Not in my Backyard

»Snakken var, om vi skulle have atomkraft eller hvad,
og det mente vi ikke, der kunne være tvivl om, at vi skal.
Men værket skal ligge på Sjælland har vi tænkt,
eller Fyn, henne i den østre ende.
For have det her hos os, nej, det vil vi godt nok ikke, og
det ville også bare komme til at ligge i vejen«


Sådan lyder telsten i en kendt Niels Hausgaard-protestsang
mod atomkraft. Hausgaards pointe er lige så sjov,
som den er rammende: Vi vil godt have atomkraft. Bare det
ikke bliver hos os.

»Not In My Back Yard« kaldes fænomenet eller slet og
ret: NIMBY. Ikke i min baghave. Et psykologisk reaktionsmønster,
som kort fortalt giver udtryk for modstand mod
ændringer i ens nærområder, men ikke mod ændringer
i andres nærområder. Eller som Tina Bømler, lektor ved
Institut for Sociologi på Aalborg Universitet, har defineret
fænomenet. »NIMBY er udtryk for normalsamfundets
intolerance og manglende solidaritet overfor de grupper i
samfundet, som er udenfor«. En intolerance, der altså udvikles
i takt med velfærdssamfundets og middelklassens
større gennemslagskraft.

Er der en klokke, der ringer? Tja. Tag nu for eksempel
snakken om, hvor et kommende ungdomshus skal placeres.
Islands Brygge har været i spil.

Indtil nu har den snart tidligere gøglerskole i Kigkurren
1-3 været nævnt som en mulig placering. Det har været debatteret
kraftigt i bydelen. Klik for eksempel ind på Bryggenets
debatforum
www.bryggenet.dk

(bryggenet.dk/forum).

Udover fråden i tråden - meget lyrisk ikke sandt? - Ja, så trives NIMBY altså også i fuldt flor.

Men der er et underligt paradoks: Adskillelige meningsmålinger
peger på, at en meget stor majoritet af københavnere
er enige i, at byen da selvfølgelig skal have et ungdomshus
som erstatning for det nu nedrevne Jagtvej 69.
Men spørger man de selvsamme københavnere om et sådan
ungdomshus skal placeres i netop deres kvarter, ja så
tager samtalen pludselig en drejning.
Folk har pludselig et meget kreativt register over gode
argumenter for hvorfor ungdomshuset lige præcis IKKE
skal placeres i deres baghave. For »det vil også bare komme
til at ligge i vejen«, som Hausgaard synger.
Vi vil godt have, at samfundet laver motorveje, vindmølleanlæg,
narkocentre og institutioner for hjemløse. Vi vil også
gerne have en pulserende bydel med liv og glade dage. Vi
vil gerne have at de tørstige bryggeboere har en rød plads,
hvor de kan drikke deres bajere. Vi vil gerne have en Havnepark
og havnebad. Vi vil godt have forskellighed og variation.
Men når det kommer til stykket, så vil vi ikke lige
have nogle af tingene ud for vores eget vindue. For det larmer
og ser grimt ud.

Hvis vi anvender NIMBY-logikken på alle områder, i alle
bydele og til alle tider, så får vi ikke
den mangfoldige storby, som vi gerne vil bo i. Får NIMBY-fænomenet
lov til at sejre på alle områder, så får vi slet ingenting.
Og så kan vi allesammen lige så godt flytte ud i
nysselige parcelhuse med det samme.

Forbrydelsen opklaret

Skulle bare have holdt fast i at det var Vagn (det dumme svin) der var morderen. Men jeg blev usikker - og flaksede rundt i teorier om alt lige fra Bengt (Lunds svenske kæreste) over Hartmann himself. Eller Morten - Hartmanns pressesekretær.

Byd et nyt ungdomshus velkommen på Bryggen

Islands Brygge er i spil som hjemsted for et nyt ungdomshus.

Skulle det ende med at kommunen peger på Islands Brygge – det tidligere Gøglerskolen - kan vi som bryggeboere gøre to ting.

Enten kan vi møde de unge med afvisning, mistro, fuck-fingre og underskriftindsamlinger. Det fik en større gruppe nyliberalister på Nørrebro og i Grøndalsvænge tidligere på året held med. De var først og fremmest bekymret for at friværdien på deres fine ejerlejligheder på Nørrebro og i Grøndalsvænge skulle falde. Og med god hjælp fra medierne fik de pisket en hadefuld stemning op vendt mod de unge.

Eller også kan vi – som vi altid gør på Islands Brygge - møde vore nye naboer med åbenhed, tillid og forventning om at de naturligvis overholder almindelige konventioner om godt naboskab.

Jeg vælger det sidste – og vil under ingen omstændigheder se min bydel reduceret til en velfriseret og ensrettet bydel hvor kun én type borgere og deres weber-grill holder til.

Islands Brygge har tradition for at være både rummelige og solidarisk. Tænk bare på hvordan vi tog imod flygtningeskibet i 90´rne. Hvordan vi integrerer bumserne på legepladsen, indvandrerne fra Filipinerne. Eller for den sags skyld vore nye naboer på Ny Tøjhus og i Havnestaden.

Det siger selv at vi ikke accepterer vold og hærværk hvis de unge får et ungdomshus hos os. Men hvorfor skulle de dog også lave vold og hærværk? Det er jo kun når de bliver åbenlyst uretfærdigt behandlet, at de reagerer voldsomt. Det så vi jo i marts da kommunen fratog de unge deres huset og forærede det til en religiøs sekt for derefter at rive det ned.

Nu er situationen en anden. Forhåbentlig ender forhandlingerne med et nyt hus til de unge – og hvem ved? Måske bliver de tilbudt et hus her på Islands Brygge. Og så bør vi byde dem velkommen.

Selvfølgelig burde Asmaa i folketinget

Men når situationen nu er blevet så grotesk at én enkelt person- der er lidt anderledes end alle de andre i hønsegården - fuldstændig skygger for at et nødvendigt parti som enhedslisten kommer i folketinget. Ja så burde Asmaa måske bide al skam i sig og her umiddelbart inden folketingsvalget trække sig som folketingskandidat.

I et socialistisk parti bør sagen og partiet altid være vigtigere end enkeltpersoner. Ved at tone frem på samtlige TV-skærme og meddele følgende: ”Jeg må konstatere at xenofobien er større end jeg havde troet. Selv vore venner i SF ligger under for tørklædeforskrækkelsen. Jeg kan ikke holde til presset – og til at enhedslisten måske slet ikke kommer i folketinget alene på grund af min person. Så derfor trækker jeg mig og håber jeg kan komme igen en anden god gang”. Ved at sende sådan en melding kan enhedslisten trække de sidste nødvendige stemmer hjem – og dermed komme i folketinget. Til gavn for venstrefløjen. Men det bør være Asmaas personlige valg.

Min stemme ville under alle omstændigheder gå til enhedslisten. Og opstilling af en ung kvindelig muslim fra Vollsmose ville have været et forfriskende pust til et folketing bemandet af cigarrygende og selvfede småracister.

Det sker nok ikke denne gang. Forhåbentlig næste gang. Asmaas person skygger for politiken. Så hun har kun to muligheder: Enten kommer hun ikke ind - eller også kommer hun ikke ind.

Se i øvrigt denne lille valgvideo om forskellen på svenskerne og danskerne.
Hvorfor har vi ingen Zlatan?
http://www.youtube.com/watch?v=9JOAkgxyaq4&eurl=http://enhedslisten.dk/valgkamp2007/

Fjenden er besejret

Det var en usædvanlig hård kamp. Også en udmarvende strid. Mere end ét år har den taget. Ofte præget af ufine tricks og beskidte kneb.. Og bedst som jeg troede – at nu var sejren i hus – så dukkede fjenden op i et helt andet hjørne. I en helt anden situation. Ak – hvor har jeg været desperat. Nogle gange så langt ude i tovene at jeg mens jeg lå på sofaen var på vagt og flere gange pludselig rettede mig op – Alt sammen uden grund.
Og minsandten om jeg ikke i min udmarvethed har måttet ty til professionelle lejemordere. Blot for at få ro i tilværelsen – og for én gangs skyld sikre DIE ENDLÔSUNG.

Jeg taler om fjenden derhjemme. Fjenden i min lejlighed. Fjenden i mine skabe; MØLLET.
De tofarvede frømøl der i tide og utide kommer blafrende fra fuglefrø, melprodukter, korn og ris.
Og bedst som man tror at NU har man fået has på dem…Så dukker der pludselig en ny satan frem. Og de formerer sig som ind i…Men NU – efter en hel måned ikke at have set et eneste møl, tror jeg man kan sige; Mission accomplished. Hemmeligheden? Rengøring og (ikke mindst) tætsluttende plasticlåg til alle åbnede poser. Store som små. Gamle som nye. Sådan. Så kan de lære det.

I Danmark er jeg født

Så gi´r de ungdomshuset væk
Til en fanatisk sekt
Med et kors i røven
Hvor er det frækt.




Lyt lige til Gi Mig DK tilbage på Natasjas MySpace-profil. http://www.myspace.com/tasjamusic

Hold da kæft et godt signalement af DK anno 2007.

Gi´ Mig DK tilbage befinder sig udover på MySpace-siden også på albummet ”I Danmark er jeg født”. Frit skåret over H.C. Andersens nationaltekst fra 1850. Og pudsigt nok udgivet omtrent samtidig med Isam B´s udgivelse af selv samme nationalkvad. Såvel Isam B – en af de tre Outlandish-drenge og Natasja betragter sig begge som splittet mellem deres fædrene/mødrende ophav på den ene side og den danske kultur på den anden. ”I Sudan er jeg en blegfis og i Danmark er jeg det sorte får” lyder det fra Natasja.

En plade der dirrer af oprørstrang og én over hatten til den danske magelighed og selv-fedme.

Ildebrand I Byen fortæller om den danske sound system-kultur, som er i heftig opsving for tiden. Det sjove Gully Slang om de sproglige forbistringer mellem dansk og jamaicansk patois. Fi er min hvor Natasja i lighed med flere andre nummre giver den som den erfarne og oven-fra-og-ned-betragtende kommentator. Fi er min er en appel til de unge piger om at passe godt på deres krop. Op med Ho´det er en appel til at stå sammen og kæmpe – selvom grebet strammes om lille Danmark. Gi’ Mig Danmark Tilbage der ligesom Op med Ho´det bliver spillet end del på de danske radiostationer kører på om Ungdomshuset, staden, frisindet og ulandspolitikken.
Pladen giver også plads til musikalske venner som Eaggerman og Bukki Blæs fra Bikstok Røgsystem i numrene Mer vil Ha Mer og Monaco. Hiphopperen Yepha i det sexappellerende Gør Det. Veninden, bryggeboen og makkeren fra No Name Requested-tiden Karen Mukupa gæsteoptræder i det smukke reggae-groovende Timerne Går. Et nummer, der omhandler tro, krig og en verden i forfald. CD´en endeholder endvidere to fortolkninger. Dels Annet Linnets 30 år gamle Du er så smuk og dejlig. Og som nævnt også en fri – meget fri endda- fortolkning af I Danmark er jeg født.

Ak ja Natasja. RIP

Gilette Contour Plus – min bare

Her er de så. Barberbladene der er nemme nok at få i Brugsen. Men hvis håndtag er taget ud af produktion.

Og jeg havde ellers garderet mig. For én gang for alle at undgå problemet med at indkøbte barbérblade ikke passer til håndtagene – har jeg købt tre forskellige håndtag. Det er nemlig sådan at han man købt barbérblade kan de kun byttes hvis pakken forbliver uåbent. Men jeg bliver jo for fanden nødt til at åbne pakken for at få bladet på håndtaget. Og hvad sker der når jeg køber Gilette Contour Plus – som i øvrigt var de billigste – og man er vel gammel jyde? Håndtag nr.1, nr.2 og nr.3 passer ikke. Hvad sker der når jeg går ned i Brugsen for at købe et nyt håndtag der passer? Modellen er udgået. Så nu er jeg brændt inde – og lettere indebrændt – over deres såkaldte produktfornyelse. ØV. Og så skulle den ged vist være barberet.

Lægeforeningens jubilæum

Næsten et års forberedelsesarbejde kulminerede i lørdags med Lægeforeningens 150 års jubilæum. Jeg selv stod i spidsen for projektet. En opgave der ikke umiddelbart har noget at gøre med mit job. En god portion organisationsudvikling, kombineret med teambuilding og projektledelse gav mig en masse værdifulde erfaringer. Også selv om det var sindsygt hårdt.
Anyway. Se programmet her http://www.laeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/LAEGEFORENINGEN/LAEGEFORENINGEN/150%20års%20jubilæum

Og fotos fra dagen her:

Umeå IK vs. FC Malmö

Som den feminist jeg er, kunne jeg ikke drømme om tage afstand fra kvindefodbold. Modsat min tipsmakker Karsten, der nu varsler demonstrationer foran tipstjenesten. Det er da både fint, flot og godt at kvindesporten er på vej frem.

Men den er nu alligevel lige tyk nok, når det konstateres at kamp nr.1 på denne uges engelske tipskupon – mathcen mellem Umeå IK og FC Malmö ikke alene er hentet fra den Allsvenskan. Der var da ellers både fuldt program i den engelske Premier League og Premiership. Så hvad er egentlig problemet med at sætte svenske kampe på? Men at det så ved nærmere eftersyn viser sig at være en kvindekamp? Det er jo falsk markedsføring!

I forvejen er det sgu svært at ramme rigtigt når man ikke følger med i svensk klubfodbold. Hvad man jo ikke lige sådan går og gør. Og da slet ikke i svensk kvindefodbold. Skal vi så også følge med i tysk ynglinge?

Der er igen engelske kampe på kuponen. Ja tak. Nu starter tipning igen og traditionen tro er min lokale tipsklub vækket af sin sommerdvale. Men sommertips er noget hamrende svært noget. Alt er åbent når sæsonen er så ny som den er.

Det vurderer de nordiske tipsplanlæggere åbenbart også. Og så forsøger de at ”hjælpe” os lidt med at ved at sætte svensk damefodbold på kuponen. Jøsses.

P.S. Tipsklubben fik af selvsamme grund kun 6, 8 og 9 rigtige. hmm

Mit liv som bygherre #1

Nu er det ganske vist. G.56 får inddraget tørreloftet – og får det erstattet med en lofttage.
Konkret skal jeg nu i gang med at få etableret
- Altan på 6 sal
- En trappe fra stuen op på min nye tagetage
- Et opholdsrum på 6 sal med
- Et soveværelse med udsigt til den himlen over Islands Brygge.
Og nu jeg alligvel er i gang:
- Væk med væggen mellem køkken og stue

Lyder det enkelt?

Det er det fanengalme ikke. Projektet har været 3 år undervejs. For nylig med en næsten kuldsejling af projektet fordi altanen nu ligepludselig kun skulle være 1,5 meter bred! Og fordi forudsætningerne om kældeopbevaring frem for loftsrum vist alligevel ikke var på plads. Nåmen nu ser det ud til at køre.

Har netop fået tilsendt ingeniørtegninger og skal nu til at tage stilling til hvilken fabrikat og type fyrretræsgulv der skal anlægges, som hvordan trappen skal se ud der fører op til 6.sal.

Tidsplan for projektet? Det er der vist ingen der ved endnu. I første omgang sendes projektet efter min godkendelse nu i udbud til entreprenørerne. Og i projektet står jeg defineret som....nå ja; Bygherre.

Exit Tour de France

Nu er det slut med at følge med i det lort. Tour de France er én stor mafia med en selvbestaltet ledelse. Det ellers så skønne og dejlige cykelløb har udviklet sig til et mega-freakshow. Rent teater. Ingen sport.

Året 2007 var ellers udråbt til Tourens skæbneår. Denne gang skulle det være. Et rent TDF – uden skandaler og aftalt spil og hvad skete der så? Ét stort troværdigheds-tab.

Mere og mere tyder på at Rasmussen er blevet kastebold i en led magtkamp mellem store cykelforbund, tourledelsen, sponsorer og private interesser.

I lørdags kom det f.eks. frem at det ikke alene var Rabobank-chefen, der traf den skæbnesvangre beslutning om at trække den kyllingen ud af løbet. TDF-direktør Christian Proudhomme har indrømmet at han har presset Rabobank til at fyre MR, alene på grund af dennes dårlige renome.

Man må ikke kunne smide en rytter ud alene på mistanker og anti-pati. Og det er dét system Tour de France nu har bygget op. Hvorfor ikke have ladet Rasmussen gennemføre – og så fratage ham den gule trøje efterfølgende efter en fair undersøgelse?

At skyde på pressen i den sammenhæng er helt hen i vejret: Det ér altså ikke pressens skyld at Tour-ledelsen kører mafiametoder, eller at dopingreglerne er lemfældige. Ej heller pressens skyld at den enkelte rytter beslutter sig for at omgå sandheden mere eller mindre lemfældigt.

At gøre Rasmussen til martyr i det her spil er også fuldstændig ude i hampen. Fire dopingadvarsler, udeblivelser fra diverse dopingtests, en skotøjsæske fyldt med blod og røgslør om hvor han har opholdt sig henne og hvornår på trods af underskrevne kodekser om kontrol og tilgængelighed øger jo ikke troværdigheden vel?

Det kán lade sig gøre at få bugt med doping og aftalt spil. Men det er en hård og sej kamp. Indtil da slukker jeg for lortet og glæder mig til at fodboldsæsonen snart starter igen.

Deja Vu i Afghanistan

Da jeg var ung forsvarede jeg – som vel nok den eneste i min hjemby – russernes besættelse af Afghanistan.

Argumenter var der nok af; Nej til Talebanstyre, mere demokratisering, ligeret til kvinderne, alfabetisering.
Jeg blev senere blev klogere og erkendte at det min holdning var for langt ude. Man ikke kan bombe sig til demokrati. I dag er de fleste enige om at Sovjetfolkets ´broderlige´ hjælp til Afghanistan var helt ude i hampen. Ikke mindst fordi Sovjetimperiet selv blev besejret. Historien skrives jo som bekendt altid af sejrherrerne.

Hvem skulle have forestillet sig at lille fredelige Danmark i dag er en besættelsesmagt på lige fod med 70´rne brutale russiske besættelsesmagt? Med nøjagtig de samme argumenter. Og..beleive it or not..Nøjagtig lige så stor brutalitet overfor civilbefolkningen som de tidligere besættere.

Nej da..Vi fører skam ikke krig i Afghanistan. Vi hjælper dem blot med at komme på fode igen. Og med at få demokrati og ligestilling. Har man hørt det før? Er det deja-vu?
Hvornår erkender vi mon at vi er et land i krig? Hvornår opdager vi mon at vi er en besættelsesmagt der bomber fattige lande, som intet har gjort os?

Klik i øvrigt her hvis du vil se et afghanistanfoto som Lars Løkke Rasmussen ikke er så glad for.
http://www.pressefotografforbundet.dk/index.php?id=3570&action=info

Den danske roligan er død

Han døde definitiv lørdag d.3 juni 2007 da ”fodboldfjolset” løb ind på banen for at tæve dommeren i EM-kampen Danmark-Sverige.

Men vi der har været med hele vejen igennem siden EM i Frankrig 84 hvor den danske roligan startede har længe vidst at han var død. Fodboldkulturen har ændret sig. Vi ”ser” ikke længere fodbold. Vi ”er” til fodbold. Holdenes supporters har fået mere kant og er mere kritiske – også mod sit eget hold. Og Landsholdet forsøger at kopiere storklubbernes fodbold-kultur med en helt anden tilgang til det at gå til fodboldkampe.

At ”fodboldfjolset” på ægte dansk lynch-manér er udset til den onde ånd viser bare hvor lidt man har forstået af den tendens der har været i gang i mange år. Det nye er ikke at der sker sådan en ting i en landskamp. Det nye er at vores selvforståelse som et harmonisk roligan-folk endnu en gang har fået ridser i lakken.

I øvrigt er det langtfra fodboldfjolset der er skurken i skandale-kampen
- Hvad med parken der hyrer kontrollører der sover i timen?
- Hvad med DBU der tillader øl-salg velvidende at fjolserne der koger over oftest er påvirkede?
- Hvad med Christian Poulsen, der trods alt udløste balladen?
- Og hvad med vores justitsminister der bidrager til lynchstemningen og leger superpopulist ved at lege landstræner og kræve Poulsen sat af holdet?

Tag konsekvensen Bjarne Riis

Altså den der med at Bjarne Riis ikke har sagt undskyld nok. At han ikke har vist anger nok, at han måske burde fælde en lille tåre så vi kunne få medlidenhed med ham. Det er da fuldstændig ligegyldigt og er kun TV-lir som vi seere elsker at svælge i.

Bjarne Riis har alle dage været utroværdig. Og det bliver kun værre så længe han ikke tager konsekvensen af sit undskyld og lader handling følge ord.

Husk på at det jo er ydre omstændigheder – det gamle Telekomholds masseindrømmelser - der presser Riis til at stå frem og altså ikke Bjarnes moral og etik.

Det er dybt utroværdigt, at han ikke tager konsekvensen af sit eget misbrug når han samtidig holder kortene så tæt til kroppen og ikke vil løfte sløret for hvem der tog initiativet, hvem der forsynede ham, hvor var bagmændene, hvad vidste ledelsen?

Hvis han virkelig vil gøre noget godt for cykelsporten – og det siger han jo at han vil –
Så må han tage konsekvensen af sin undskyldning og hjælpe myndighederne med at få stoppet brugen af doping i cykling. Men når han individualiserer dopingmisbruget og har så travlt med lade fortid være fortid, så følger han jo ikke sin undskyldning op af handling.

Og når han samtidig er så tilpas kynisk at han stadig ønsker at tjene penge på professionel cykling, så viser det bare hvor utroværdig manden er.

Vi skal ikke se tårer og anger. Vi skal blot se handling: Tag dit gode tøj og forlade alle poster der har noget med prof-cykling at gøre. Hælp med at stoppe dopingmisbruget. Få nogle flere med i faldet.

Niecens konfirmation

På melodien: “Åh Marie, a we hjæm te dæj”

Omkv.
Åh Marie – Då er konfirmert- Åh Marie – Bliv nu ik genert: Vi ælsker dej - og vi kan li dæj
Marie – Nå då konfemert!

Mariepigen født blev på en vinternat, den 4. november for at være helt præcis
hun voksede op i Mårslet og var rigtig glad og leged med power Rangers også mens hun gik i bad
Omkv.

Som skuespiller har vor konfirmand talent i Gummi-Tarzan var Marie møj bevendt
som lille dramaqueen hun kunne fascinere jeg kommer kun hjem hvis du lover du aldrig slår mig mere
Omkv:

Som journalist Marie var på Børneavis til Barcelona skal hun ned og spise billig is
På Noucamp hepper hun næppe på TMG Lyserød tylkjole og Triggerstøvler
Omkv:

Til mors og mest fars glæde lytted’ barnet til The Doors dog ikke mens hun spiste frugtkagerne vores de smukke grå øjne så på Venner-dvd kun afbrudt af en enkelt tur eller to på wc.
Omkv

Til sidst vi alle rejse vil og råbe højt hurra for Marie-musen, hun længe levet har
(og vil forhåbentligt fortsætte med. Note: Skal ikke synges) til sidst skal vi lige huske svar nummer 13 det er ridning, til dem der ikke allerede har den
Omkv.

..og hvad skulle der nu være galt med at gå med tørklæde?

Læs også Rune Engelbrechts debatindlæg hvor han blandt andet spørger: "Hvornår er en kristen kandidat blevet bedt om at redegøre for dødsstraffen for homoseksualitet, ringeagten for kvinder og det udtalte jødehad i det Ny Testamente? "

http://www.humanisme.dk/debat/debat210.php

Det si´r sig selv. Well, well, well

Og vi sad i lørdags i Allans hus og genhørte alle de fede CV Jørgensen albums. Efterhånden som sprutten kom på bordet, kom der også andre nostalgiske numre på CD´en – og volumen blev gradvist skruet i vejret.

Bogen C.V. Jørgensen – En Biografi Om Den Danske Rockpoet var netop kommet på gaden.

God timing. Og i løbet af den smukke forårsaften – også mens der stadig herskede en vis form for andægtig- og ædrulighed – blev der sågar læst op fra Biografien.

F.eks. om den gang da det ganske lille band varmede op til Doobie Brothers og endte med at jamme sammen med verdensstjernerne. Og forsangeren dagen efter til et Ekstrablads-interview stillede op med en CV-Jørgensen T-shirt på. Stor dag for det dengang ganske, ganske lille band.

Eller om dengang Fru von Holstein nedlagde forbud mod at udsende LP´en ”Tidens Tern” der var forhåndsoptrykt i 10.000 ex, fordi nummeret ”Villa Triatnon Petit” omtaler Hr. og Fru Holstein i negative vendinger. Et forlig blev indgået, men den dag i dag må DR ikke spille nummeret…

..og andre anekdoter fra såvel CV himself, som fra klubbens medlemmers lange historie.

Læs i øvrigt Gaffa´s boganmeldelse af Niels Martinovs bog her: http://gaffa.dk/artikler/view.php/news_id=17744

Åh nej ikke igen en opskruning af andelskronen

Når Ib Baastrup i sidste nummer af Bryggebladet udtrykker begejstring over at kunne forsøde sin pensionisttilværelse ved at sætte andelskronen op, oversér han fuldstændigt alle de mennesker der står udenfor og som ikke har penge til at komme ind på boligmarkedet.

Ib Baastrup tilhører som pensionist selv en lavindkomstgruppe. Andre lavindkomstrupper, som studerende, enlige forsørgere, skolelærerer og sygeplejesker har snart ikke har råd til at bo i bydelen længere.

Det er da meget naturligt at falde for fristelsen og stemme for høje andelskroner på andelsforeningernes generalforsamlinger. På den måde kan alle vi der jo har vores på det tørre forsøde vores tilværelse. Vi kan score en billig gevinst ved at sælge en dyr lejlighed som vi har købt billigt – helt uden at røre en finger.

Men Ib Baastrup glemmer, midt i hans begejstring, at der nogle der betaler for gildet. Og de der betaler for gildet er alle de ”usynlige”. De mennesker, der af forskellige grunde ikke er inde på boligmarkedet. Førstegangskøbere, almindelige mennesker der har stået på ventelisten i flere år – og som nu ikke har råd til at betale for indskuddet.

Alle er jo enige om at Islands Brygge nu er blevet en så dyr bydel at der ikke længere er plads til lavindkomstgrupper som pensionister og studerende. Men hvem bekymrer sig om dem der står udenfor, når man har det lunt og godt inde i varmen?

Sidste år blev værdien af andelslejligheder næsten fordoblet og på bare 6 år er værdien af en almindelig to-værelses lejlighed ti-doblet. Den ekstreme markedsøkonomi kan på mange måder have sin berettigelse. Men når den pludselig bliver et bærende fundament for vores andelsboliger er der grund til bekymring. Og hvad kan man så gøre ved det? Meget simpelt: Lad være med – på de kommende generalforsamlinger - at stemme for yderligere stigning af andelskronen! Vi har brug for mangfoldige andelsboliger med plads til både rig og fattig.

Thomas Kjær Jensen
Andelsboligforeningen Bergthora.

Invitation til dansefest 19.maj

Nu har du chancen for på én gang at møde alle dem du kender høre den fedeste indie-music fra de britiske øer samt give den gas på dansegulvet med udsigt ud til bølgen på i Københavns Havn.

Min gode ven Kim og jeg har i dagens anledning dannet makkerparet DJ Jennifer og byder på vaskeægte britisk rock fra Arctic Monkeys, Muse og Kaiser Chiefs til fordums tiders klassikere i form af Blur, Oasis, Clash og Depeche Mode.

Når du har lagt forældrene i seng og shinet dig op til en tur i det forårsklædte København – ja, så er det bare om at lægge ud i Kulturhuset på Islands Brygge lørdag d.19. maj kl.21. Her er der øl i stride strømme, søde mennesker i form af alle dine venner samt det fedeste lydanlæg.

Vi ses den 19. maj.

Pres på skolen

I en samtale fornylig med skolebestyrelsesformand Nico Hjortshøj opremser han fem store udfordringer, som skolen på Islands Brygge må forholde sig til.
Udfordringer som stiller krav til organisationsudvikling og pædagogisk fornyelse på den tidligere så hyggelige lilleskole:

Ændrede administrative spilleregler
Samspillet mellem skole og kommunal forvaltning er ændret. Øget decentralisering af administrative opgaver lægger en uvant byrde på skolerne og påtvinger os nogle pseudo frihedsgrader. Pseudo fordi de overordnede frihedsgrader og buffereffekten i det store system forsvinder. Budgettet bryder sammen, når der er for mange på barsel eller når der er for mange lærere der går psykisk ned i en periode. Udviklingsinitiativer og overordnede pædagogiske linier bestemmes i ministeriet og kommunalforvaltningen og trækkes ned over skolen i modsætning til tidligere hvor initiativerne byggede på lokal forankring og behovsdrevet lyst til forandring.

Eller tage hele den nye evalueringskultur, med tests fra 2 kl. og opefter. Det er også et nyt og krævende tiltag. Tests har altid været et hjælpemiddel i skolens selvkontrol, men det nye og udefrakommende pres og implementering af en færdig model, har gjort det til en kontrolforanstaltning af lærere såvel som af elever, og det skaber naturligvis en vis utilfredshed i systemet. Samtidig ændrer det også incitamentstrukturen, som det så fint hedder. Elevernes opmærksomhed drejes bort fra at lave noget, der bidrager til kreativitet og sociale færdigheder og hen imod individuelle og målbare faglige/boglige resultater.

Nye forældre
Mange nye forældre har ikke har et nært forhold til Skolen på Islands Brygge og dens historiske udvikling. Der sker en generel ændring i vores opfattelse af skolen. Fra at være en integreret del af det sociale liv som vi i sin tid forholdte os til som borgere er den er blevet en serviceudbyder, som vi forholder os til som kunder. Det er en generel trend i samfundet og jeg er ikke sikker på hvordan den i praksis giver sig udslag i en ændret adfærd hverdagen. Samtidig kan kundementaliteten også være med til at forstærke engagementet. Mange forældre gør et stort arbejde for at få tingene til at fungere og støttet godt op om skolen oplever vi ikke et fald i engagement. Tværtimod. Og så har den fået en anden karakter.

Flere børn
Mange flere børn gør det vanskeligt at fastholde de sociale relationer mellem mange børn på tværs af årgangene.

Den fysiske udvidelse af skolen
De nye omgivelser har medført at alle, såvel elever som lærere, har måttet bruge meget tid på at finde sig tilrette i de nye rammer. Det betyder også at alle de gamle ”sådan-plejer-vi-at-gøre-regler” må omdefineres og at selv små praktiske ting flyder meget fordi man ikke ved hvor tingene ligger. Og dét at flytte kender vi jo fra vores eget private liv. Det meget meget krævende og tager lang tid om at falde på plads.”

Mange nye medarbejdere
Vi er gået fra 25 til snart 40 lærere på 3 år og tallet forventes at stige med 4-5 per år de næste år fremover. Det betyder, at meget af den korpsånd der var for 3 år siden er væk og en masse nye lærere skal finde sig til rette, samtidig med at de ledelsesmæssige ressourcer er spændt til bristepunktet på grund af byggeri og omstillingsproces.

Yndlingshuset

...eller som en læserbrevsskribent (Martin Lindegaard) fornylig skrev i avisen:
"Hvis det er helt i orden at George, Anders og vennerne raserer et helt land, fordi nogen har væltet deres yndlingshus, hvorfor er det så så forfærdeligt, når københavnske unge og deres venner gør det samme?"

Irakkrigen: Vi slipper for nemt

Ugens glade nyhed: Efter 4 års indsats bliver den danske bataljon trukket ud af Irak til august, og 400 danskere vender hjem. Anders Fogh og Tony Blair mener, at forholdene i det sydlige Irak nu er så gode, at irakerne selv kan tage ansvaret for sikkerheden.
Tænk at vi kan slippe af sted med dén forklaring. Man kan da ikke tro på andet end en oplagt vindersag nu efterhånden er blevet en tabersag og at Fogh som den populist han er gør hvad han kan for at tækkes folkedybet som omsider har vendt tommelen nedad ift DK´s invasionskrig.

Forskellen på Bush og Fogh er at Bush ikke skal genvælges – og kan derfor køre kamikaze-strategien helt til bunds. Nu kan Fogh ikke angribes på Irak-krigen. Ja, han og regeringen vil vel ikke engang tage medansvar for Mellemøstens største humanitære katastrofe – oven på vores invasion. En katastrofe som sidder klæbende på vores samvittighed mange år fremover.

Snedybde: 57 cm på pisten

-6 grader på toppen og 0 grader i dalen. Svag vind. Alle pister er åbne. Ingen problemer med lifterne. Det tegner med andre ord godt når vi – Fam.Helsinghoff samt 2 x Kjær Jensen/Carstensen . drager til Idre Fjäll 4 marts.

Alle forkølelser ser ud til at enten at være i gang – eller er netop overståede. Hytten er booket og transporten er sikret: Søren, Nynne, AA og Cornelia tager bilen. Vi andre tager Fjällexpressen. Afgang: Søndag kl.5.00. Det er fandme tidligt. Men det skal nok blive godt. Mange nybegyndere. Så også i dét perspektiv er Idre Fjäll et perfekt sted.
Læs mere om snesituationen her: http://www.ecoweather.com/public/idre/sdr.php

Dør Lisbeth Salander?

Efter at have været levende begravet – og med tre skud i kroppen: En skud i hoften, et skud i ryggen og en projektil i hjernen – burde der ikke være nogen tvivl. Men når man nu hedder Lisbeth Salander – og der er i øvrigt er lagt op til at sidste bind i trilogien også skal omfatte makkerparet Salander og Blomkvist på deres ufortrødne kamp mod bedrageri og trafficking – så kan det da godt være at den klejne ressearcher alligevel overlever. Vi ved det ikke. Bogen slutter med ét stort oplæg til fortsættelse. Hvis ikke Lisbeth bliver alvorligt handicappet med funktionsnedsættelse på vitale organer – herunder hjernen – ja så vil det næsten være for urealistisk – og det er jo ellers ikke mangel på realisme der har gennemsyret de to første bind. Realistisk set er hun ude i næste bind. Helt eller delvist..

Det kan nytte at kæfte op.

Alene truslen om en mega-demonstration på Rådhuspladsen i dag d. 8 februar samt spredte blokader i sidste uge på københavnske folkeskoler var nok til at få københavnske lokalpolitikere til at omgøre tidligere så bramfri nedskæringsplaner på over 100 mio.kr.

Her så vi ikke samme stålsatte retorik som i f.eks. sagen om ungdomshuset om a´la ”Hvis man giver indrømmelser – siger man samtidig ja til udenomsparlamentariske metoder, og så taber demokratiet”. Men nu har vi jo også med et købe- og vælgerdygtigt segment – i form af børnefamilier over en bred kam – at gøre. Og ikke med sekteriske unge med blåt hår og piercet underlæbe.

Men blot fordi man laver aktioner er man langtfra sikker på at blive hørt. Det afhænger langtfra kun af sagens substans.

Et morads af faktorer som opbakning fra borgerne, mediedækning, magtinteresser og politiske alliancer mellem såvel politiske partier som græsrodsorganisationer afgør sådan noget. Og hvad der er "umuligt" i én situation er da helt rigtigt i en anden.

Tænk f.eks. på den massive afvisning fra Christiansborg, da skoleborgmesteren foreslog at staten dispenserede og gav et engangstilskud til at dække det københavnske skoleunderskud. Og tilsvarende strygen Farum Kommune med hårene da salig Peter Brixtofte havde kørt kommunen i sænk. Principielt ingen forskel. Kun dén at de røde sidder på magten i København og Venstre sad på magten i Farum. Jo, mange underlige faktorer spiller ind. Men protesterne mod skolebesparelserne efterlader ingen tvivl: Det kan nytte at kæfte op.

