Thomas Kjær Jensen: oktober 2022

søndag, oktober 16, 2022

Valgkamp som en blanding af reality og sportskamp

Jeg kender ikke "Ungdomsbureauet". Men disse to skribenter - Oliver Anton og Anna Asghari - har denne indsigtsfulde kommentar i Information i torsdags.

Ikke underligt at jeg allerede er træt af valgkampen!

--- ---

I sidste uge blev valget udskrevet som ventet. Men folkestemningen har længe været klar til at sætte kryds, og det skyldes i høj grad mediernes optakt, der mest af alt har båret præg af at ligne et dramatisk storspil.

Og når den politiske debat bliver drevet af dramatik, personsager og konflikter, så tilsidesættes essensen og det politiske indhold, som vi egentlig burde høre debatteret.

Tydeligst demonstrerede TV 2 i søndags, hvordan politikerne i dag i højere grad indgår som brikker i et dramatisk medieret show. Programmets opsætning fik da også statsministerkandidat Jakob Ellemann-Jensen (V) til at spørge, om det var musikken fra Game of Thrones. Og som seer var man overladt til den konstante forvirring over, om dét, man så, var Hvem vil være millionær eller en reel statsministerdebat.

Men hvorfor skal de dramatiske historier i første omgang fylde det hele? Alle taler vi om kebab på fodboldstadioner i stedet for at tale om integration. Vi taler om Søren Papes (K) eksmand i stedet for at tale om hans politiske ideer. Vi taler om Alex Vanopslaghs (LA) lejligheder i stedet for om hans politiske budskaber. Og hvorfor kan det overhovedet give politiske point at synge sange på en scene med Kandis? Det kan det, fordi vi tillader det.

Selvfølgelig kan det være svært at adskille personerne bag politikken fra deres privatliv, og der findes selvsagt også sager, hvor det at snyde er en vigtig sag for medierne at dække. Det ændrer imidlertid ikke på, at de virkemidler, som tages i brug, får politik til at virke mere som reality end reelle visionære løsninger for fremtiden.

Underminerer demokratiet

Vi har netop hørt fra Udenrigsministeriet, at vi går mod mørkere tider, og der burde derfor selvsagt være masser af politiske ideer og ambitioner for, hvordan vi håndterer det som samfund. Og når den politiske valgkamp, der burde indebære politiske visioner for fremtiden, forfalder alene til at hente sin spænding i sine virkemidler, så begynder opgivelsen og ligegyldigheden at nærme sig. For hvis den politiske kamp handler mere om selve dramaet end indholdet, så ligner den de realityprogrammer, vi ser i vores fritid.

Er vi som borgere virkelig så ligeglade med de politiske debatter, at vi har brug for en dramatisk rammesætning, for at det bliver spændende? Eller tager medielandskabet en for dramatisk tilgang til den politiske diskussion? Det er lidt ligesom spørgsmålet om hønen og ægget, men medierne står med et større ansvar, når de er dem, der inviterer til og faciliterer debatterne.

En dramatisk valgkamp er måske underholdende, ja, men det er ikke det, vi som borgere og samfund har brug for.

En valgkamp bør belyse de visioner, som vores politikere har for samfundet, og som de vil kæmpe for at skabe politisk. Men når al debat i valgkampen drives af behovet for at skabe populær opmærksomhed og persondrama, så mister vi fokus på demokratiets egentlige spørgsmål og dilemmaer. Det underminerer i værste fald betydningen af alt det, som er grundlaget for demokratiet.

Store diskussioner

For demokratiet er ikke bare en dramatiseret valgkamp, demokratiet eksisterer i vores samfund 365 dage om året.

Derfor er det måske lige så ødelæggende, at vi som samfund primært aktualiserer demokratiet i valgkampen. For når vi gør dette, kan man komme til at tro, at politikerne er de eneste, der kan fremføre visionære ideer til vores samfund. Men overalt i samfundet lever mennesker, der i hverdagen oplever udfordringer og dilemmaer, som giver dem indsigter, der kan styrke samfundet for alle. Derfor er det også afgørende, at vi insisterer på hverdagsdemokratiet og tør tage de store samtaler løbende – ikke kun hvert fjerde år, når der er valg.

Og når der så er valgkamp som nu, må vi stille krav til, at medierne bag valgdebatterne skaber rammerne og formatet, der gør det muligt for vores politikere at kigge længere ud i fremtiden på alt det, der er kernen i demokratiet. Vi skal stille krav til, at valgdebatterne handler om, hvilket samfund vi ønsker på både kort og lang sigt. Demokratiet bliver kun stærkt, hvis vi tager de svære diskussioner, ikke kun dem, der giver dramatisk indhold. De diskussioner har medierne et ansvar for at facilitere.