens støtte.

tirsdag, september 15, 2009

London i sensommer

Var på forlænget weekend i London med min elskede. Boede privat hos Mummi og Betsy.
Vadede rundt i byen og mærkede Londons puls. Og så i byens fineste sensommerdragt. Bare så dejligt.

søndag, september 06, 2009

torsdag, september 03, 2009

Amee-konference i Malaga

Netop hjemkommet fra tre spændende dage i Malaga
Præsenterede en poster og faldt over denne video om web.2.0

søndag, august 23, 2009

Burka-forbud og Dansk Folkeparti

Hvad er den principielle forskel på et samfund der forbyder burka - og et samfund der forbyder lange bukser? Læs Uffe Ellemanns besindige indlæg (og knapt så besindige reaktioner på hans indlæg)
Hvor småt kan det være? Uffe Ellemann-kronik

Og tag så lige at gøre noget ved DF´s ideologiske fremmarch. Støt modstandsbevægelsen mod DF.
Modstandsbevægelse. Engelbrecht-kronik

mandag, august 17, 2009

Det handler om vilje. Lav flygtningeloven om


Tak til de 2-300 unge demonstranter der lagde sig i mellem da politiet i tirsdags ryddede Brorson Kirke for at arrestere de irakiske flygtninge der havde søgt tilflugt. Hér så vi hverdagens helte. En gruppe danskere der tænker på andre end sig selv - og som er villig til at ofre helbred (og liv) for en sag der alt for meget minder om krystalnatten 1938.

"Lov er Lov og Lov skal holdes" lyder automatpiloten fra VKO. Jamen så lav dog denne quasi-racistiske flygtningelov om. Giv irakerne humanitær opholdstilladelse og lav en lov der lever op til krav fra FN og almindelig anstændighed.

Det handler jo lige præcis om vilje og ikke om teknokratiske argumenter. Præcis som arrangørerne for støttekoncerten på rådhuspladsen udtrykker det. Læs mere her:
Irakerne i Brorsons Kirke

søndag, august 09, 2009

Livet er lykken..



..når himlen er blå
Og når sommernatten ta´r os i ed.
Når solsorten synger solen i seng
Til skaberens fulde tilfredshed.

CV Jørgensen fra "Det Muntre Hjørne". Nu kommer han efter 7 års frivillig exil tilbage til den danske musikscene.

søndag, juli 12, 2009

Homecomming Day

Så oprandt dagen, hvor den fortabte søn vendte hjem fra Amerikas Land. Det skete 8 juli ved 16-tiden. Rejsen hjem var bestemt ikke uden problemer: Afvisning af billet på grund af forkert dato samt forsinkelser så flyet fra London ikke kunne nås. Men hjem...Det kom han. 30 venner og familier var mødt op. Nogle havde sågar taget en 1/2-fridag blot for tage imod Anton. Derefter hjem til Gunløgsgade til øl, vin og lidt brød.

Skønt at have ham hjemme igen. For fanden da.

mandag, juli 06, 2009

Roskilde-festival 2009

Min egen top 5:

1. Gogol Bordello
2. Mew
3. Fleet foxes
4. Madness
5. Oasis (for gammel venskabs skyld)

Fodnote nr.1: Fed, fed festival. Men musikalsk...hmmm.
Fodnote nr.2: Hørt på Roskilde-festival: "Vejledningen til at folde en simpel Canopy frustrerer mig. Det er virkelig svært.."

mandag, juni 15, 2009

Tillykke med oprykningen Hekla

Den er så godt som sikker: Efter kun et halvt år i serie 2 rykker Hekla nu op i serie 1. Snart kan de overhale Fremad Amager som med hastige skridt er på vej ned.

Inden sidste spillerunde ser stillingen sådan her ud:

1. Bk. Pioneren 11 10 1 0 42 - 13 31
2. Bk. Hekla 12 8 2 2 38 - 16 26
3. Club Wowern 12 7 0 5 28 - 19 21
4. CIK 11 6 2 3 36 - 25 20
5. Sønderbro Fight 11 6 2 3 21 - 21 20
6. Bk. Stefan 12 6 1 5 27 - 20 19
7. B.1960 12 5 3 4 24 - 16 18
8. Bk. Hellas 12 5 2 5 20 - 24 17
9. Bispebjerg Bk. 12 4 2 6 26 - 30 14
10. Bk. Vestia 11 4 2 5 17 - 27 14
11. FC Culpa 12 4 0 8 21 - 28 12
12. ØKF 12 2 2 8 15 - 23 8
13. Bosna 92 10 1 2 7 11 - 45 5
14. Rikken FC 10 1 1 8 10 - 29 4

mandag, juni 08, 2009

Om en måned..




..kommer sønneke hjem. Hold da op hvor jeg glæder mig.

mandag, juni 01, 2009

Got ya. Your bastard!


Sådan gør du når du skal jage en husmår over stok og sten. Den larmer helt vildt om natten. Den piner og plager halvlevende mus og fugle som den tager med hjem under taget og torturerer. Den lugter af pels. Og så gnaver den ind i alsken isoleringsmateriale. Så ud med den. Her er den effektive opskrift:

1. Lad manden i huset pisse på strategisk rigtige steder. Denne dag var jeg manden i huset. Helt tilfældigt
2. Spil non-stop musik i form af en transistorradio. Mettalica er godt. (Ren Guantanamo)
3. Stress dyret med blinkende cykellygter. (Også rent Guantanamo)
4. Sørg for tilsidst at blokér åbninger og tagskæg med kyllingenet. Så kommer det - bag den så nuttede facade - helvedeskræet aldrig mere tilbage. Forhåbentlig.

mandag, maj 25, 2009

Giv irakerne amnesti

Ikke nok med at vi systematisk har nedbrudt de 285 irakere mens de har opholdt sig her i landet - i en grad så det næsten er umuligt for dem at integrere sig i et...ja, hvilket som helst land.

Vi har gudhjælpemig selv fordrevet dem hertil. Det har vi gjort ved at helt uden grund at invadere et uskyldigt land og dermed jage flere hundrede tusinde på flugt.

Vi er 100% medskyldige i at efterlade et land som er så opløst og farligt at udenrigsministeriet fraråder sine egne borgere at tage afsted.

Men alligevel vil vi smide dem ud. En skændsel. Intet mindre

Bak op om irakerne i kirken. Giv dem amnesti

Kirkeasyl

søndag, maj 17, 2009

Snart student


Som om hun næsten kun lige var gået igang. Nu er hun fandme snart student. Endnu et kapitel afsluttes i livets livslange læring.

Tirsdag d.23 juni er hendes sidste eksamensdag - og det skal selvfølgelig markeres på Gunløgsgade. Med eller uden hat.

søndag, maj 10, 2009

Tipspræmie

Hvor fedt er det lige at vinde én 12´er og 3 11´r - og erfare at den SAMLEDE præmiesum udgør....219 kroner?

Som ovenikøbt skal deles i fire portioner.

mandag, april 27, 2009

A og B-hold i sundhedsvæsenet

Nu er der ikke længere tale om at vi er på vej til at lave et A og et B-hold i sundhedsvæsenet. Opdelingen er er allerede en realitet. Har du penge kan du få. Har du ingen kan du gå.

Læs gyseren her:
DSI-rapport

mandag, april 20, 2009

Østersøens perle





I høj solskin...og alligevel hundekoldt.

Startende med cykel tværs over Bornholm. Almindingen - Rytterknægten og ankomst hos Else og Thomas der diskede op med fantastisk pensionat. Se selv www.gyldensgaard.dk


Fredag vandretur langs den smukke gyldenså og langs kysten til Danmarks mindste - og flotteste købstad; Svaneke. Også en tur i paradisbakkerne.

Lørdag med bil rundt øen. Fra Dueodde i syd (se foto) til Hammershus i nord. Gudhjem, Nexø. Masser af lækkert mad. Afsplapning.

Og så hjem igen søndag med god lang pause i Ekkodalen. Skøn julegave fra Helle som nu er indløst.

mandag, april 13, 2009

Som en rejselysten flåde...

..bevæger den yngre del af familien sig rundt i verden.
Den ældste er en uge i Paris. Den yngste i Wisconsin - og niecen netop hjemkommet fra Beirut.
Man burde have "fastplads" til udenrigsterminalen.

mandag, april 06, 2009

Te Løkke


Ny statsminister. Og tillykke med det. Ja. Han er da sikkert en meget flink fyr. Både sjov, rund og jovial og personlig anderledes end forgænger.

Men hvorfor er der ingen der forholder sig til indholdet? Hvad står han for? Hvad vil han? Og hvor meget af hans poltiske fortid tager han med over i sit nye job? Som f.eks. dengang han i 80´rne havde et noget anderledes forhold til diskussionen om frihedskamp vs. terror..

søndag, marts 29, 2009

Det sølle skrog

For fanden da også. Brækket lårben og nu igang med genoptræning efter en lille uge på Hvidovre. Det er ikke så fantastisk sjovt at være mor pt. Godt at vi trods alt bor tæt på hinanden.

søndag, marts 22, 2009

Så mangler vi blot foråret


Har købt gasgrill og liggestole til Altanen. Så venter vi bare på lidt flere varmegrader

søndag, marts 15, 2009

Fogh som NATO´s Generalsekretær

Hvordan kan man udnævne en statsleder, som har ført sit land i krig på lodrette løgne, til at stå i spidsen for NATO?

"Irak har masseødelæggelsesvåben, det er ikke noget vi tror, det er noget vi ved" (Statsminister Anders Fogh Rasmussen 2004)

søndag, marts 08, 2009

8 marts. Stadig lang vej til ligestilling

Der er i dén grad brug for at markere 8.marts. Også selvom huset hvor 8.marts blev indstiftet - Jagtvej 69 - brutalt blev fjernet for et par år siden.

tirsdag, marts 03, 2009

Amager Bio..

..er et fantastisk spillested.
På fredag skal gutterne og jeg høre Animal Collective. Glæder mig til at høre syrehovederne.

mandag, februar 23, 2009

Forvandlingen





Han drog ud som en stor knægt - og vender tilbage som en voksen mand. Seneste fotos fra Antons værtsfamilie.

mandag, februar 16, 2009

La Rossiere uge 7


Vi har simpelthen været på skiferie. Mathilde og undertegnede.
Vi var i La Rossiere sammen med hele familien fra italiensvej. Derudover var Lene og Marie med og Laumann plus Simon. Søren og Rikke samt Marianne og Katborg kiggede forbi, så vi var en pæn stor flok til stikturnering fredag aften.

Dejlig ferie, med sindssygt meget sne. Desværre også ret dårligt vejr de første dage. De sneede uafbrudt og var ret tåget – så det var begrænset hvor meget vi kunne orientere os i landskabet – men alle kom ud på pisterne. Cornelia lærte sågar at stå på ski samt at køre alene med tallerkenlift. Faster Lene var nok mest til at drikke latte og passe børn. Ogh DET var der også brug for.

Marie og Mathilde kørte på snowboard – og det fungerede rigtig fint. Bortset fra at mathilde bonkede hovedet i sneen den første dag – og måtte på skadestuen for observation for hjernerystelse.

Idet lidt uheldig ferie: Udover at rigtig mange var ramt af forkølelse og dårlig mave – ja så blev Nyne også ramt af knogleekspressen. Næstsidste dag faldt hun uheldigt og fik forstukket et ledbånd. Nu går hun med skinne og krykke. Øv

Men bortset fra det: Masser af sne, gode ture, hygge og spil om aftenen og god vin og mad.

På billedet er Mathilde og Anna-Amalie igang med.....et eller andet.

søndag, februar 01, 2009

Troldkarlen i Den Sorte Diamant

Helle og jeg tilbragte en kold vinterlørdag aften i Den Sorte Diamant med en varm oplevelse af de større.

"Troldkarlen"- en film om Jan Johansson. Berømt for sin "Jazz på Svenska"-plade fra 60´rne. Efterfulgt af rigtig Jazz på Svenska: Nemlig Lars Jansson-trio. Uhhhm. Dejlig musik. Hør selv.

søndag, januar 25, 2009

Ny værtsfamilie

Så har Anton rundet halvdelen af sit USA-trip. En ny værtsfamilie skal danne ramme om sønnens tilværelse de næste fem måneder. Familien Kotny hedder den. Far Bill, Mor Tammy. De to store; Nate på 20 og Erin på 17. Går på Antons skole. Og så er der de to små; Noah på 6 og Erin på 3.

Ih altså. Det er vildt spændende at høre fra det store udland. Og Anton giver den i dén grad gas - med masser af oplevelser og gode venskaber.

søndag, januar 18, 2009

Brormand fylder et halvt år hundrede


Som tiden dog går...
Synes kun det var et par år siden vi spillede krabbefodbold i kælderen på Brorsonsvej.

søndag, januar 11, 2009

Klar til skiferie



Vi skal til La Rossiere i Frankrig i Uge 7
Vi bliver: Mathilde og mig. Lene, Marie, Søren, Nynne, Anna-Amalie, Cornelia, Selma, Lauman og Simon. Det bliver SÅ fedt.

Se selv:
Snemeldinger
Vores lejlighed

søndag, januar 04, 2009

..og hele verden ser passivt på..

Den lille enklave - Gaza-striben - er på anden uge udsat for noget der nærmer sig folkemord. Mere end 400 civile er døde - blandt andet et bombet børnehospital og nu har Israel sat landtropper ind.

Alligevel gør verdenssamfundet absolut ingenting for at få igangsat en våbenhvile. Man lukker øjnene og snakker forblommet om at begge sider skal stoppe volden. Hvor er proportionerne i det her?

Desværre taber de moderate kræfter i denne konflikt og de radikale elementer i og omkring Hamas får endnu mere vind i sejlene. Men der er jo også snart valg i Israel -så en rask lille invasion, uden omverdens indblanding kan ikke være bedre.