søndag, februar 26, 2017

Om konformitet og decibelfanatisme

Vi her en meget støjende forening på Bryggen der hedder "Bryggen i Balance". Som en slags modvægt til hylekoret har jeg nu sendt dette indlæg til Bryggebladet. Håber det giver lidt mere balance i debatten:

Konformitet og decibelfanatisme
“Hvis det eneste værktøj, du ejer, er en hammer, begynder ethvert problem at ligne et søm” lyder et gammelt ordsprog. Og hvis man som Susan Thorpe som fast beklædningsgenstand åbenbart er udstyret med en decibelmåler. Ja så vil selv børnefødselsdage gå hen og blive til et problem.
Jeg var selv – ligesom mange andre bryggeboere - til ”Ilddåb” en frostklar søndag eftermiddag ved havneparken. Og arrangementet var både storladent, æstetisk, farverigt og ja næsten magisk.
Og tak for det.

Tak for at Islands Brygge ligesom resten af byen er med til huse mangfoldige og skæve musikalske arrangementer.

Men desværre er stærke kræfter på Islands Brygge mere optaget af konformitet og decibelfanatisme.

Ja, selv Bryggebladet ligger under for hylekoret: Forsideoverskriften lød: ”Startskuddet til endnu en støjende sommer?”. Hvorfor ikke en overskrift i stil med: ”Startskuddet til endnu en mangfoldig sommer?”.

Thomas Kjær Jensen
Gunløgsgade 56

søndag, februar 19, 2017

Løb nummer 100

















Jeg blev stolt og beæreret over at blive hyldet på Amager Fælled i går. Anledningen var at jeg nu har løbet 100 af slagsen. Målstregen var i dagens anledning omdannet til små dannebrog, som jeg måtte passere.

Jeg kan varmt anbefale Amager Fælled Parkrun. Derfor får du nu lidt reklame:

Hvad er Amager Faelled parkrun?

Det er et 5 km løb - det er dig mod tiden.

Hvornår er det?

Hver lørdag kl. 09:00..

Hvor foregår det?

På Amager Fælled ca. 500 meter fra Lossepladsvej/Artillerivej. og 1 km fra DR Byen Metrostation. Se Rute siden for flere oplysninger.

Hvad koster det at tilmelde sig?

Ikke noget. Deltagelse i parkrun-løb er helt gratis. Men du skal registrere dig senest dagen før dit første løb. Du behøver kun registrere dig hos parkrun én gang. Husk at tage din printede stregkode med (bestil link til stregkode). Ingen stregkode, ingen tid

søndag, februar 12, 2017

Så fik hun endelig fred...




I mandags blev jeg ringet op af plejehjemmet - om jeg ikke vil komme derud. For nu virkede det som om det var lige op over:

Sammen med Søren sad vi hos Mor hele mandagen. Jeg sov også hos hende til tirsdag morgen. Her var Søren en kort periode alene sammen med Mor - hvorefter hun stille og roligt sov ind.
Ungerne og Nynne kom så tirsdag eftermiddag - og sagde farvel til hende som hun lå der på sengen. Fin og roligt.

Lene kom herover onsdag - og så var vi alle samlet til bisættelsen fredag eftermiddag. En rigtig god afsked. Både i plejehjemmets kapel - hvor præsten Bo Heikendorf Petersen stod for bisættelsen. Og efterfølgende på en restaurant på Amagerbrogade, hvor den tætte familie - og gamle venner fik mindet den snart 82 årige Anne Lise.

Urnen sender vi til foråret til Tønder - hvor Mor så skal ligge sammen med hendes egen Mor (Mormor Ingebor) og ægtemand HP




søndag, februar 05, 2017

På tur under Københavns havn

Hofor laver fjernvarme-arbejde. Det gav anledning til en once-in-a-life-time vandring under vandet fra Islands Brygge til Kalvebod Brygge