Ej altså hvor er det bare pisse irriterende. Og dyrt også. Ikke så snart har jeg fået hele overmunden plastret til med plasticfiber og alt muligt for at stoppe food-package.
Nu er er noget af min tand i undermunden så fandme knækket. Og jeg føler at jeg går rundt med et kæmpekrater i munden.
Og sådan har mine tandskavanker bare kørt det sidste års
tid. Først det ene. Så det andet.
Og min elskede…Hvis nu bare hendes tænder kunne holde status quo- og ikke erodere. Ligesom hos mig.
Så kunne vi da glæde os over dét. Men hun døjer også. ØV altså.
