Den kære familie

Niece Marie (13 år) og hendes vendine Simone ville gerne opleve København på egen hånd. Hvad er da mere naturligt end at bo hos onkel? Såvel Maries som Simones ditto bor i Kbh - ovenikøbet ved siden af hinanden. Havnebad, Zulu-sommerbio, strøget, Tivoli. Jo. Jydebørnene indtager sandelig hovedstaden.

Når storesøster Lene endvidere drager til hovedstaden i selskab med den store niece -ja så begynder der virkelig at gå familie-tam-tam i den. Vi samles fordi familiens overhoved faster Ruth på 82 år har indbudt til sommertræf. "Vi ses ikke så tit nu da broder HP er død så nu samles mine børn/børnebørn og HP´s ditto" siger Ruth og arrangerer sejlads på Mølleåen, kaffe ved Sophieholm og middag på Fursøen. Og vi er der næsten allesammen. Både Ruths og HP´s side.

Dagen efter mødes blogskriveren og hans to søskende på Amager Strand til familiehygge iblandet spontant strandmad. Stort. Ugen sluttede med at passe den næstmindste niece Anna-Amalie sammen med grand-niece Svea. Legepladser og Langelinie blev i den grad chekket ud. Sandelig. I en uge hvor der væltede adskillige point på onkel-kontoen. Den kære familie.

Israel-aggression: Har vi en aktie?

På under en uge har Israel invaderet to lande. Først det palæstinænsiske selvstyre og herefter Libanon. Bomberne falder - og de bliver ved med at hagle ned over uskyldige. Den splinterny lufthavn i Beirut er sønderknust. El- og vandværker er smadret. Demokratisk valgte ministre og borgmestre er bortført (læs arresteret) af Israelske styrker.

Årsag? Tre israelske soldater er taget til fange og ønskes udleveret mod løsladelse af politiske fanger. Var der nogen der sagde ”Overdreven magtmisbrug”? En agressiv militærmagt som overfor sig har en ikke-eksisterende palæstinensisk stat og et Libanon med så svagt et militær at selv Hizbollah er stærkere.

Den vestlige verden har reageret som vi ofte gør når den dårlige samvittighed fra 2. verdenskrig – Israel – benytter samme metoder som sit eget folk selv blev udsat for: Nemlig med en larmende tavshed. Nøglen til en løsning ligger ellers hos USA. De kunne gøre en forskel. Men de vælger istedet passivt at bakke Israels terror op.
USA ønsker ikke at Israels agression.

Men hvad med os i Danmark? Vi er dog formand for FN´s sikkerhedsråd. Kan vi ikke gå i spidsen med initiativer, der kan stoppe Israels bomber? Hvor er Danmark i alt det her? Har vi et ansvar? Vi kunne godt. Men vi har i første omgang har valgt at undlade at stemme for en FN-resolution der tager afstand fra Israels metoder. Det har vi gjort for ikke at gøre storebror USA sur. Så meget ansvar påtager vi os: Vi gør intet – og lader dermed bomberne fortsætte.

Alt imens mister flere og flere arabere tilliden til de vestlige lande. Ekstremisterne får mere og mere luft under vingerne – og selvmordskandidater stiger i antal og desperation. Der ér tilsyneladende ingen der vil tage mellemøsten alvorligt.

Til gengæld bilder vi os ind at man kan bombe sig til demokrati og menneskerettigheder. Vi sender tropper til Afghanistan og Irak i demokratiets navn og vi tier og samtykker når Israel anvender en en soldats tilfangetagelse som anledning til at sprede statsterror. I selvforsvarets navn.

Alumne-MIL. Et læringsnetværk

Arbejdsgruppemøde i Alumne-MIL i Aalborg. Vi var – udover blogskriveren – Anni, Marianne (som lagde kontor og værtsskab til) samt Detlef og Lars. Grunden til Aalborg-træffet var at gøre status samt planlægge næste halve års aktiviteter.

Alumne-MIL er et fagligt og socialt netværk bestående af pt 57 professionelle
akademikere, der alle har gennemgået masteruddannelsen IKT og læring. Alle beskæftiger sig i det daglige med IKT og pædagogik. I et eller andet omfang. Stort eller småt. Privat eller offentligt. Driftsorienteret eller udviklingsorienteret. Alumne-MIL har nu ekstisteret i tre år og langsomt er det lykkedes at etablere netværksaktiviteter i såvel virtuelle som fysiske rum. På den måde har vi løbende adgang til erfaringsudveksling og videndeling.
Læs mere her om Master i IKT og Læring


Til efteråret vil vi Alumne-MIL foretage blandt andet:
-Survey blandt medlemmer om læringsnetværket og kommende aktiviteter
-Alumne-træf i Aalborg m. fælles forelæsning d.8. september
-Arbejdspladsbesøg hos UNI-C eller Grantofteskolen om Interaktive Whiteboards
-Forelæsning med Etienne Wenger på DPU 9-11. november.
-Efterfølgende generalforsamling hvor undertegnede siger farvel og tak til arbejdsgruppen
-Julearrangement om Pod-casting m.v.

Læs meget mere om Alumne MIL på vores hjemmeside.

To gange Kaiser

Måske den bedste Roskilde Festival nogensinde – og jeg har immervæk været med på en del.

Skyldes naturligvis ikke mindst vejret – og hyggelig selskab – men først og fremmest musikprogrammet?Wauw. Det var altså helt suverænt i år:

Sparket godt i gang af Magtens Korridorer, Herefter Sigúr Ros for ligesom at markere spændvidden i musikstilen. Fredag var store Wainwright-dag. Først lillesøster Martha og herefter den berømte storebroder Rufus. I blandet tysk rock: Wir sind Helden. Men også the Streets og de sindsyge norske Balkan-rockere fra Kaizers Orchestra. Kaiserens nye klæder. Part one. Højdepunktet lørdag stord den tidligere imperie-frontfigur; Joakim Thåström for. Smukt smukt. Og storladent.

Men så kom søndag. For en indie-freak som undertegnede der iklædt engelsk t-shirt skulle markere at søndagen stod i Englands tegn blev der lagt ud med Arctic Monkeys. Herefter the Strokes. OK de er fra USA, men alligevel. Herefter Franz Ferdinand. OK de er fra Skotland, men alligevel. Og så i Arena; Kaiser Chiefs. Underligt nok ikke propfyldt. Og synd for dem der ikke kom. Men godt for os. Så kunne vi komme helt op foran. Og Leeds-bandet gav den simpelthen så meget turbu. Kaiserens nye klæder. Part two. Kaizer fredag og Kaiser søndag. Under en skyfri og lun sommerhimmel foran Orange med månen på halv og Roger Waters i topform nød vi the Dark Side of the Moon og en uforglemmelig Roskilde Festival.
Læs mere om de to gange Kaiser her:
Kaizers Orchesthra

Kaiser Chiefs