Ny gård. Version 2.0

 

 

 

 

 

Mig, mig, mig og noget om sex

Kender du typen? Den der til en rund fødselsdag rejser sig op for at holde en tale – og for gud hvilken gang får det talen drejet hen til at handle om sig selv.

Sådan én kender jeg. Ikke som decideret festtaler. Men som klummeskriver, udenrigspolitisk korrespondent og journalist. Annegrethe Rasmussen hedder hun. Den gang – som nu får hun næsten altid drejet ”samtalen” ind på mig, mig, mig. Og som erfaren medieperson ved hun naturligvis også hvad der sælger: Sex, sex, sex.

Jeg sad i DGS bestyrelse med AG fra 1981 til 1983. Også den gang var dygtig til at sætte sig selv i scene. Og det har tilsyneladende ikke ændret. Enten frivilligt via de utallige såkaldte udenrigspolitiske analyser, som efter min mening snarere hører til i damebladsbranchen, fremfor i en seriøs avis som Information. Eller ufrivillig dengang i 2001 da hun blev fyret af Berlingske fordi hun havde kopieret Tøger Seidenfadens formuleringer fra den konkurrerende avis, Politiken.

I torsdags fyldte DGS så 50 år. En stor og glad festdag blev markeret og jeg mødte gamle kammerater fra min DKU-tid hvor vi genoplevede både sjove og måske også mindre flatterende episoder fra den gang da vi i begyndelsen af 80´rne var aktive i studenterbevægelsen. Med alt hvad dertil hører når man som 19-21 årig er aktiv i studenterbevægelsen og på venstrefløjen.

Jubilæumsbogen ”Er lyset for de lærde blot?” blev i forbindelse med receptionen udgivet i torsdags Her bliver vi taget med på en interessant og tankevækkende rejse med koryfæer som Bertel Haarder, Christine Antorini, Jakob Lange og mange flere.

Men ingen trækker overskrifter som AG.

Overskrifter som eller kunne være noget i retning af at det til stadighed lykkes en humlebi som DGS at irritere magthavere, samle studerende til at lave samfundet om, være med til definere dagsorden inden for uddannelsespolitikken osv. Heller ikke overskrifter som f.eks. at diskutere i hvor høj grad vi som unge revolutionære naturligvis var et barn af vores tid på det kønspolitiske. Naturligvis var vi det. Derfor er der ingen grund til at latterliggøre os.

Selvom vi ville lave verden om – også i relationen mellem mænd og kvinder- lå vi da alle under for borgerligere værdier. Også selvom vi som unge, venstreorienterede naturligvis kørte derudaf med hovedet under armen og hormonerne kørende for fuld galop. Og vi lå da under for de borgerlige værdier også selvom vi på det personlige plan gjorde hvad vi kunne for ikke at være en decideret mandschauvinist. Det er en klassisk og relevant diskussion. Hvor megen ”hverdagssocialisme” kan du egentlig praktisere når du er en del af et kapitalistisk samfund?

Men det åbenbart ikke ovennævnte seriøse emner AG ønsker at trækker overskrifter på. Næ det er denne formulering:

Ikke desto mindre blev jeg selv to gange i mine DGS-år og to gange i mine tidlige universitetsår tvunget til sex af ældre mandlige kammerater. Disse mænd havde alle været aktive i gymnasie- eller elevbevægelsen, og tre af dem fortsatte deres aktiviteter på den danske venstrefløj. I dag har de alle pæne og absolut samfundsbevarende arbejder, og jeg kunne ikke drømme om at hive dem frem med navns nævnelse. Jeg ved, hvem de er, det er rigeligt.

Helt ærligt AG: Hvorfor dække over voldtægtsmænd? Sådan noget skal der da gøres noget ved. Men på den anden side: Hvis ærindet er at skyde med spredehagl og få sig selv promoveret som hende der nu er blevet meget klogere – og hvor-var-vi-dog-åndssvage-dengang. Ja. Så er det jo meget smart at skyde med spredehagl.

Og det lykkedes. Damebladsjournalisten kom både i BT og Information. Godt gået AG – så gjorde du det igen!

”Kendt journalist – Jeg blev tvunget til sex”. Se artiklen her:
http://www.bt.dk/danmark/kendt-journalist-jeg-blev-tvunget-til-sex

Information. ”Erindringer om en kønshyklerisk venstrefløj”. Se artiklen her: http://www.information.dk/534102#kommentarer

Skibet er ladet med...

..medicinsk udstyr, byggemateriale og nødhjælp til Gaza. Vi har allerede glemt sønderbombningen sidste sommer. Og på grund af blokaden er stort set intet blevet genopbygget.

Heldigvis er der nogle friske grupper der - hvis de ellers kan få lov af besættelsesmagten - forsøger at sejle materialerne til Gaza.

Det var Anton der gjorde mig opmærksom på at skibet - Marianne af Gøteborg - faktisk lagde til på Islands Brygge.

Michael Wiehe, Gunna Stark og Tine Pertou Mach er nogle af de kulturpersonligheder og politikere der tog med den første del af turen til Gaza.

God tur

Niecer på besøg - og nu med gang-udsmykning

Spot-festival-debut

Og så kom jeg også til Århus. (Danish for Progress). Kombineret familiebesøg og spotfestival.
Begge dele en succes!
Her er hvad jeg på den musikalske front var gladest for at høre:
* Blaue Blume
* Kvindebandet
* Skammens Vogn
* Tidlige Armbånd.

Et lille foto der illustrerer at solen skam også kiggede frem - så man kunne være lidt udendørs og føle den autentiske festivalstemning, med Århus rådhus i baggrunden.