Vågnede op i morges - ved at dryppede ned på sengen. Så er den fandme gal igen.
Vidste godt at vi levede på lånt tid med halvdårligt tag i kolo´en.
Men med denne fantastiske tørre og varme august - var det ligesom om det hele var fortrængt.
Men jeg skal love for at sommeren sluttede i nat. Og idag - mens jeg skriver det her - snakker vi heldagsregn i hele hovedstadsområdet.
Ikke andet for end at stoppe de huller vi nu engang kan finde - og så iøvrigt få fat på en tømrer.
En del af Metropolis - som sjældent skuffer
Her kommer et fint indlæg - som jeg selv har tænkt en del over. El-biler er jo fint nok. Men det løser jo ikke trængselsproblematikken.
Og som Eskil Halberg den 5. august i Information gør opmærksom på er det næsten kontraproduktivt hvis man tror at omstilling til el-biler skulle løse vores klimakrise.
---
Elbiler har fået vind i sejlene. I den akutte klimasituation, vi står i, er det måske et nødvendigt onde. Elbiler har over et helt liv et lavere aftryk på CO?-udledningerne end konventionelle biler med forbrændingsmotor. Men vi må også fastholde kritikken af elbilerne, for de er resultatet af den tekno-fix-ideologi, som fortsat præger den grønne omstilling – forestillingen om, at klimakrisen grundlæggende skal løses teknologisk.
Elbiler er et resultat af den idé, at vi kan omstille vores samfund uden grundlæggende at leve anderledes. For elbiler kommer fortsat med kæmpe problemer for både miljøet, den globale overophedning, dårlige arbejdsforhold i minedriften og trafikalt idioti.
Som det er med de fleste tekno-fix, fremstår elbilen som den dyreste og dårligste løsning, der er et resultat af, at vi ikke vil ændre samfundets strukturelle betingelser, der i første omgang er årsagen til klimakrisen.
Ingen mirakelkur
I efteråret kunne man i The Washington Post læse, at flere og flere elbiler bliver tungere og tungere, som følge af kravet om de store batterier, der skal i bilerne. Forbrugerne stiller krav om, at elbiler kan køre længere og længere, og derfor skal batterierne være større og større, dette har ført til, at bilproducenterne i stigende grad er begyndt at benytte sig af aluminium i stedet for stål, fordi det er lettere. Forbruget af aluminium er derfor steget med 45 procent, hvilket øger CO?-udledningerne. Ressource- og energiforbrug bliver hele tiden forskudt rundt i forsyningskæderne.
En bil består af flere tusinde dele, og derfor er mange af udledningerne til at producere den nye globale bilpark knyttet til et utal af produktions- og distributionsprocesser over hele verden.
Som jeg har skrevet om i en anden sammenhæng, er den globaliserede økonomi bundet sammen i et uigennemskueligt system af ressource- og energiforbrug. Det gælder naturligvis også elbilproduktionen.
Det er efterhånden blotlagt, at elbiler over en hel livscyklus er mindre belastende for klimaet end konventionelle biler, men elbiler fremstår stadig som en slags mirakelkur for transportsektoren, som er helt overdrevet. Ifølge ovennævnte artikel i The Washington Post er forsyningskæderne så uigennemskuelige, at de miljømæssige og klimabelastende konsekvenser fortsat er dunkle.
Begejstringen omkring elbiler er stærkt overdrevet og gemmer de mere grundlæggende politiske, sociale og økonomiske problemer væk bag en hype om en ny teknisk løsning. Især de prestigefyldte Tesla-modeller har karakter af et rullende teknooptimistisk ideologisk cirkus, bestyret af verdens rigeste galning. Jeg opfatter Teslaen som første kapitel i en dystopisk sci-fi-historie, der ender galt. Klimakrisen kan ikke løses ved, at vi alle kører Tesla.
Fællestransport er fremtiden
Bag ved elbilen ligger en global transportkrise, hvor sektoren står for en fjerdedel af alle udledninger, og 45 procent i dette er persontransport. Resultatet af en transportpolitisk historie, hvor bilen vandt over cyklen, menneskenes ben og den kollektive trafik. Idioti på fire hjul. Spørger man Wikipedia findes der i dag langt over en milliard biler. Jordkloden er praktisk talt en stor bunke biler. De er overalt.
I podcasten Tech won’t save us beskriver forfatter til bogen Road to Nowhere – What Silicon Valley gets wrong about the future of transportation, Paris Marx, hvordan biler tilbage i tiden var meget udskældte, især fordi de var farlige. Biler ødelægger simpelthen menneskers mobilitet ved at gøre det farligt for mennesker at færdes i det offentlige rum.
I dag tænker vi slet ikke over det. Det er fuldstændig naturaliseret, at børn ikke kan færdes på vejen uden en voksen, og at man uden videre kan blive slået ihjel i trafikken. Det sker hver eneste dag. Men sådan har det ikke altid været – engang var vejene cyklernes og børnenes rum.
Tænk over det: Alle verdens omkring 1,4 milliarder biler skal udskiftes med personbiler med eldrevne motorer. Det går jo ikke. Det er en teknologisk løsning, der vil have mange andre katastrofale følger for naturen, mennesker, trafik, økonomi osv.
Klimakrisen skal løses ved social, politisk og økonomisk forandring. Den kan ikke løses gennem teknologi, netop fordi klimakrisen ikke er et teknologisk anliggende, men et samfundsmæssigt.
Problemet er, at hele vores verden er skabt til biler. Bilen er i dag modulet, alt andet skal tegnes, planlægges og organiseres efter. Bilen er den måde, vi tænker mobilitet på, på trods af at det er en dødbringende forurenende maskine, der til stadighed forviser andre mobilitetsformer.
Fremtidens transportsystemer må handle om at omorganisere det sociale rum, så vi kan gå og cykle, eller køre billigt og nemt i offentlig transport. Det gode ved disse løsninger er, at vi allerede har dem. Vi skal ikke vente på endnu et smartere bilbatteri eller power to X-løsninger. Ved at bekrige bilerne får vi tilmed mere plads i verden, vi kan dele med andre dyr og livsformer. Vi kan starte i morgen med at gøre den offentlige transport gratis.
