Det var en usædvanlig hård kamp. Også en udmarvende strid. Mere end ét år har den taget. Ofte præget af ufine tricks og beskidte kneb.. Og bedst som jeg troede – at nu var sejren i hus – så dukkede fjenden op i et helt andet hjørne. I en helt anden situation. Ak – hvor har jeg været desperat. Nogle gange så langt ude i tovene at jeg mens jeg lå på sofaen var på vagt og flere gange pludselig rettede mig op – Alt sammen uden grund.
Og minsandten om jeg ikke i min udmarvethed har måttet ty til professionelle lejemordere. Blot for at få ro i tilværelsen – og for én gangs skyld sikre DIE ENDLÔSUNG.
Jeg taler om fjenden derhjemme. Fjenden i min lejlighed. Fjenden i mine skabe; MØLLET.
De tofarvede frømøl der i tide og utide kommer blafrende fra fuglefrø, melprodukter, korn og ris.
Og bedst som man tror at NU har man fået has på dem…Så dukker der pludselig en ny satan frem. Og de formerer sig som ind i…Men NU – efter en hel måned ikke at have set et eneste møl, tror jeg man kan sige; Mission accomplished. Hemmeligheden? Rengøring og (ikke mindst) tætsluttende plasticlåg til alle åbnede poser. Store som små. Gamle som nye. Sådan. Så kan de lære det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar