søndag, februar 19, 2023
lørdag, februar 11, 2023
Vi er blevet frådende militarister
Roald Als tegning brag i Politiken |
Heldigvis er der flere og flere der får øjnene op for – at hele verden – i hvert fald den vestlige – er ved at gå fra forstanden.
Her f.eks. et forstandigt læserbrev fra Birgitte Rahbek bragt i information den 8
februar:
Information har været min trofaste følgesvend i adskillige
årtier. Avisen har en dybde, som jeg har svært ved at undvære, og så er den
også blevet endnu bedre under Rune Lykkebergs ledelse.
Men ikke desto mindre har jeg været skuffet over selvsamme
chefredaktørs holdning til den russiske invasion af Ukraine.
Selvfølgelig må vi alle tage afstand fra den grusomme og
folkeretsstridige invasion, som dræber titusindvis af mennesker på begge sider,
efterlader et land i ruiner og skaber millioner af flygtninge samt
traumatiserede børn og voksne.
Men netop fordi tragedien er så voldsom, burde avisens fokus
ikke kun være på, hvordan Ukraine kan vinde denne krig ved hjælp af oprustning,
men på hvordan man kan få bragt krigen til ophør.
For der vil ikke være nogen vindere af denne krig, kun
tabere. Altså lige bortset fra våbenindustrien, som har kronede dage.
Og taberne skal ikke alene tælles i antallet af døde og
kvæstede, soldater og civile, men også i den forråelse og polarisering, som
finder sted – ikke alene i de berørte lande, men overalt hvor krigen skaber en
vildt blomstrende militarisme.
Den skabes også her i vort eget land, hvor tidligere
antimilitaristiske partier (læs SF og R) i dag hepper på en større oprustning.
Der er sket en ensretning af opinionen, som Pierre Bourdieu
kaldte la pensée unique, hvor der kun er én tilladt måde at anskue
begivenhederne på. Så hvis nogen skaber tvivl om kløgten i den konstante
eskalering, bliver de beskyldt for at gå Ruslands ærinde.
På internationalt plan findes der heldigvis folk, der tænker
i konfliktløsning frem for oprustning, og det gør der også herhjemme, men en
del er kuet til at holde lav profil, så længe Ukraine er i kamp mod
’ondskaben’.
Derfor havde jeg forventet, at Information ville være i
front med at afdække virkeligheden bag denne ’dem og os’-retorik samt analysere
våbenindustriens rolle for ikke at tale om den forurening, der følger med.
Jeg havde håbet at finde stemmer, der ikke kun talte om optrapning,
og jeg havde håbet på lødige debatter. Det kan jo heldigvis nås endnu.
Birgitte Rahbek er kultursociolog