mandag, juli 30, 2012

OL i London startet

..og jeg har netop modtaget en sms fra Bo Søby som er derovre. På hans 50 års fødselsdag fik han en OL-Survival-Kit. Heriblandt en anvisning til at koble af fra OL i London og besøge Karl Marx gravsted. "Kammerat Thomas! En hilsen fra London, hvor jeg står hos Marx efter hjælp fra din fine instruks. Senere Beach Volley i St.James Park"

mandag, juli 16, 2012

Flyttet i haven

Ville egentlig have fejret Veras 18 års i haven. Men vejrliget og det omsiggribende skvalderkålssyndrom gjorde at vi henlagde det storstilede arrangement til Gunløgsgade i stedet. Dagen efter rykkede vi ud i Kongelunden og startede med at tømme hytten for støvmider.

mandag, juli 09, 2012

Roskilde 2012

"We busted out of class had to get away from those fools We learned more from a three-minute record than we ever learned in school" Dette var mit budskab til Anton da han blev student. Og det var simpelthen også det første der kom ud Bruce da han spillede på Roskilde. Større kunne det næppe blive Foto wikipedia