søndag, december 15, 2019

Morfar #23

En klon mellem en nisse og en Gunners-supporter

søndag, november 24, 2019

Venedig oversvømmet

Det var den plads Helle og jeg boede på i sommer. Og hvor vi nød aperol spritz, og den gode stemning. Og nu ligger byen under vand.

Regionsrådet i Veneto - den italienske region, som Venedig er hovedstad for - nedstemte nye grønne klimatiltag.

Blot to minutter efter afstemningen begyndte havvandet at trænge ind til politikerne og oversvømme regionsrådets sæde i Ferro Fini-paladset.

Det er sgu da absurd




søndag, november 03, 2019

Klub Soja har rundet et skarpt hjørne

20 koncerter er det blevet til i Bryggens hyggeligste rockklub. I lørdags var vi ikke så mange publikummer. Til gengæld var de to bands; J.Fen Hapens og 0procent bare vildt gode!!



Nu går vi på vinterferie. Men er tilbage igen den 27 marts

tirsdag, oktober 15, 2019

Mange mennesker på rådhuspladsen

Jeg har stor tiltro til de unge mennesker. De taler autoriteterne i mod - og de kræver handling.
Her fra Alexandra Ocasio Cortez tale i forbindelse med Folkets Klimamarch






lørdag, september 28, 2019

Det som Greta siger..

...er ikke rart. Det er ubekvemt. Hun minder os om at det vi står overfor måske er den mest krævende opgave i menneskehedens historie. Og det er fandme ikke rart.

Højrefløjen er helt oppe i det røde hjørne. Men nu er der hjælp at hente: The Greta Thunberg Helpline:



søndag, september 22, 2019

Murens fald

..og en af mine fødselsdagsgaver bestod i en byvandring i anledning af Golden Days tema om "1989", der som bekendt var det historiske år hvor muren faldt.

Det har fået Københavns Bymuseum til at gennemføre en række byvandringer på 89 minutter(!) - hvor vi kiggede nærmere på Københavns Mure.

Og dem har der -rent symbolsk - faktisk været nogle stykker af.

For eksempel:

FORLYSTELSESMUREN. Københavns Skydeselskab morede sig med at gennemføre forskellige skydekonkurrencer i Skydeparken

Da Istedgade blev anlagt måtte man derfor anlægge skydebanemuren. Her set fra legepladsen bagfra - hvor den er klart pænest

Og så var der PRODUKTIONSMUREN. Anlæggelsen af kvægtorvet, halmtorvet, trommesalen, gasværk, handel og industri
DANNELSESMUREN. Brygger Jacobsens ønske om at give københavnerne en oplevelse af at være i Rom eller i Grækenland. Derfor Glyptoteket

Eller MYNDIGHEDSMUREN. Københavns politigård. Den sidste klassisistiske bygning i Europa og etablering af et rigtigt politikorps i København


Og endelig VOLDMUREN. Lille Langebro ligger præcis der hvor den første oprindelige Langebro blev anlagt. Denne blev primært brug til at transportere vagter og soldater mellem  Christianshavns Vold og Vesterbro vold.



søndag, september 15, 2019

57

..så mange 15.september har jeg oplevet.
Må indrømme at jeg ELSKER at fejre fødselsdag. I år med livekoncert i Vega, gaver, kys og kærlighed - og masser af hilsener fra nær og fjern. Mums

fredag, september 06, 2019

Bendtner til FCK.

Så har vi set det med: Bendtner til FCK.

Jeg er ikke tryg!
Men underholdende skal det sgu nok blive



Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

søndag, august 25, 2019

Mathilde og Youssefs bryllup





Jeg føler mig SÅ priviligeret og rørt i disse dage: Her blir min datter Mathilde gift med sin store kærlighed Youssef. 

Og det er min gode ven Gorm der vier dem. Gorms tale var meget smuk. 

Festen var fantastisk med deltagelse af alle de mennesker der betyder noget for brudeparret. 

Og dermed også for mig

søndag, august 18, 2019

Alive i Thisted

En lille bitte perle af en festival gemmer sig i Thy.
Alive-festivalen hedder den - og udover at den gemmer på nogle rigtig gode navne - er festivalen også vildt hyggelig.

Allan, Helle og jeg tog en tur derop. Og vi fortrød ikke. Heller ikke selvom vejret måske ikke var det allerbedste.

Altid et hit at få sit armbånd på et lokalt bryggeri. Thisted bryggeri der laver Thy øl går man sgu aldrig galt af

Og så ellers festivalens højdepunkt. Allerede på dag 1. Afrikanske Benin International Musical

Katinka var et af hovednavnene. Pænt gravid - med twins

Og så lavede vi også en afstikker til Thy Nationalpark

Afstikkeren var planlagt af Statens Museum for Kunst der planlægger en filial på Doverodde købmandsgård. Her er der allerede udstllinger

Og så ellers glade mennesker, skøn musik, godt selskab. Og lokalt brygget øl

søndag, august 11, 2019

Sådan laver man klima-spin


Da verden torsdag d. 8 august modtog de dystre nyheder om planetens tilstand i FN’s nye IPCC-rapport, var den dominerende nyhedshistorie i danske og internationale medier, at vi er nødt til at omlægge landbrugs- og fødevareproduktionen og satse mere på plantebaseret kost. En af rapportens anbefalinger er således at blive vegetar eller veganer.

Samme dag bragte DR Nyheder under overskriften: ‘Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end oksekød’ en historie om en anden rapport fra Aarhus Universitet.
Den drager en anden konklusion. Nemlig den at kaffe, te slik, søde sager, vin og øl samlet set er værre end oksekød. Historien blev gengivet i flere andre danske medier. Ja, du læste rigtigt: Rapporten pooler en hel række fødevaregrupper under ét, og sammenligner ikke med animalske fødevarer som kød og mælkeprodukter, men derimod med specifikt oksekød.

Rapporten viser sig at være udarbejdet i samarbejde med folk fra det konventionelle landbrug og kødindustrien og med støtte fra Kvægafgiftsfonden, som det hedder nederst s. 3 i rapporten. Hvis man går ind på Kvægafgiftsfondens hjemmeside, er det første, man læser, dette: “Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne.”

Mon ikke ‘nogen’ ønsker, at aflede opmærksomheden fra de stadig flere glimrende plantebaserede alternativer til kød og mælk? Og mon ikke nogen på DR Nyheders redaktion burde sidde tilbage med røde ører..?

søndag, august 04, 2019

Trump til Danmark

Nu bliver vi så også belemret med ham her.

Han skal mødes med modstand og mishag!  Ikke fordi han er en klovn. Men fordi hans politik er miljøfjendsk, kvindefjendsk og racistisk.

Det er en demokratisk pligt at vise sin modstand mod ham. Selvfølgelig  med fredelige - og forhåbentlig humoristiske midler. Jeg håber vi bliver mange den 2 september.


torsdag, juli 25, 2019

Vores lille italienske eventyr

Vi har simpelthen haft den mest fantastiske ferie. Bare os to sammen. Hinandens selskab. Ture gennem byen og i landskabet. Den mest fantastiske med - og henimod 10 forskellige hotelophold på de 14 dage vores tur varede.
* Vi lagde ud med tage nattoget til Venedig. Nattog er en fantastisk måde at rejse på
* Herefter cykelferie i Veneto-området - hvor vi cyklede fra destination til destination, mens hvor bagage blev leveret til næste hotel
* Efterfulgt af tre dage i Venedig - hvor vi især fokuserede på Bienalen
* Og så lige - som kronen på værket -  et par dage ved Gardasøen og i Alperne, hvor især byen Malcesine ved bredden af Gardasøen skabte stor begejstring.

Her får du lige et par fotografiske højdepunkter fra vores lille italienske eventyr:

Nattog mellem München og Venedig

Første etape af vores cykeltur. Pelestrina, som er en ø syd for Lidoen tæt på Venedig

Chioggia. Mini venedig - men på fastlandet

Efter cykeltur: Tre dage i Venedig
Hvor vi dyrkede Bienalen. Her den belgiske pavilion

Og den canadiske. Den udstilling der rørte mig mest

Ahmen. For fanden; Venedig

Vi boede i Dorsodora på en plads der hedder Mageretha-pladsen. Fedt sted med masser af ungdom. Her gradution-fest, som var ret udbredt de dage vi boede der
Udsigt fra vores altan

Og til siddst: Monte Baldo hvor vi gik ned fra. Nøj hvor var vi ømme bagefter