tirsdag, maj 27, 2008

En lille citatsamling fra Dansk Folkeparti

Rune Engelbrecht har gjort sig den umage at samle ledende DF´ers hate-speachs mod muslimske minoriteter i Danmark.

For den uindviede læse skal det endnu gøres opmærksom på at DF er støtteparti til den nuværende regering:

Hør bare her:

Kristian Thulesen Dahl 2008: ”På mange stræk er vi antimuslimer”

Pia Kjærsgaard 1999: ”Muslimer er nutidens indvandrere..der ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden.. (fordi de ofte kommer med) ..den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og for alt kristent”

Morten Messerschmidt 2000: ”Den muslimske tilstrømning er et erobringstogt”. De har ikke noget ”ønske om at integrere sig eller blive nudanskere”

Kenneth Kristensen, formand DFU 2000: Danmark er genstand for ”en regulær invasion af muslimer”

Ib Krog Hansen. Næstformand Ringsted afd. 2001: ”Alle muslimerne skal ud af Danmark. Det er hårdt sagt, der er jo også mennesker blandt dem. Men hvordan skal vi sortere?”

Mogens Camre 2001: ”Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel”

Mogens Camre 2001: ”Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her”

Alex Ahrendtsen, byrådsmedling i Odense og folketingskandidat 2005: ”I alle de lande, hvor muslimer og kristne har været der samtidig, er de kristne blevet myrdet og forfulgt. Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark”

Læs i øvrigt hele Engelbrechts indlæg her:
Dansk Folkeparti elsker muslimer

mandag, maj 19, 2008

Det skide tørklæde igen


Nu skal der så vedtages en decideret lov om at dommere ikke må sidde med tørklæde (eller med fuldskæg må man gå ud fra), da de signalerer religiøs tilhørsforhold. Dem, der vasker trappen for de høje dommere må dog gerne beholde deres tørklæde på.

Når det handler om religiøse symboler i det offentlige rum – ja så er det danske samfund så gennemsyret af kristne symboler at det vil kræve en modig og omfattende indsats at få taget hul på det mest åbenlyse. Der er nok at tage fat på::
• Butikker og skoler der holder lukket på kristne helligdage
• Vielsesringe som ansatte må beholde på under arbejdet trods skrappe sundheds- og hygiejnekrav
• Morgensang i skolen
• Kristendomsundervisning
• Kirkegang den sidste skoledag
• Folketingsmedlemmers kirkegang i oktober
• Regentens tvungne medlemskab af den danske folkekirke

Nej det handler naturligvis kun om muslimske religiøse symboler. Og hvad er det andet end diskrimination? Desværre med regeringspartiernes og socialdemokraternes store opbakning. Tænk at man allerede har glemt hvad der skete med jøderne i 30´rne.

onsdag, maj 14, 2008

Forvandlingsfest 31. Maj

Og nu er de blevet voksne
ligner ikke mer sig selv
stemmerne er forandret - men
vi kender dem alligevel

(K.Larsen 1988)

Invitationer er udsendt - og det vælter ind med glade tilkendegivelser.
Vi bliver næsten 70 gæster til Antons store nonfirmationsfest i Christianshavns Beboerhus.

Og tænk sig: Det lille pus.. er nu gået hen og blevet en ung mand. Det er fandme vildt!

Antons nonfimations-site

mandag, maj 05, 2008

Mit liv som bygherre # 3

Nu begynder loftsprojektet så småt at røre på sig. Projektlederen og jeg har holdt et egentligt opstartsmøde - for at få de sidste aftaler på plads. Jeg har samtidig været en tur på loftet for at få taget de sidste fotos af et tørreloft som snart er en saga blot. Det øverste foto er set fra toppen af den eksisterende bagtrappe. De to fotos er set fra toppen af den nye trappe der går fra stuen. Til venstre hvor ophold og værelse være.Til højre hvor altanen vil være. Hvem ved? Måske kan sensommeren nydes på den nye altan!?