søndag, august 19, 2007

Umeå IK vs. FC Malmö

Som den feminist jeg er, kunne jeg ikke drømme om tage afstand fra kvindefodbold. Modsat min tipsmakker Karsten, der nu varsler demonstrationer foran tipstjenesten. Det er da både fint, flot og godt at kvindesporten er på vej frem.

Men den er nu alligevel lige tyk nok, når det konstateres at kamp nr.1 på denne uges engelske tipskupon – mathcen mellem Umeå IK og FC Malmö ikke alene er hentet fra den Allsvenskan. Der var da ellers både fuldt program i den engelske Premier League og Premiership. Så hvad er egentlig problemet med at sætte svenske kampe på? Men at det så ved nærmere eftersyn viser sig at være en kvindekamp? Det er jo falsk markedsføring!

I forvejen er det sgu svært at ramme rigtigt når man ikke følger med i svensk klubfodbold. Hvad man jo ikke lige sådan går og gør. Og da slet ikke i svensk kvindefodbold. Skal vi så også følge med i tysk ynglinge?

Der er igen engelske kampe på kuponen. Ja tak. Nu starter tipning igen og traditionen tro er min lokale tipsklub vækket af sin sommerdvale. Men sommertips er noget hamrende svært noget. Alt er åbent når sæsonen er så ny som den er.

Det vurderer de nordiske tipsplanlæggere åbenbart også. Og så forsøger de at ”hjælpe” os lidt med at ved at sætte svensk damefodbold på kuponen. Jøsses.

P.S. Tipsklubben fik af selvsamme grund kun 6, 8 og 9 rigtige. hmm

tirsdag, august 07, 2007

Mit liv som bygherre #1

Nu er det ganske vist. G.56 får inddraget tørreloftet – og får det erstattet med en lofttage.
Konkret skal jeg nu i gang med at få etableret
- Altan på 6 sal
- En trappe fra stuen op på min nye tagetage
- Et opholdsrum på 6 sal med
- Et soveværelse med udsigt til den himlen over Islands Brygge.
Og nu jeg alligvel er i gang:
- Væk med væggen mellem køkken og stue

Lyder det enkelt?

Det er det fanengalme ikke. Projektet har været 3 år undervejs. For nylig med en næsten kuldsejling af projektet fordi altanen nu ligepludselig kun skulle være 1,5 meter bred! Og fordi forudsætningerne om kældeopbevaring frem for loftsrum vist alligevel ikke var på plads. Nåmen nu ser det ud til at køre.

Har netop fået tilsendt ingeniørtegninger og skal nu til at tage stilling til hvilken fabrikat og type fyrretræsgulv der skal anlægges, som hvordan trappen skal se ud der fører op til 6.sal.

Tidsplan for projektet? Det er der vist ingen der ved endnu. I første omgang sendes projektet efter min godkendelse nu i udbud til entreprenørerne. Og i projektet står jeg defineret som....nå ja; Bygherre.