Så kom hun hjem. Og det var bare SÅ dejligt.
Næsten tre måneder var gået. Her havde Mathilde foruden at gå opdagelse i New York, også havde skrevet en bacheloropgave sammen veninden Isabel.
Nu var tiden så oprundet til at vende næsen hjem. Vi tog imod i lufthavnen; Anton, Sidsel og jeg. Og gensynsglæden var stor. De tre måneder havde været rigtig stort for Mathilde. Men det er nu også rart at have hende tilbage igen. Ikke mindst nu hvor vi så småt er ved at fyre op til juledagene.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar