søndag, december 27, 2015

Julen 2015

Puha. Nu er juledagene slut. Det var hyggeligt - og hårdt.

Nu kan vi tage på en lille miniferie for at "slappe lidt af". Selvom jeg har travlt med min opgave

Julefrokost hos 2 juledag. Den jensenske familie
Og her den helsinghofske famile
 
Og som altid Derby-dag. Dog denne gang før juleaften
Juleaften. Med en julemand der HADER at blive fotograferet
Og så var vi i Tivoli med vores nye venner Kibrom og Helene
 

søndag, december 20, 2015

Organisationer med weickse briller

Jeg har besluttet mig for at mit afgangsprojekt i diplomuddannelsen i ledelse skal handle om brugerinvolvering og organisationer.

I den forbindelse har jeg kastet mig over Karl Weicks sensemaking-begreb. Det kan nemlig være et rigtigt godt afsæt til en moderne form for organisationsanalyse.
Karl Weicks syv karakteristika ved Sensemaking er:
1. Identitet
2. Enactment. Handling
3. Udvundne tegn
4. Plausibel fremfor præcis
5. Social
6. Igangværende
7. Bagudrettet
Jeg interesserer mig altså for samspillet mellem handlinger og italesættelse. Kigger jeg på organisationsstruktur vil  jeg således fokusere på hvad der bliver "enactet" i højere grad end den formelle struktur.
Med disse styrepinde vil jeg nu kaste mig over afgangsprojektet.

søndag, december 13, 2015

Datteren kom hjem

Så kom hun hjem. Og det var bare SÅ dejligt.
Næsten tre måneder var gået. Her havde Mathilde foruden at gå opdagelse i New York, også havde skrevet en bacheloropgave sammen veninden Isabel.

Nu var tiden så oprundet til at vende næsen hjem. Vi tog imod i lufthavnen; Anton, Sidsel og jeg. Og gensynsglæden var stor. De tre måneder havde været rigtig stort for Mathilde. Men det er nu også  rart at have hende tilbage igen. Ikke mindst nu hvor vi så småt er ved at fyre op til juledagene.

søndag, december 06, 2015

Et Nej er et Nej

For mig at se er det "Nej", som 51,3% af befolkningen i torsdags afgav ikke bare et fremmedfjendsk "Nej", kun repræsenteret af DF.

Det er langt mere nuanceret end som så. Det kunne være et generelt "Nej" til at give EU mere magt. Det kunne også være et "Nej" som samtidig er et "Ja" til at blive taget med på råd - og ikke blot overlade det til eliten at træffe vigtige beslutninger. Det er et "Ja" til et udvide politikbegrebet. Politik er alt for vigtig til at overlades til nogle partier inde på Christiansborg - og som først aktiveres hvert fjerde eller femte år.

Endelig er "Nej"´et sikkert også et generelt "Nej" til det politiske establishment herhjemme og i EU. De gamle partier, som gang på gang forsøger at luske forskellige løsninger ind ad bagdøren - og som benytter sig af fusk, løgn og spin overfor befolkningen.