En haveforening står i vejen

Under mystiske omstændigheder blev H/F Faste Batteri i 2001 erklæret urørlige frem til 2010. Det var op til et kommunalvalg og der var gode stemmer i erklære ”fingrene væk” fra Haveforeningen.
Også selvom at al logik, sund fornuft og tidligere aftaler pegede i retning af at flytte haveforeningen for at gøre plads til det nye skolebyggeri. Med fuld kompensation og erstatningshaver til de berørte nyttehaver naturligvis. Alligevel valgte kommunen med den ene hånd at udbygge skolen og med den anden hånd at indskrænke området til de nye bygninger. Mystisk.
Umiddelbart efter den fredning besluttede ungdomsforvaltningen at indgå en aftale med H/F Faste Batteri om at flytte før 2010. Tiden gik – prognoserne blev mere og mere sikre – og hvad skete der? Ikke en hylende fis.
Man kunne have truffet en ny politisk beslutning om at flytte haveforeningen inden 2010 eller en politisk beslutning om et andet sted hvor skolen kunne udvides.
Man kunne også langt tidligere og mere proaktivt lave den lovede aftale med haveforeningen om igangsætning af skolebyggeriet inden for de eksisterende beslutninger. Men heller ikke hér skete der noget. I mellemtiden stiger presset nu så meget at skolens grunddistrikt er blevet væsentligt indsnævret.
Omsider er der vist en aftale på vej. Sådan at skoleudvidelsen kan stå klar i 2009. Men det er et kapløb om tiden – og det er under alle omstændigheder 2-3 år for sent.
En underlig cocktail af kommunal langsommelighed, syltning af politiske beslutninger og frem for alt politisk populisme der tager mere hensyn til en haveforeningsformand med gode politiske kontakter frem for det passive flertal af børnefamilier der flytter ud til Islands Brygge.
Læs seneste Bryggebladet hvor nabostriden omtales http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/01-2007.pdf

Anders Fogh vil ikke lade sig undersøge – men budbringeren skal skydes

Hvor hyklerisk kan det næsten være?

For et år siden erklærede Anders Fogh at man da ikke blander sig i mediernes ytringsfrihed. Det gjorde han da Jyllands Posten besluttede sig for – med regeringens støtte- at forhåne og latterliggøre andre trosretninger ved at bringe de meget omtalte karrikaturtegninger. Når det så rammer ham selv – så er det pludselig helt OK at blande sig i mediernes ytringsfrihed. Og han er oven i købet pressens minister. Hvor hyklerisk kan det næsten blive? Skyd budbringeren og sørg for at mistænkeliggøre DR og Guldbrandtsen – så skal det nok gå.

Læs selv her: http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2007/01/25/064755.htm?nyheder

Omsider er DK´s engagement i Afghanistan kommet frem i lyset. For de fleste er det nu klart at DK fører en angrebskrig – uden FN-mandat – ikke blot i IRAK men også i AFGHANISTAN. Det er DR og Guldbrandtsen-filmen; Den Hemmelige Krigs helt store fortjeneste.

Det er også DR´s og Guldbrandtsens helt store fortjeneste at det nu er kommet frem at vi har udleveret krigsfanger til en nation – USA - der udtrykkeligt har erklæret at de ikke agter overholder Geneve-konventionerne om hvordan man behandler krigsfanger.

Dét må være rygende pistol nok. Flere beviser behøves vel ikke. Det er fuldstændigt underordnet om hvor hårdt krigsfangerne er blevet behandlet. Ikke særlig hårdt vistnok – idet det jo ret hurtigt viste sig at det var nogle forkerte mennesker der blev udleveret. De tilhørte ironisk nok ikke ”the bad guys” men ”the good guys” – og blev derfor frigivet ret hurtigt.

Det er fuldstændigt underordnet om den type udlevering er sket 2-4 eller 10 gange. Det i hvert fald sket mere end én gang. Det har Anders Fogh erkendt. Om det så er sket med eller uden dannebrog på skulderen hører vel til petitesseafdelingen.

Med andre ord: En rigtig stinke-sag for vores regering. Og hvad gør Anders Fogh i sin desperation? Først viser han med et stort rundt nul med sine fingre at der er ”intet at at komme efter”. Herefter forsøger han at leve op til mottoet om at det bedste forsvar er et angreb: DR skal nu undersøges for at være utroværdig

Ballade i Cape Town truer VM 2010

Selvom VM i Sydafrika først starter om godt 1000 dage er presset på værtslandet allerede nu ekstremt stort. Så stort at kritikere tvivler på om Sydafrika overhovedet kan stå distancen.

Størst pres ligger der på Cape Town, der måske ikke når at få sit stadion klar. Og det vil være en katastrofe for byen – og for Sydafrika.
- Vi har ikke noget imod VM, siger advokat David Polovin til Bild am Sonntag, der fører sag mod bystyrets beslutning om at opføre et nyt stadion med plads til 68.000 tilskuere på Green Point Common netop dér hvor et 85 hektar stort grønt område ligger smukt mellem bjergene og havet.
- Men vi kan ikke fylde et stadion med plads til 70.000 mennesker. Vi skal bygge et stadion til mindst
280 millioner Euro for 90 minutters fodbold i en semifinale. De penge kunne vi godt bruge et andet sted, tilføjer David Polovin.

Indbyggerne i den rige bydel har gjort indsigelse mod planen fordi det udover at ville ødelægge den smukke natur også vil påvirke den eksisterende ni hullers golfbane og allerede etablerede rugbybaner. Tilhængere af det nye stadion påstår dog at indbyggerne i virkeligheden frygter at et nyt stadion vil tiltrække horder af fodboldfans fra fodboldklubberne Ajax og Santos gennem de riges baghaver. Fodbold er de sortes sports, men Rugby mere er stuerent for de rige hvide Dermed vil luksusboligerne miste ejendomsværdi.

Borgmesteren i Cape Town Helen Zille har for nylig indgået en kompromis med beboerforeningen: Stadion kan efter al sandsynlighed opføres mod til gengæld at frede naturområdet.

Men nu truer nye problemer: Bygning af stadion er sendt i udbud og det ser umiddelbart ikke ud som om nogle af bygherrerne kan overholde budgettet. Samtidig er forberedelsesfasen forsinket markant på grund af tvisten mellem bystyret og beboerforeningen om hvor det nye stadion skal placeres. Så meget at arrangørerne nu er begyndt at tromme nervøst med fingrene på bordet.
Der skal bygges fem splinternye stadions - herunder det omtalte i Cape Town. Og fem andre skal ombygges til FIFA-standard.
Efter planen skal VM-slutrunden spilles i ni byer: Polokwane, Nelspruit, Pretoria, Rustenburg, Johannesburg (to stadions), Bloemfontein, Durban, Port Elizabeth og Cape Town.

- De stadions skal stå færdige i 2009. Vi kan ikke vente evigt med at komme i gang med byggerierne, så må vi bare nøjes med at spille på ni stadions og droppe Cape Town, siger Tumi Makgabo, der er talskvinde for organisationskomiteen.

