Fra Information i Lørdags:
Det er nødvendigt at slå hårdt ned på menneskesmuglerne, siger europæiske politikere, når flygtninge i disse uger og måneder omkommer i store tal på vej til det europæiske kontinent.
I denne weekend mødes de europæiske udenrigsministre for at diskutere flygtningesituationen i EU, og de europæiske forsvarsministre har givet en foreløbig godkendelse af næste fase i EU’s flådeoperation i Middelhavet ’Eunavfor Med’. Det indebærer, at europæiske krigsskibe snart vil kunne indlede en militær offensiv for at fange menneskesmuglere i Middelhavet.
Den amerikanske præsident Obama roste torsdag EU for indsatsen mod menneskesmuglerne.
»Vi bifalder de skridt, som EU allerede har taget i forhold til at slå hårdt ned på dem, som forsøger at udnytte migranter, der befinder sig i desperate situationer,« lød det fra Det Hvide Hus’ pressesekretær.
Også herhjemme er der blandt de fleste partier enighed om, at Danmark skal bidrage så vidt muligt til de EU-operationer, der sættes ind mod menneskesmuglere. Både Venstre og Socialdemokraterne har efter foråret og sommerens store drukneulykker på Middelhavet beklaget, at Danmark på grund af vores forsvars- og retsforbehold ikke kan deltage i de operationer, hvor soldater til søs skal sættes ind mod menneskesmuglerne.
Men i vid udstrækning er politikerne selv skyld i væksten i menneskesmuglernes forretning. Industrien er nemlig opstået som konsekvens af et europæisk asylsystem, der er designet til at holde folk ude af de europæiske lande. Det vurderer forskere inden for migration, asyl og menneskerettigheder.
»Det er nærmest patetisk, når mange politikere gør menneskesmuglerne til problemet,« siger Jens Vedsted-Hansen, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.
»En meget stor del af menneskesmuglernes industri er en direkte eller indirekte følge af, at EU og medlemsstaterne har lavet så mange kontroller, at der ikke er nogen lovlige alternativer for flygtningene.«
Postdoc ved Københavns Universitet Martin Lemberg-Pedersen, der har forsket i asylstrømningerne, er enig i den analyse.
»Det er ikke smuglerne, der er skyld i den humanitære katastrofe, hvilket ellers er det politiske argument, vi har hørt til hudløshed. Det, der er skyld i katastrofen, er, at man har lukket ned for alle legale flugtruter og dermed skubbet flygtningene i hænderne på smuglerne,« siger Martin Lemberg-Pedersen.
Ingen lovlige veje ind
I dag findes der stort set ingen lovlige veje ind i Europa for flygtninge, og som beskrevet i dagens avis skal en række mekanismer forhindre flygtninge i at komme ind på de europæiske staters territorium, hvor de kan søge asyl.
»Resultatet er, at flygtningene bliver tvunget ud i både over Middelhavet,« siger Martin Lemberg-Pedersen. »Markedet for grænsekontrol og markedet for menneskesmuglere går hånd i hånd og er hinandens forudsætninger.« Ifølge ham efterlader det kun de risikable ruter og ulovlig menneskesmugling som mulighed for de desperate flygtninge, der for tiden bevæger sig op gennem Balkan, Ungarn og Østrig og i usikre joller over Middelhavet.
FN’s flygtningehøjkommissær António Guterres kom i går med en opsang til de europæiske lederes håndtering af flygtningesituationen. I en meddelelse appellerede han til mere effektivt samarbejde mellem landene.
»De eneste, der har gavn af en manglende fælles europæisk løsning, er de smuglere, der profiterer på folks desperation efter at opnå sikkerhed,« skrev højkommissæren blandt andet. »Men ingen af disse indsatser vil være effektive, hvis ikke man sikrer folk flere lovlige veje ind i EU og sikkerhed ved ankomsten,« tilføjede António Guterres.
Han foreslog blandt andet, at EU gennemfører ændringer, der fører til mere genhusning, højere humanitære kvoter og udvidede visumprogrammer.
Martin Lemberg-Pedersen vurderer heller ikke, at den bedste løsning er at bekæmpe menneskesmuglerne med magt, men derimod at give flygtninge et alternativ til at rejse ulovligt ind i EU.
»Hvis det europæiske system gjorde det muligt at folk kom med fly, eller man kunne søge om asyl fra nærområderne eller ambassaderne, som man kunne frem til 90’erne, så var det slet ikke nødvendigt for folk at betale smuglerne,« siger Martin Lemberg-Pedersen, der henviser til, at Danmark under krigene på Balkan gav mulighed for, at flygtninge kunne søge om asyl på en ambassade i et naboland.
Ifølge en opgørelse fra journalistgruppen ’The Migrant Files’, som journalister fra Information har deltaget i, har flygtninge siden 2000 brugt 117 milliarder kroner på at rejse illegalt ind i EU.
Find artiklen og kommentarerne her
