Morfar #18

Min juleaften var fremragende. Dog uden Ellis, der i år fejrede højtiden på mormors side.
Alligevel fik jeg tilsendt dette julegavefoto fra den store aften

Goodbye til d´herrer

Normalt er jeg ikke den der glæder mig over fyringer. Men at to "KING-SIZE"-klaphatte på en og samme dag har fået sparket - gør mig sgu alligevel lidt glad i låget.

Manchester Uniteds manager Jose Mourinho er den ene.
DBU´s generaldirektør Claus Bretton-Meyer er den anden.

Begge d´herrer har godt nok gjort stor skade for fodbolden.

På kanten af menneskerettighederne

Idag fejrer vi så 70 årsdagen for tilblivelsen af FN´s menneskerettigheder. Og hvordan synes vi så selv det går herhjemme i lille Danmark:

* Jubilæumslagkager der marker stramninger for flygtninge-immigranter
* Smykkelov
* Stop for familiesammenføringer
* Nedsættelse af integrationsydelse. Nå nej: "Hjemsendelsesydelse" kaldes det nu.
* Burkaforbud
* Og som den seneste blomst i buketten: En øde ø til tidligere kriminelle.

Mette Jensen siger det spot-on i dette glimrende indlæg i Information i dag den 10 december 2018

Hvordan er det egentlig vi taler om og til vores fremmede gæster?

Og gad vide hvad det får af konsekvenser for overfald, hate-speech, lynchninger og generelt overholdelse af menneskerettighederne?
Tillykke med fødselsdagen

Læs iøvrigt Mette Jensens indlæg her:

-------

I den nye finanslovsaftale for 2019 har Dansk Folkeparti endnu engang fået stramninger på flygtninge- og indvandrerområdet igennem.

Den mest spektakulære er planen om at sende kriminelle asylansøgere (der har udstået deres straf) ud på øen Lindholm. Allerede i år 2000 foreslog Karen Jespersen noget lignende, men dengang tog kun meget få det alvorligt. Det var simpelthen for langt ude og stred i øvrigt mod flere af de konventioner, Danmark og Europa var med i. Bortset fra DF og den yderste højrefløj tog alle andre afstand fra forslaget.

Sådan er det ikke i dag. Tværtimod står ikke kun regeringen og dens støtteparti bag – heller ikke Socialdemokratiet synes afvisende. På spørgsmålet om hvad hun synes om forslaget, udtaler Mette Frederiksen til DR, at hun ikke er »så optaget af, hvor det skal være«, så det vil hun gerne diskutere med regeringen.

At DF hellere havde set, at afviste asylansøgere var blevet smidt i fængsel, kan ikke undre nogen, men heller ikke den indstilling synes for alvor at genere. Det har de da lov at mene, synes tankegangen at være.

Ja, det ved gud, de har lov at mene, men alle andre har også lov til at tage afstand fra det og tale imod det, så det kan høres, og påpege den umenneskelige og helt igennem forkastelige holdning, der ligger bag.

Men det sker ikke ret ofte i dagens samfund. Hverken i dette tilfælde eller i almindelighed.

Få ord om det horrible menneskesyn

Der fokuseres i stedet på, at en flytning kan genere naboerne til øen, der skrives om, hvorvidt vores i forvejen blakkede ry i udlandet, blandt andet som følge af smykkelov og integrationsministerens kage, vil blive forringet yderligere, og om de uhyrligt store udgifter, som flytningen vil føre med sig. Kun meget få ord om det horrible i tankegangen bag, eller om at vi her taler om mennesker, som ofte er flygtet fra fattigdom og krig, og som er kommet hertil for at søge beskyttelse her i vores lille selvgode smørhul.

»Det er ikke et fængsel,« siger en smilende finansminister. Måske ikke, men det minder om det. En ø, hvor der går en færge få gange om dagen, og hvor de flygtninge, der skal anbringes(!), kun sjældent vil have råd til at tage den, fordi det beløb, de får at leve for, er så uanstændigt lille.

DTU har brugt øen til at forske i virusinfektioner hos kvæg og svin, og den er næppe et særligt hyggeligt sted at være. Men det er skam heller ikke meningen, det skal være hyggeligt, kan vi forstå på integrationsministeren og DF. Næ, flygtningene skal hjem, også selv om dette hjem i mange tilfælde blot er en dynge ruiner eller slet ikke findes længere.

Det stinker

Men det var først, da jeg læste, at der også findes et krematorium på øen, at hårene for alvor rejste sig på mig. Ved ordet krematorium fik jeg et isnende dejavu til billeder af andre lejre med udsultede mennesker foran andre krematorier.

Jeg er godt klar over, at man næppe vil brænde flygtningene i øens krematorium, men symbolikken i at sende afviste asylansøgere ud på en ø, hvor der har været forsøg med virusinfektioner, og hvor der tilmed er et krematorium, den stinker. Den stinker virkelig.

Jeg er født i 1945, og selv om jeg ikke kan huske noget fra krigen, så er jeg vokset op i dens skygge, og jeg husker stadig beretningerne om, hvordan Danmark i årene op til Anden Verdenskrig nægtede folk, der var forfulgt af naziregimet, indrejse i Danmark, og hvordan en del af disse ulykkelige endte i krematorierne rundt omkring i nazisternes berygtede lejre.

Jeg må derfor spørge, hvordan nogen her i landet overhovedet bare kan tænke på at sende flygtninge ud på en øde ø, hvor de ganske vist ikke bliver slået ihjel med gas eller kugler, men får lov at sidde i årevis og rådne op? Det kan man efter min mening ikke byde noget menneske, heller ikke selv om de engang har begået noget kriminelt.

Man byder efterhånden flygtninge og indvandrere forhold og taler om dem på måder, som de fleste tidligere ville have anset for umenneskelige. Det paradigmeskifte, der tales så meget om, er allerede sket, når man lytter til den måde, der tales om flygtninge og indvandrere på i dag.

Og politikerne går i spidsen og har stor indflydelse på forværringen af tonen mellem dem og os. Tænk bare på, hvad den såkaldte integrationsminister (hun skal vel være udrejseminister fremover?), Martin Henriksen (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF) og selv Mette Frederiksen kan finde på at sige om flygtninge, indvandrere og særligt muslimer. De skulle skamme sig!

Jeg synes også, det er på tide med et paradigmeskifte, men et andet end DF’s – et hvor vi begynder at tale om og med de mennesker, der er kommet hertil, på en mere imødekommende måde.

Mette Jensen, tidligere seniorforsker og sociolog

Helle på Grønland

Er du gal hvor jeg glæder mig til imorgen. Så kommer min elskede hjem efter 12 dage på Grønland.
Spændt på at høre om stort og småt. Ikke mindst fordi at det bliver min tur til Januar.
Så måske kan jeg få et par staldtips.

Her et billede som Helle sendte til mig tidligere på ugen