mandag, november 09, 2009

Hvordan kan Dansk Flygtningehjælp dog gøre det?

Læs lige denne nyhed:
Flygtningehjælp positive overfor aftale

Her gik jeg og min familie rundt i går for at stemme dørklokker for at støtte Dansk Flygtningehjælps indsamling. Som navnet siger handler det om at hjælpe flygtninge om at få en værdig tilværelse der hvor de nu engang befinder sig.

Samme dag når bundniveauet for politiske studehandler nye dybder: Dansk Folkeparti vil åbenbart gøre alt hvad de kan for at slippe af med besværlige udlændinge – også dem der er her helt legalt. Nu uddeler de ren og skær bestikkelse. 100.000 kroner er præmien steget til. Bare de for fanden da vil rejse hjem så vi aldrig nogensinde skal se på dem mere. En bizar og arrogant form for hjælp til flygtninge og indvandrere, som trodser enhver anstændighed.

Flygtninge og indvandrere er - hvad enten vi kan li dem – en del af os selv. De kan og skal ikke bare sendes hjem.

Og hvem støtter Dansk Folkeparti? Det gør Andreas Kamm. Hvordan kan han dog gøre det? Jeg føler mig i den grad røvrendt – og vil overveje om jeg næste år gider at støtte Dansk Flygtningehjælp. For magen til rygklapperi skal man godtnok lede længe efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar