Hvorfor blogger jeg?

Ja – hvorfor gør jeg egentlig det? Det spørger jeg også mig selvom. Er det et narcissistisk navlepillende selvrealiseringsprojekt? Er det ekshibitionisme? Well. Ingen af delene – og så alligevel måske lidt. Vidensdeling er jo helt vildt spændende. Og med blog-eksplosionen er det pludselig lidt sjovt. Nu kan man rent faktisk vidensdele inden for egen blog-kultur. Man kan bruge hinanden som hinandens eksperter – og det er da lidt spændende.
At blogge er vel en øjeblikkeligt offentliggjort dagbog. Samlet et sted. På denne portal. Nu har dagbogsskriverier aldrig været min stærke side, men måske dette er chancen til at få lagret nogle af de tanker man gør sig. De læserbreve der aldrig bliver afsendt. Den avis jeg aldrig får lavet. Med mine tanker – mine erfaringer og mine holdninger. Netop fordi den er offentlig og eksponeres til et ukendt antal mennesker bliver indholdet også derefter. Altså ingen udhængning af 3-personer. Ingen intime detaljer. Ingen slibrige sladderhistorier. Men derfor kan bloggen vel være sjov nok alligevel.