søndag, februar 27, 2022

Så kom invasionen

Stik imod alle mine forventninger blev der krig i Europa. Ukraine blev overfaldet af Rusland - endda på min søns 30 årige fødselsdag.

En sørgelig og trist dag for alle der ønsker fred!

Rusland har vist sig som den diktaturstat de er - og klart agressoren i denne konflikt.

Hvis man alene ser det som et forhold mellem Rusland og Ukraine - er der ingen tvivl. Folkeretten er brudt. Rusland har vist sig fra sin værste side.

Zoomer man imidlertid bare lidt ud - og indtænker Nato – og dermed Danmark -  som en aktør i den mere end 30 år gamle konflikt – ja så ser billedet mere broget ud.

Som Ruslands udenrigsminister Sergej Lavrov har sagt flere gange: ” Nøglen til alt er en garanti, at NATO ikke ekspanderer østover”.

Og der bliver pustet til ilden. Det gør der altså.

Vi får ikke fred, så længe Nato og dermed den danske regering ikke vil snakke med eller i det mindste prøve at forstå dem, man er i konflikt med.

En grundlæggende forudsætning for konfliktløsning er at prøve at forstå, hvorfor dem, man er i konflikt med, handler som de gør. Det er vigtigt, hvis vi vil forstå, hvad der skal til for at nå til et kompromis. Ellers er der kun én vej tilbage: Endnu mere krig og konflikt.


søndag, februar 20, 2022

Legoland med Aviaja og Ellis

Hold da op en tur. 

Kun en enkelt overnatning - I pirat-værelset - men det føltes som om vi alle fire havde været afsted i en hel uge.

Så mange sjove og hyggelige oplevelser havde vi. Det vil vi gerne prøve igen -:)

Startede meget tidlig lørdag morgen med togtur til Vejle og Bus til Billund

Og så gik det ellers derudaf med de 8 forlystelser som Legoland havde åbnet

Meget farligt lego-tog

Hotel Legoland har masser af sådanne hyggekroge - hvor der kan bare kan leges og bygges

En miniudgave af den blå planet. Atlantis hedder det. Virkelig smukt sted

Tæt på fiskene

Og så begyndte det gudhjælpemig også at SNE i legoland

Der var også lagt en fastelavnsfest ind

Ellis - som ikke var klædt ud - var med alligevel


Og så er det ellers farvel og tak til en hyggelig weekend


 

lørdag, februar 12, 2022

Hurra for ishockey-herrerne

 Det er et lille eventyr der er ved at blive skrevet til Vinter OL. Det foregår som bekendt for tiden i Beijing. Og udover at det (som sædvanligt) er skide hyggeligt at se på sportsgrene jeg normalt ikke tjekker ind på - så må jeg sgu sige at herrerne i ishockey bare er vildt gode.

Har aldrig været til vinter OL før. Og da jeg var dreng lå de og rodede i c-gruppen med modstandere som Hamaica og Haiti.

Nu er de blandt de 8 bedste i OL. Klar til kvartfinalen - og kan sagtens nå helt til tops. Hep-hep til drengene.



tirsdag, februar 08, 2022

Tornsangerland - fortsat

 Det er nogle brave folk derude på Amager Fælled. Giver ikke op - selvom det er en svær svær kamp.

I søndags lavede de et fakkeloptog for at gøre opmærksomme på problemet.

Tak til Aage Niels Christiansen for lån af foto