søndag, januar 25, 2009

Ny værtsfamilie

Så har Anton rundet halvdelen af sit USA-trip. En ny værtsfamilie skal danne ramme om sønnens tilværelse de næste fem måneder. Familien Kotny hedder den. Far Bill, Mor Tammy. De to store; Nate på 20 og Erin på 17. Går på Antons skole. Og så er der de to små; Noah på 6 og Erin på 3.

Ih altså. Det er vildt spændende at høre fra det store udland. Og Anton giver den i dén grad gas - med masser af oplevelser og gode venskaber.

søndag, januar 18, 2009

Brormand fylder et halvt år hundrede


Som tiden dog går...
Synes kun det var et par år siden vi spillede krabbefodbold i kælderen på Brorsonsvej.

søndag, januar 11, 2009

Klar til skiferie



Vi skal til La Rossiere i Frankrig i Uge 7
Vi bliver: Mathilde og mig. Lene, Marie, Søren, Nynne, Anna-Amalie, Cornelia, Selma, Lauman og Simon. Det bliver SÅ fedt.

Se selv:
Snemeldinger
Vores lejlighed

søndag, januar 04, 2009

..og hele verden ser passivt på..

Den lille enklave - Gaza-striben - er på anden uge udsat for noget der nærmer sig folkemord. Mere end 400 civile er døde - blandt andet et bombet børnehospital og nu har Israel sat landtropper ind.

Alligevel gør verdenssamfundet absolut ingenting for at få igangsat en våbenhvile. Man lukker øjnene og snakker forblommet om at begge sider skal stoppe volden. Hvor er proportionerne i det her?

Desværre taber de moderate kræfter i denne konflikt og de radikale elementer i og omkring Hamas får endnu mere vind i sejlene. Men der er jo også snart valg i Israel -så en rask lille invasion, uden omverdens indblanding kan ikke være bedre.