Hvad Corona-krisen gør ved os #3

• ·        Sparepolitiken er død. EU suspenderer sine budgetregler. Staten ophæver anlægsloftet. Ingen taler længere om at beskære sundhedsudgifterne – eller ældreplejen.

• ·        Politikerne har fået den gule førertrøje på. Og der er tendens til at bakke op om statslederne. Giver det anledning til autoritær lovgivning? Ikke helt usandsynligt. Men overordnet er det positivt at politikerne i første omgang går ind og trumfer markedet.

• ·        Vi har fået en global offentlighed. Vi følger med i Korea, Sydafrika og Indien. Vi får måske også en større ydmyghed i forhold til hvordan man kan tackle tingene forskelligt – og lære af hinanden. Fremfor automatreaktionen om at ”Vi altid har ret”

• ·        Vi har erkendt at vi har brug for eksperter. For en stund er det postfaktuelle samfund sat i baggrunden. Epidemiologer og cheflæger har fået stor autoritet. Og vi satser på at lægevidenskaben snart finder en vaccine eller en kurs.

Hvad corona-krisen gør ved os #2

”Forskellige kræfter taler allerede om at coronavirusepidemien vil vende verden på hovedet for altid: Gøre en ende på globaliseringen. Føre til et klimaopgør med kapitalismen. Lukke landegrænser. Men det er forkert. Målet nu må være at sikre, at vi kan vende tilbage til den verden og det frie liv, vi levede indtil for få uger siden”.

Chefredaktør Tom Jensen, Berlingske Tidende mener IKKE at coronakrisen skal få os til at stoppe op og tænke over om vores globale adfærd bare skal fortsætte som hidtil. Alt skal bare være som det plejer at være.

Hmm. Hvad med i stedet at se på det sådan her? Enhver landvinding, enhver nyskabelse og enhver reform har altid haft en eller anden krise som springbræt til nye indsigter.

Ordet ’krise’ er græsk og betyder ’afgørende vendepunkt’. Midt i tragedien. Midt i smerten. Ja – så kan den her krise måske være anledning til nogle afgørende vendepunkter.

·       De fiske- og dyremarkeder som der findes adskillelige af i Asien og i Afrika. Markeder hvor levende dyr som desmerkatte, flagermus, rotter og skildpadde bliver slagtet og solgt til rige vesterlændinge har jo været kimen til denne pandemi. Var det ikke på tide at droppe denne ”tivolisering” af det vilde naturliv? F.eks at lade naturen passe sig selv. Eller hvad med de globale markeder? Skulle vi måske benytte krisen til at tænke lidt over det der med de billige varer og det globale forsyningsnet. Måske er det på tide at vi regulerer den globale økonomi. 

      Og så helt lavpraktisk: Vi spritter af og vasker hænder som aldrig før. Når vi nu kommer tilbage på den anden side er vi nok ikke så hysteriske som nu. Men mindre kan også gøre det. Krisen her kan måske få os til at tænke på at blive bedre til at vaske hænder og få styr på det med den personlige hygiejne.

Hvad Corana-krisen gør ved os mennesker

Med statsministerens nærmest poetiske: ”Vi må stå sammen – ved at holde afstand” er vi vågnet op til et helt nyt Danmark. 

Midt i alvoren kan Corona-krisen paradoksalt nok have sået nogle positive frø. Disse positive frø har jeg i den kommende tid sat mig for at udforske:

·        Tag nu bare fortællingen om vores fællesskab.  Når samfundet lukkes ned sker der noget spændende med vores hensyntagen til hinanden. Vi ser et fællesskab som vi ikke troede var der. Vi oplever et autentisk og sandt fællesskab. Det er de stærke der har båret sygdommen til landet. Skiturister fra Italien og Østrig. Men det rammer de allermest sårbare. Den fortælling er der ingen der har udfordret. Det er en grundlæggende social kontrakt som vi nu bliver mindet om – og som statsministeren taler ind i.

·        Sundhed fremfor kapital. Med statsministerens kontante udmelding om at lukke Danmark ned har varernes frie bevægelighed blevet udfordret. Den grænseløse vækst. Kapital og profit fremfor mennesker er nu sat på bagsædet. Alt sammen fordi vi ønsker sundhed og at mennesker ikke bliver syge. Det er da også værd at tage med.

·       Og så er der det med begrebet "Samfundssind". I ordbogen forklares det som en »indstilling, der vidner om, at man sætter hensyn til samfundet højere end snævre egeninteresser«. Som jeg ser det har samfundssin fået en helt konkret og nærværende betydning. Vi ser det udspille sig over hele spektret. Høj som lav. Rig som fattig. Godtnok har der været - og er fortsat nogle hamstringsidioter- og højreradikale fjolser, der sædvanen tro forsøger at udnytte situationen til at pleje fremmedfjendske dagsordener. Men i det store og hele ser vi samfundssind få en nærværende betydning.

·         

Det er bare tre hurtige refleksioner. Men lur mig om der ikke kommer flere positive vinkler på Coronakrisen