Jeg husker tydeligt sidst der var VM i Danmark. Det var i 1978. Jeg slugte det hele råt: Mogens Jeppesen, Morten Stig Christensen, Michael Berg...
Nu var der også kun én kanal. Og så de tyske. Så vi fik det hele med. Det hele.
Nu er VM så vendt hjem - og jeg får en lille smule håndbold-nostalgi ved at være vidne til den store turnering på dansk grund (og tysk - Det skal lige tilføjes. Ret skal være ret).
At turneringen så også delvist afvikles lige rundt om hjørnet. Nemlig i Royal Arena gør det kun bedre.
Stor er derfor min glæde - at jeg i julegave har fået en billet til tre puljekampe. Egypten, Sverige og Ungarn, som Danmark efterfølgende møder i mellemrunden. Men også Argentina, Qatar og Angola, som man ellers normalt ikke ser.