søndag, februar 19, 2012

Niecer på ski



Anna-Amalie på 10, Cornelia på 7 og debutant Selma på 4. Video og kommando: Far Søren

lørdag, februar 11, 2012

Lad os få den trængselsring. Nu

Indlæg i Bryggebladet

Den magtfulde bil-lobby - personificeret i Venstres Martin Geertsen (MG) - kører for tiden en massiv kampagne mod den trængselsring, der skal få pendlerne til at lade bilen stå til fordel for den kollektive transport.

Kampagnen har nu også nået Bryggebladets spalter. Desværre for MG med kun ringe effekt overfor Københavnerne. I København, der hver dag lider under de alt for mange biler i bymidten, er der heldigvis stadig opbakning til ringen. De fleste kan sagtens gennemskue billobbyens kampagne der nu klynker over at forstadsbilisterne må betale lidt for festen hvis de stadig vil tage bilen.

MG glemmer i sit indlæg i Bryggebladet at de seneste ti år under Venstres regeringsførelse har været præget af massiv forringelse af den kollektive transport. Priserne for bus og tog er næsten fordoblet samtidig med at boligejerne uden for København har tjent styrtende med skattefrie gevinster. Blandt andet til indkøb flere biler, der helt gratis invaderer byen hver morgen. Det vel kun rimeligt, at få reguleret det bilkaos, der opstår ved arbejdsdagens start og slut. Ganske enkelt fordi byen er ved at drukne i biler.

MG har da ret i, at trængselsringen ikke kan løse alle problemer. Den er vel kun første skridt i et stort sejt træk med at mindske privatbillismen i City og skal naturligvis ses i sammenhæng med sideløbende udbygning af den kollektive transport.

Men det er altså – skulle jeg hilse at sige – et kæmpe arbejde at rydde op efter det svineri MG´s parti har efterladt. Og læg dertil de pengestærke organisationer, medier og spindoktorer, der gør hvad de kan for at stritte imod et helt åbenlyst tiltag.

Husk på – midt i al mudderkastningen om tal, trafik og priser – at sigtet med trængselsringen ikke er bevidstløst at hive penge op af lommen fra ”Den lille mand”, som Venstre meget rørende bruger i deres kampagne. Men derimod:

At omfordele millioner af kroner til fordel for udbygning af den kollektive trafik. Her må også privatbilisterne spytte i kassen.

At skabe mere plads til byrum fremfor til biltrafik. Privattrafikken over kommunegrænsen er steget med 30% de sidste 20 år.

At mindske luftforureningen over København. Det var åbenbart kun op til COP15 at Venstre følte det opportunt at tale om miljøet. Al snak om miljø er nu forstummet.

Det er derfor ikke et øjeblik for sent med den trængselsring.

søndag, februar 05, 2012

Danmarksindsamling. Pludselig var DAD oppe på taget.



God warm-up inden Helsingør hvor jeg skulle til Bo´s 50 års fødselsdag. Danmarksindsamlingen indbragte iøvrigt 87.025.130 kroner!!