søndag, december 25, 2011

lørdag, december 17, 2011

Rotterne revolterer - i ny version

Tænk at jeg først opdager det nu:
Kira med den fantastiske stemme - og legendariske Peter Peter fra Sort Sol genindspillede i januar Røde Mors gamle "Rotterne Revolterer" fra 1972 som er en sang til den snigende facisme som Fremskridtspartiet/Dansk Folkeparti står for. Den sparker rimelig meget røv.


Check sangen ud her

Teksten er her:

En nat hvor jeg var søvnløs gik jeg ud
Jeg så et syn som fik hårene til at rejse sig på min hud
Sveden på min pande blev kold som is

jeg så rotter, rotter i tusindvis
Rotter, rotter op af hvert hul
byen var fuld, fuld
Rotterne revolterer
De nægter at krepere
De vil op

Med et skrig sprang jeg op på den nærmeste trappesten
Jeg mærked rotter, rotter som sværmede om mine ben
Mine hænder rystede, min hud blev bleg
Jeg skreg: Tag ikke i mig, tag ikke i mig
De sagde: Først går vi til Christiansborg
Vi æder det folketing med hud og hår
Rotterne …

Idet de gik videre så de på mig en gang til
De sagde: Vi kan se på dig, vi kan spille samme spil
Føler du dig ikke også jaget og flået?
Føler du ikke at grænsen er nået?
De plukker dig skaldet hår for hår
Kom - gå med os til Christansborg
Rotterne …

Så gik jeg efter rotterne til Danmarks folketing
om Christansborg slog millioner rotter ring
Så stod rotternes fører frem og skreg:
Folketingsmand kom ud og leg
du har regeret længe nok
kom ud og hils på rotternes flok!
Rotterne …

Så stormede de slottet og natten var fuld af skrig
så satte de tænderne i tusind fede lig
De tog dem som frugter, tog dem som frø
for hvem kan bekæmpe rotter som skal dø
De har ryggen mod muren, de har alt at få
hvis et øjeblik de kan sætte tiden i stå
Rotterne...
Kun et syn, kun et febersyn - jeg ved det godt
Jeg ser skygger i natten og vinden når vejret er vådt
Jeg ser skygger af flammer, skygger af ild
Skygger af en rottehær som går vild
Skygger som marcherer i kloakens rør
Skygger af en orden som dør
Rotterne revolterer
De nægter at krepere
De vil op

søndag, december 11, 2011

Fed måde at starte en lørdag på


..selvom det ikke just fremgår af fotoet.
Amager Parkrun

søndag, december 04, 2011

London 2011

Så kom jeg alligevel til denne fantastiske by i år. Lidt anglofob er man vel altid - og det giver virkelig et Kick at kommme til London.

Da vi ikke kunne returnere flybilletten tog jeg sammen med broder Poulsen, Peter og hans ven Niels derover for -som et plaster på såret - at foretage os noget fornuftigt i weekendenm. Nemlig at hygge os.

Fredag i Bricklaneområdet. Efterfulgt af forgæves forsøg på at overvøre EM-lodtrækningen. Og så: Gensyn med Mummi og Betsy samt deres tre søde børn: Isak, Colmar og Valur.
Lørdag var et af turens højdepunkter: Premierleaguematch QPR mod West Bromwich. Efterfulgt af spoken word/koncert på cafe Oto. Søndag rundt i Soho, Trafalgar, National Gallery og endnu en koncert.
Mandag besøger jeg BMJ - en sidste omgang shopping - og så flyver vi hjem.

søndag, november 27, 2011

onsdag, november 23, 2011

Om Ole Sohn-sagen

Det der generer mig allermest i Sohn-sagen er ikke så meget det pekuniære aspekt. Heller ikke om han har løjet eller ej. Det kan da godt være at manden har fået sorte penge. Det véd vi ikke. Der er i hvert fald ikke kommet noget nyt frem. Det er jo også gamle nyheder at Moskva har forsynet DKP såvel direkte som indirekte med Moskvaguld. Ole Sohn har jo selv gået forrest med at afsløre det. Så taler vi ikke om hvad f.eks. Mærsk har betalt de borgerlige partier for at indgå Nordsøaftalen.

Det der er allerværst er forsøg på kriminalisering og stigmatisering af Ole Sohns politiske fortid. At man ikke kan være tidligere kommunist og nuværende minister er simpelthen bare ikke acceptabelt. Heller ikke selvom han for længst har lagt fortiden bag sig, skiftet parti og ”angret” sine synder. Hans forbrydelse er ikke pengene – men holdningerne.

søndag, november 13, 2011

søndag, november 06, 2011

Fredfyldt

Og så kommer der lige en syngende bådfører forbi i det øjeblik jeg åbner altandøren for at kigge ud over den smukke Kivu-sø. Ret syret - og mere eksotisk end eksotisk.
Havde netop taget bussen fra hovedstaden stik vest til byen Kibuye. Herefter en tur på motorcykel af stenet sandvej ned til søkanten hvor der ligger et smukt smukt presbyritansk hotellodge. Langt uden for lands lov og ret. Ingen forbindelse til omverden - og absolut fredfyldt. Kun bølgeskvulp og syngende bådførere.

søndag, oktober 30, 2011

Workshop om CPD



I Rwanda for at arbejde med Continuing Professional Development (CPD). Workshop arrangeret af Rwanda Medical Association med deltagelse af 2 pers fra Globale Læger og to pers. fra Lægeforeningen.

søndag, oktober 23, 2011

søndag, oktober 16, 2011

Danmark-Portugal 2-1 11 oktober

Se de tre fantastiske mål i kampen der førte os til slutrunden til juni

søndag, oktober 09, 2011

søndag, oktober 02, 2011

Må jeg præsentere....?


...Special Blue. Den étårige hingst som vi nu har overtaget efter Albias pludselig stop i sommer. Special Blue skal nu igang med at have dækken og jockey på. Og så er han forhåbentlig klar i 2012.

søndag, september 25, 2011

Tur på Silkeborgsøerne

Efter fem års lykkeligt parforhold - skulle det fejres. Det gjorde vi ved at overnatte på Hotel Dania i Silkeborg. En sejltur med den nu 150 årige hjuldamper "Hjejlen" var et must. Også en bestigning af Himmelbjerget, et langt besøg på Asger Jorn-museet og en gourmetmiddag på "Kulinarisk Institut".

mandag, september 19, 2011

Et historisk folketingsvalg

En ny værdipolitisk diskurs
Pia K stemt langt væk
Mere vægt på tolerance og åbenhed
Første kvindelige statsminister
Gode kvinder på regeringsholdet

søndag, september 11, 2011

søndag, september 04, 2011

Hvad jeg ønsker mig til min fødselsdag d.15 september

EN NY RØD REGERING! og ellers et par sorte jeans, et bælte, et par løbehandsker, bogen de afviste og en taske til jobbet

tirsdag, august 30, 2011

Amee2011 i Wien

Her er vi netop landet: Benedikte, Bettina, Helle, Bo og jeg


Check også Donald Clarck

søndag, august 21, 2011

søndag, august 14, 2011

At flytte sammen

Avanceret køkkenteknologi
Tapeter i lange baner
Polyfilla i alle hjørner
Nye bofællesskabskonstellationer
Design - og funktionsforlig
Vetoret og kærlighed


Og mere end 50 venner der kiggede forbi til vores housewarming lørdag d.13 kl.13. Til hjemmelavet pizza og rødvin i store flasker

mandag, august 08, 2011

Bryggen Open i Petanque

Vi blev slået ud af finalisterne "Dupon og Ducon"

torsdag, juli 28, 2011

Nu er jeg grandonkel


Kun et par timer gammel. Den lille Svend - eller hva han nu kommer til at hedde. Mor Mette sidder stolt og glad og holder ham - flankeret af niece Marie, datter Mathilde samt Mathildes kæreste Youssef.

søndag, juli 24, 2011

Undskyld til de fattige mænd fra mellemøsten..

..som vi alle - jeg selv inklusive - i første omgang gav skylden for det tragiske masseemord forleden i Oslo.

Det viste sig at være Anders Behring Breivik. En fanatisk højreradikal terrorist.

Og som Steen Sohn i et netindlæg så rigtigt siger:

Den kultur-konservative norske antimarxist og islam-kritiker Anders Behring Breivik har jo ikke sagt ret meget, som ikke har stået i de fleste danske dagblade og net-fora - som CEPOS-juristen Jacob Mchangama sagde i aften i Deadline i en debat med Carl Schmitt-tilhængeren Søren Hviid Pedersen fra Syddansk Universitets-center.

Det rejser i den grad et problem for det borgerlige Danmark, som fuldt ud har accepteret et Dansk Folkeparti, hvis ledende repræsentanter i masser af år har udtrykt holdninger, som matcher den norske galnings. Og Venstres Claus Hjort Frederiksen har jo understreget værdifællesskabet med DF.

Når disse holdninger næsten er mainstream, hvordan skal man så kunne sikre sig mod tragedier som den norske?

søndag, juli 17, 2011

Nyt køkken #5

Så er vi dælme kommet i mål. Sådan

søndag, juli 10, 2011

Nyt køkken #4



Og så kom Jørgen – en lille, senet og bomstærk ældre herre – i en kæmpe lastvognshangar indeholdende vores køkken. Læg lige mærke til at der står ”UNO-FORM” på siden af lastbilen. Det er meget vigtigt af hensyn til vores street-credit. Hvis der nu stod ”Vordingborg køkkener” eller ”Kvik-køkkener”. Hvad ville naboerne så ikke tænke?

onsdag, juli 06, 2011

Nyt køkken #3

Indflyvning af alskens hårde hvidevarer er med Gaggenau-oven nu begyndt. Herefter bliver vi sandsynligt udsat for en sand tsunami af køleskab, emhætte og opvaskemaskine -:)

lørdag, juni 25, 2011

Nyt køkken #2

Til alle trofaste og gamle brugere af vores køkken gennem de sidste 19 år: Tak for denne gang. En epoke er nu slut. Nedrivningen er igang. Og vi fandt både tennisbolde, rugbrødsskiver og muselort. (på 5 sal).
Tag et kig indenfor:

søndag, juni 19, 2011

Det vil jeg se til Roskilde

PJ Harvey Torsdag kl.22.00
Femi Kuti Fredag kl.18.00
Portishead Fredag kl.22.30
M.I.A. Fredag kl.01.00
Little Dragon Lørdag kl.19.00
James Blake Lørdag kl.20.00
Arctic Monkeys Lørdag kl.19.30
Afro Cubism Søndag kl.16.00
..og der kommer sgu nok mere til
Se spilleplanen her.

mandag, juni 13, 2011

St. Pauli og Roger Waters


Vi holdt i pinsen en miniferie - Mathilde, Anton og jeg. Helt vildt hyggeligt med plads til både kortspil, grin, god mad, sightseeing - og ikke mindst Roger Waters The Wall. Vi hang ud sammen med Troels og hans to kidz (Birk og Thor) samt Troels venner Rene og Jan. Cool.

Foto: Mathilde

lørdag, juni 04, 2011



Så er vi flyttet ud i Helles have. Og hvilken fryd -:). Og så lagde vi hus til Selma og Cornelia som hyggede sig - med Alma på visit.

torsdag, maj 26, 2011

Seniorstime

Det startede med faster Tove. Hun havde 85-års fødselsdag. Så kom Farmor (Altså Vera og August´s farmor). Hun blev 75. Så Helles mor - der fyldte 75. Og i næste weekend min egen mor. (Se videoen). Hun runder 76. Hyggeligt, hyggeligt - bevares. Men nu savner jeg snart nogle ungdomsparties.

lørdag, maj 21, 2011

Nyt køkken #1

Nu flytter Helle ind - og vi skal have nyt køkken. Jeg muger ud - og inviterer venner og familie til at hjælpe mig. Væk skal alle mine gamle ting. Også dem med affektionsværdi - som f.eks. den nu énhankede gryde jeg fik af Bo Søby i min 25 års fødselsdagsgave.

onsdag, maj 18, 2011

Søren Pind er en katastrofe!!!

I ly af medievirvaret omkring rød bloks 2020 plan var der ikke mange der tog notits af vores assimilationsministers nyeste udspil. Men her kommer den:

Søren Pind vil sortere udlændinge

Et udlændigeforslag der kun er ét ord for: Racisme!

Det kan godt være at manden både er festlig i P3 lørdag morgen. At han synger sjove sange - og er åh så jovial.

Man manden er jo en rendyrket katastrofe. Det er landets integrations- udviklingsminister vi har at gøre med.

En mand der repræsenter Danmark i udlandet. En minster der i fuld alvor mener at Aupair-ordningen er verdens bedste U-landsbistand og kalder EU´s menneskerettighedskommisær for en rendyrket idiot fordi han forsigtigt påpeger at Danmark og EU lader Italien i stikken, når det gæl­der håndteringen af de 25.000 nordafri­kanske flygtninge som er strømmet til Lampedusa.

Det er for pinligt! Vi kan ikke være en mand med de holdninger bekendt.
Og glem så ikke mandens koleriske udfald mod journalister der graver i ministerens tvivlsomme forretningsforbindelser og særbehandling

onsdag, maj 04, 2011

Var vi egentlig ikke et retssamfund?


..Hvorfor jubler vi så over at bad guys som Osama Bin Larden og Gadaffis familie koldblodigt myrdes fremfor at lade dem blive stillet for en domstol?

Fatter det ikke. Vi er vel ikke så uciviliseret, som de lande vi dagligt peger fingre ad?!

Og hvorfor juble over en superterrorists endelig, som vi dybest set selv har skabt?

Foto: scanpix

mandag, april 25, 2011

On Battleship Hill

På årsdagen for slaget ved Gallipoli faldt Helle og jeg over PJ Harveys smukke On Battleship Hill.
Vi hørte "Let England Shake" og Seamus Murphys billedside i Grand forleden.

mandag, april 18, 2011

Albia i sæsonpremiere


Det skortede ikke på opbankning. Niecerne Selma og Cornelia istemmede "Kom så Albia" til både løb nr.1,2,3,4 og 5. Og jeg selv tabte 100 kroner i kådhed over at spille på Albia som vinderhest. Efter, at den værste skuffelse var drevet over kunne Poulsen, 3/5 af Italiensvej 59 samt jeg selv konstatere at Albia trods alt kom ind på en 3 plads. Ganske hæderlig sæsonpræmiere. Trods alt.

Se fakta om Albia her

søndag, april 10, 2011

Mikael Wiehe koncert

Mikael Wiehe gav en forsvenskning af Bob Dylans gamle "Masters of War".
"Ni som tjänar på krig" er mere aktuel end nogensinde selvom den egentlig var skrevet ifm Vietnamkrigen. Check lige teksten igen:


Come you masters of war
You that build the big guns
You that build the death planes
You that build all the bombs
You that hide behind walls
You that hide behind desks
I just want you to know
I can see through your masks.

You that never done nothin'
But build to destroy
You play with my world
Like it's your little toy
You put a gun in my hand
And you hide from my eyes
And you turn and run farther
When the fast bullets fly.

Like Judas of old
You lie and deceive
A world war can be won
You want me to believe
But I see through your eyes
And I see through your brain
Like I see through the water
That runs down my drain.

