lørdag, januar 15, 2022

Tesfaye blev grillet i Europa


Når man hører danske medier og politikere bliver man nogle gange i tvivl om ens egne holdninger i virkeligheden er lidt ekstremistiske.

Men nej. Det er den danske regering (ovenikøbet socialdemokratiske) der er ekstremistisk. Det kom frem i går  da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye skulle stå skoleret i Europa-Parlamentets komite for borgeres rettigheder (LIBE).

Her blev han blev grillet på grund af den danske regerings ønske om at sende asylansøgere i Danmark til lejre i Rwanda og udvisninger af syrere.

Danmarks aftale med Rwanda er ikke bare uetisk og ubarmhjertig. Den er potentielt på kant med konventionerne og sågar menneskerettighederne.

Og vi er de eneste der sender syrerne hjem til Assads diktatur.

I går gav fortørnede kollegaer parlamentarikere Tesfatye besked om at hvor anti-humanistisk den danske regerings politik i virkeligheden er.

Som en af parlamentarikerne spurgte: "Hvordan sover de egentlig om natten Hr. Minister?". Der blev ikke lagt fingre imellem.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar