Deja Vu i Afghanistan

Da jeg var ung forsvarede jeg – som vel nok den eneste i min hjemby – russernes besættelse af Afghanistan.

Argumenter var der nok af; Nej til Talebanstyre, mere demokratisering, ligeret til kvinderne, alfabetisering.
Jeg blev senere blev klogere og erkendte at det min holdning var for langt ude. Man ikke kan bombe sig til demokrati. I dag er de fleste enige om at Sovjetfolkets ´broderlige´ hjælp til Afghanistan var helt ude i hampen. Ikke mindst fordi Sovjetimperiet selv blev besejret. Historien skrives jo som bekendt altid af sejrherrerne.

Hvem skulle have forestillet sig at lille fredelige Danmark i dag er en besættelsesmagt på lige fod med 70´rne brutale russiske besættelsesmagt? Med nøjagtig de samme argumenter. Og..beleive it or not..Nøjagtig lige så stor brutalitet overfor civilbefolkningen som de tidligere besættere.

Nej da..Vi fører skam ikke krig i Afghanistan. Vi hjælper dem blot med at komme på fode igen. Og med at få demokrati og ligestilling. Har man hørt det før? Er det deja-vu?
Hvornår erkender vi mon at vi er et land i krig? Hvornår opdager vi mon at vi er en besættelsesmagt der bomber fattige lande, som intet har gjort os?

Klik i øvrigt her hvis du vil se et afghanistanfoto som Lars Løkke Rasmussen ikke er så glad for.
http://www.pressefotografforbundet.dk/index.php?id=3570&action=info