You fasten all the triggers
For the others to fire
Then you set back and watch
When the death count gets higher
You hide in your mansion'
As young people's blood
Flows out of their bodies
And is buried in the mud.

You've thrown the worst fear
That can ever be hurled
Fear to bring children
Into the world
For threatening my baby
Unborn and unnamed
You ain't worth the blood
That runs in your veins.

How much do I know
To talk out of turn
You might say that I'm young
You might say I'm unlearned
But there's one thing I know
Though I'm younger than you
That even Jesus would never
Forgive what you do.

Let me ask you one question
Is your money that good
Will it buy you forgiveness
Do you think that it could
I think you will find
When your death takes its toll
All the money you made
Will never buy back your soul.

And I hope that you die
And your death'll come soon
I will follow your casket
In the pale afternoon
And I'll watch while you're lowered
Down to your deathbed
And I'll stand over your grave
'Til I'm sure that you're dead.

søndag, marts 27, 2011

Picasso og fredsbevægelsen


Irak, Afghanistan .. og ak nu Libyen. Selvom jeg ingen patentløsning har på sidstnævnte - så savner jeg sådan en stærk bred fredsbevægelse.

Var idag på Louisiana sammen med mine søskende - og så hvordan Picasso i dén grad var anfægtet af datidens ditto. Har vi ikke snart brug for sådan en i Danmark?

søndag, marts 13, 2011

Assimilér Søren Pind


Den nye integrationsminister vil have os alle til at ligne ham og hans parti. Derfor har vi ændret vores profil på facebook og ser nu sådan ud:

søndag, marts 06, 2011

søndag, februar 27, 2011

Birthe Rønns Mona Lisa interview

Den holder stadigvæk -:). Hvor længe holder hun?

fredag, februar 04, 2011

søndag, januar 30, 2011

Synd


Foto: Marcelo Del Pozo © Scanpix

Sølvmedalje til herrerne efter finalegyser mod Frankrig

søndag, januar 23, 2011

En uge med kur

Det gode ved denne kur er at den er så absolut human. Jeg følte ikke på noget tidspunkt desperation eller afsavn. Arhhh. OK. Måske et lille stykke lade eller en iskold fadøl til tid og anden. Og rugbrød. Nøj hvor jeg glæder mig til rugbrød. Men ellers: Kroppen renses ud, man taber 2-4 kg. Ikke så meget som der står i vejledning - og så får man masser af energi. Skal klart prøve den igen.

Fedtforbrændingskuren

søndag, januar 02, 2011

Her kommer den alternative nytårstale

...af forfatteren Carsten Jensen.

Jeg ville indlede min tale på Lars Løkkes vegne med at annoncere, at jeg som statsminister på det nye års første dag ville træde tilbage i skam og vanære sammen med resten af min regering efter ti års vanrøgt af det land, jeg var sat til at lede igennem stadig vanskeligere tider. Så ville jeg sige følgende: ’Jeg har indset, at jeg, hvad enten det gælder mit skatteyderfinansierede forbrug af pornofilm, mit skamløse forsøg på at favorisere privathospitalerne eller min arrogante fejlbedømmelse af mine egne evner ved klimakonferencen sidste år, er helt og aldeles uegnet til post, jeg beklæder. Med et så vigtigt embede som statsministerposten må man dog forbinde en vis værdighed og integritet, og jeg har beskæmmet erkendt, at hverken jeg eller de ministre, jeg står i spidsen for, ejer nogen af delene. Jeg vil ikke udskrive valg i morgen, da såvel jeg som mine ministre trækker os ud af politik, og hele folketingets borgerlige fløj derfor under en ny regering har brug for en omfattende tænkepause, før vi overhovedet igen er klar til at deltage i nye valg. Et mørkt kapitel i det borgerlige Danmarks historie slutter i dag. Jeg kan kun bøje hovedet i skam og bede befolkningen om tilgivelse for vores vedvarende og helt bevidste vanrøgt af det danske demokrati.’ (Information 29 dec 2010)