søndag, december 06, 2015

Et Nej er et Nej

For mig at se er det "Nej", som 51,3% af befolkningen i torsdags afgav ikke bare et fremmedfjendsk "Nej", kun repræsenteret af DF.

Det er langt mere nuanceret end som så. Det kunne være et generelt "Nej" til at give EU mere magt. Det kunne også være et "Nej" som samtidig er et "Ja" til at blive taget med på råd - og ikke blot overlade det til eliten at træffe vigtige beslutninger. Det er et "Ja" til et udvide politikbegrebet. Politik er alt for vigtig til at overlades til nogle partier inde på Christiansborg - og som først aktiveres hvert fjerde eller femte år.

Endelig er "Nej"´et sikkert også et generelt "Nej" til det politiske establishment herhjemme og i EU. De gamle partier, som gang på gang forsøger at luske forskellige løsninger ind ad bagdøren - og som benytter sig af fusk, løgn og spin overfor befolkningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar