søndag, januar 02, 2022

Mettes nytårstale

Er ikke totalt begejstret over vores statsministers nytårstale. Her er et par hurtige nedslag inklusive nogle velvalgte citater fra krtitikerne:

* Grønne flyrejser

"hendes mest inderligt fremførte løfte på klimaets vegne er, at vi alle skal kunne flyve grønt på indenrigsruterne senest år 2030. Flyve grønt? Må vi høre opskriften? Hvilket farvestof skal puttes i brændstoffet? 

Og skulle det virkelig være en stor folkelig drøm at flyve fra København til Odense eller Aarhus, når en omsider moderniseret togdrift bekvemt kunne bringe os samme vej på en time eller to og helt til Aalborg på under tre?" (Carsten Jensen)

* Tvangsaktivering

Ikke til normal løn. Næ nej. De skal knokle fulltime for for kontanthjælp

"Ikke-vestlige kvinder skal ud i ældreplejen for “at smøre madder, gøre rent og vaske tøj”. Det er samme erhvervsperspektiv som 1800-tallets tvangsimporterede afrikanere havde på Sydstaternes plantager, og jeg ved ikke, hvor mange højtuddannede flygtninge, jeg har mødt, der, når de omsider opnår opholdstilladelse, af deres sagsbehandlere får at vide, at det lige netop er rengøring og tøjvask, de egner sig bedst til". (Carsten Jensen)

* Dårligere forhold for nyuddannede

Det er en forkert logik, statsministeren bruger: lavere dagpenge får ikke unge hurtigere i job. Jeg troede, at socialdemokraterne havde afskrevet Corydons rationaler, der hele tiden vil føre til et dårligere sikkerhedsnet…? (Pernille Skipper)

* Og ikke et ord om indsatsen overfor de fattige børnefamilier.

Vi har set julehjælpen slå rekord igen i år, og børnefattigdommen er et stadig stort problem. Og alligevel har regeringen ikke nogen permanent løsning med til de børnefamilier. (Mai Villadsen)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar