søndag, september 13, 2015

En sindssyg uge


Regeringen mistede al form for overblik og gik fuldstændig i panik, da 3500 flygtninge (helt forudsigeligt, hvis man da ellers fulgte lidt med) krydsede landets grænser.

På samme tid placerede den danske regering annoncer i store mellemøstelige dagblade, der på det bestemteste anbefalede flygtningene at blive væk.

Da flygtningene så ankom, ja så valgte de gudhjælpemig at søge videre mod Sverige. Utaknemmelige skarn.

Den største begmand af alle - og som virkelig kan gøre Støjberg m.v. overraskede - var imidlertid den folkelige bølge af imødekommenhed og opbakning de mange flygtninge modtog da de kom herop.

Se lige billedet her fra demonstrationen i lørdags, hvor 40.000 gik på gaden alene i København.


Min egen lille indsats består i at stille op til at være netværksfamilie for herboende flygtninge. Samt at donere mine fødselsdagsgave til Folkekirkens Nødhjælps indsamling.

Vil du give mig en fødselsdagsgave- så klik her og følg anvisningerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar