mandag, juni 24, 2019

Fornemt besøg..


...da vi fejrede Skt.Hans i kolonihaven. Eyakem (tv) og Aviaya (th) kastede sig over sandkassen. I baggrunden ses Albert, der tager sig en slapper. Og i forgrunden sidder lidt af Vera

søndag, juni 16, 2019

Moesgaard mv

Jeg drøner land og rige rundt for tiden. Ledelse, patientinddragelse og karriereudvikling er efterspurgt - og jeg stiller gerne op.

Således også i onsdags hvor Skejby Psykiatriske afdeling havde en temadag om ledelse.

Skejby? Det er sgu da Aarhus. Aarhus? Der ligger Moesgaard da hvor Youssef for tiden optræder med "Kong Arthur".

En gigantisk udendørs forestilling med heste, sværdkampe og slagsmål. Uden at lave den store spoiler-alert kan jeg allerede nu meddele at Youssef (Mordred) slår Kong Arthur ihjel.
Så det skulle søster Lene og jeg da naturligvis opleve!

Men ak: Sommerdagene har indtil videre vist sig fra sin mest utilregnelige side. Således også på Moesgaard hin onsdag aften.

Youssef havde ellers været så omsorgsfuld at låne os nogle seriøse heldragter. "Det kan godt blive koldt sådan en aften" sagde han. Han havde også - sammen med en kollega - søret for nogle fede pladser til os. Alt var klappet og klart. Lene havde endda taget tæpper, paraplyer, marcipan og kaffe med...

Men i samme sekund forestillingen gik igang - startede det så småt med at regne. Og en halv times tid inde i forestillingen blev den så afbrudt. For første og hidtil eneste gang i sæsonen.

Et gigantisk regn- tordenvejr brød løs. Vi fik set Mordred. Men vi fik ikke med at han slog Kong Arthur ihjel.

Til gengæld kom vi backstage - og hilste på manden inden i Mordred. En begivenhedsrig aften derude i Moesgaard.

Læs en af anmeldelserne her