Men et VM i Sydafrika uden Cape Town vil svare til et VM i Tyskland uden Berlin. I 2009 – et år inden de rigtige VM - afvikles forberedelsesturneringen Confederations Cup der består af værtsnationen Sydafrika, Verdensmestrene Italien og de seks kontinentale mestre. I sidste måned annoncerede FIFA´s lokale organisationskomité hvilke byer der skal være værter for denne turnering. Og hér var Cape Town ikke med på listen.

Og som om bygning og moderniseringerne af stadions ikke var nok. Ja, så halter det efter sigende også med infrastrukturen på det trafikale område. Ikke kun i Cape Town. Men i hele Sydafrika. Der er også problemer med at finde egnede steder, hvor delegationer fra de 31 deltagerlande og de op til en halv million VM-turister kan bo.

Så det er virkelig ryggen mod muren. Ikke kun for forberedelseskomiteen i Cape Town. Men for hele forberedelsesarbejdet med for første gang i historien at få et fodbold-VM til Afrika.

Godt nytår 2006

I anledning af den netop overståede højtid – hermed en kort status over året 2006 - sådan som blogskriveren ser det.

Bloggen her er et talerør hvor jeg ikke viger tilbage med egne personlige og politiske standpunkter.

Samtidig er det en invitation til at kommentere på skriverierne. Gør det endelig hvis du synes.

Regering i krise
Sidste kvartal gav den siddende regering et par velfortjente ridser i lakken. Se f.eks Stephans blog http://modpres.wordpress.com/2006/12/13/jul-pa-christiansborg/#comment-93 hvor han alene for december måned opregner en stribe ministerskandaler ville få en enhver anden regering – med blot et minimum at samfundsmoral – til at tage sit gode tøj og gå: Udskydelse af forbud mod legetøj der indeholder ftalater, uvildig rapport der påviser besparelser på kulturområdet på 386 mio. kroner, rigsrevisions rapport vedr. forsinkede IC4-tog, kræftsagen, fejlinformation om at Danmark har taget afghanske krigsfanger og forbrugerministerens manglende evne til at rette op på fødevarekontrollen. Blot for at nævne nogle af dem.

Heldigvis to tusindvis af danskere et personligt og socialt engagement på sig ved at gå på gaden og højlydt sige nej til regeringens håbløse afmontering af velfærdssamfundet: 17-majdemonstrationerne for velfærd og støtte til pædagoger der strejker mod lukning af institutioner var bare to af disse. Men det var ikke den slags personlig og socialt ansvar statsministeren i sin nytårstale mente at vi danskere skal tage på os. Næ nej. Den slags er socialistiske ballademagere. Forhåbentlig kommer der endnu flere balladetiltag i 2007. F.eks. lidt mere ballade med henblik på at få os trukket ud af de to illegale angrebskrige vi har sat sendt tropper til i Afghanistan og Irak.

De fremmede
Hvor er det sørgeligt at flertals-konklusionen på muhammedkrisen er den der med ”..at vi stod sammen for at forsvare ytringsfriheden”. En vis realitietskorrektion kunne være påkrævet her. Når det i virkeligheden handler om at vi i vores selvfedhed på ægte dogville-maner først systematisk forfølger og diskriminerer et indvandrer-mindretal og herefter bakker op om Jyllands Postens ret til at forhåne mindretallets religion. Ovenikøbet en tilsviningskampagne hvis formål var at ifølge sig selv at forhåne og latterliggøre. Det måtte jo ende galt. Heldigvis var uroligheder i Danmark ikke større. Det kunne de sagtens være, sådan som vi opfører os overfor de fremmede. Læs i øvrigt den store forskel på hvordan vi tackler de fremmed versus vores naboland Sverige. http://politiken.dk/udland/article219867.ece

Menneskeskabt CO2
Året 2006 var også året hvor vi i den offentlige debat for alvor begyndte at forholde os til den vestlige verdens ansvar for den globale opvarmning. Gode folk som Al Gore, fremsynede industrivirksomheder og uafhængige forskere har omsider fået sat Lomborg-effekten i perspektiv. Ja, selv Bush synes det er synd for isbjørnen og har den vej rundt fået øjnene op for at der i sandhed er noget galt. En noget overset nyhed i juledagen var en ganske lille notits i avisen om at der for første gang er forsvundet en beboet ø på grund af vandstands-stigningerne.

Forskel mellem rig og fattig
Så jo. Der er skam gode kræfter i gang. Men er de for få? Og er de kommet for sent i gang? Der burde ellers være nok at slås for inden for det globale og nationale klassesamfund: Aldrig nogensinde har forskellen mellem rig og fattig været større. Hverken i Danmark. Eller i den globale landsby. Hvad venter vi på? Kan vi så komme i gang!

Trendy Bryggen
Overfloden, forbrugersamfundet og rigdommen har også holdt sit indtog i blogskriverens eget kvarter: Islands Brygge. Prestigelejligheder, forskruet friværdi, jagt på opskrivning af andelskrone, smarte cafe- og havneparksgæster og nye butikker der tiltrækker købedygtigt publikum sætter vores hyggelige kvarter under hårdt pres. Men heldigvis – endnu da – et pres som i det store og hele er helt OK. Islands Brygge er – overordnet set – et både mere farverigt, spændende, kulturelt varieret, sjovere og anderledes kvarter end det nogensinde har været. Fedt.

Gunløgsgade tættere på stjernerne
Også i blogskriverens egen femtesalslejlighed har trendyheden og friværdien holdt sit indtog. Nu er loftsarealet købt. Pulterkamrene er placeret i kælderen. Når der er sprøjtet for borebiller og når kommunen har sagt OK til tegningerne er der åbnet op for noget så trendy som en new york-inspireret penthouselejlighed med altan og tættere adgang til himlens stjerner.

Der kunne skrives meget mere om 2006. Hvad med f.eks. annus horribulus for derbyhesten Little Prince? Singletilværelsens definitive ophør? Udfordringerne ved at være enlig far til to teenagere? Og Italiens velfortjente VM-sejr i Tyskland. Alles is fussball you know. Men det må blive en anden gang.

Nu er der blot tilbage herfra at sige Godt Nytår!