søndag, marts 24, 2019

Fælles beslutningstagning i praksis





Se her hvad jeg bruger noget af min arbejdstid til:
At gøre lægerne bedre til at inddrage patienterne.

Sammen med ViBIS har vi nu lavet en lille undervisningsfilm der kan demonstrere hvordan metoden "Fælles beslutningstagning" kan se ud i praksis. Indtil videre har vi gået god feedback fra de læger der bliver uddannet i metoden. De såkaldte ambassadører i fælles beslutningstagning. Klik også her og læs mere om hvad Yngre Læger laver på området.

lørdag, marts 16, 2019

Boomerangbørn - i lettere modereret form

Jeg er simpelthen grundlykkelig.

Tænk at have min børn (og barnebarn) boende på samme gade! Ja, den er god nok. Boomerang-børne-tendensen har også ramt mig.

Men kun i en modereret form! Mine børn flytter ikke ind i min lejlighed. Men de flytter ind i min karre.
Fordi Anton og Mathilde har stået på foreningens børne-venteliste - har de nu fået lejlighed i henholdsvis nr.50 og nr.46.
De flytter ind i april og i maj måned. 
I forvejen bor Vera og Nanna i karreen. Så det kan næsten ikke blive meget bedre.

mandag, marts 11, 2019

Undervurder ikke gymnasieleverne

Så var det en uge - hvor gymnasieeleverne trådte i karaktér som nogle der bare ikke finder sig i hvad som helst.

Først kom det frem at man i vaskeægte George Orwell-stil vil installere et overvågningsprogram i elevernes private computer når du skal til eksamen. Det vil man for at forebygge snyd. Også selvom tendensen til snyd er faldende...og ikke stigende. Så mon ikke det i stedet handler om at score politiske point?
Heldigvis er der blandt gymnasieleverne en del vakse folk der ret nemt kunne trawle "Den digitale prøvevagt" op og kunne konstatere at det program kan meget andet og mere end det man først havde bildt eleverne ind.

Tag f.eks. et kig på Jyske Vestkystens reportage her. Ikke mindst kommentatorsporene. Godt at vi har en ungdom der ikke er tabt bag en vogn.

Dernæst kom det frem at undervisningsministeren fik en varm velkomst på Ørestads Gymnasium. Her gider man ikke at lege klakører fordi en sparegal, ikke-lyttende og bedrevidende minister har brug for at flashe sig selv.
At sagen tilmed er blevet groft manipuleret af medierne gør det ikke være. Læs selv denne lille analyse her.


mandag, marts 04, 2019

Fastelavn 2019

På mit arbejde lavede vi en storartet fastelavnsfest. Lene (kakkerlakken) blev kattekonge. Og JEG fik præmien som bedst udklædte

Og jeg var: KLOAKSVEND. Med svupper, bakkenbarter, gummirøjser og skidt i fjæset

Hjemme i privaten slog vi også katten af tønden. Pipi her havde gode forudsætninger for at give den én over nakken

Nanna blev kattedronning. Og lille Aviaia var klædt ud som "Minimouse".


Ellis var spøgelse....Begrænset dog hvor meget spøgelse han var på Islands Brygge

Så var det trods alt sjovere at gå rundt med Morfars kloak-cap.