Da verden torsdag d. 8
august modtog de dystre nyheder om planetens tilstand i FN’s nye IPCC-rapport,
var den dominerende nyhedshistorie i danske og internationale medier, at vi er
nødt til at omlægge landbrugs- og fødevareproduktionen og satse mere på plantebaseret
kost. En af rapportens anbefalinger er således at blive vegetar eller veganer.
Samme dag bragte DR
Nyheder under overskriften: ‘Alkohol, kaffe og slik er større klimasyndere end
oksekød’ en historie om en anden rapport fra Aarhus Universitet.
Den drager en
anden konklusion. Nemlig den at kaffe, te slik, søde sager, vin og øl samlet
set er værre end oksekød. Historien blev gengivet i flere andre danske medier.
Ja, du læste rigtigt: Rapporten pooler en hel række fødevaregrupper under ét,
og sammenligner ikke med animalske fødevarer som kød og mælkeprodukter, men
derimod med specifikt oksekød.
Rapporten viser sig at
være udarbejdet i samarbejde med folk fra det konventionelle landbrug og
kødindustrien og med støtte fra Kvægafgiftsfonden, som det hedder nederst s. 3
i rapporten. Hvis man går ind på Kvægafgiftsfondens hjemmeside, er det første,
man læser, dette: “Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets
udvikling og konkurrenceevne.”
Mon ikke ‘nogen’ ønsker,
at aflede opmærksomheden fra de stadig flere glimrende plantebaserede
alternativer til kød og mælk? Og mon ikke nogen på DR Nyheders redaktion burde
sidde tilbage med røde ører..?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar