Svend Kjær Houlind

Om Ole Sohn-sagen

Det der generer mig allermest i Sohn-sagen er ikke så meget det pekuniære aspekt. Heller ikke om han har løjet eller ej. Det kan da godt være at manden har fået sorte penge. Det véd vi ikke. Der er i hvert fald ikke kommet noget nyt frem. Det er jo også gamle nyheder at Moskva har forsynet DKP såvel direkte som indirekte med Moskvaguld. Ole Sohn har jo selv gået forrest med at afsløre det. Så taler vi ikke om hvad f.eks. Mærsk har betalt de borgerlige partier for at indgå Nordsøaftalen.

Det der er allerværst er forsøg på kriminalisering og stigmatisering af Ole Sohns politiske fortid. At man ikke kan være tidligere kommunist og nuværende minister er simpelthen bare ikke acceptabelt. Heller ikke selvom han for længst har lagt fortiden bag sig, skiftet parti og ”angret” sine synder. Hans forbrydelse er ikke pengene – men holdningerne.

Bye Bye Berlusconi -:)

Fredfyldt

Og så kommer der lige en syngende bådfører forbi i det øjeblik jeg åbner altandøren for at kigge ud over den smukke Kivu-sø. Ret syret - og mere eksotisk end eksotisk.
Havde netop taget bussen fra hovedstaden stik vest til byen Kibuye. Herefter en tur på motorcykel af stenet sandvej ned til søkanten hvor der ligger et smukt smukt presbyritansk hotellodge. Langt uden for lands lov og ret. Ingen forbindelse til omverden - og absolut fredfyldt. Kun bølgeskvulp og syngende bådførere.