tirsdag, april 01, 2008

Thiim Con Amore














Søren Ulrik Thomsen og Jokum Rohde har i værket "København Con Amore" gennemfotograferet glemte steder, anløbne facader, skæve skilte og vindblæste gader der allerede nu er forsvundet eller er ved at forsvinde.

Arthur Thiims isenkræmmer på hjørnet af Njalsgade og Isafjordsgade er med i bogen. Butikken er nu lukket - og forsvinder snart endegyldigt. Endnu kan man stadig se den fantastiske facade. Læg også mærke til det bevidst spartanske udstillingsvindu der med sirligt håndskrevne skilte i bedste martyrstil fastlår at der "Trods indbrud og Hærværk føres alt indenfor isenkram" eller "Hærværk og tyveri. Vi beklager udstillingen".

3 kommentarer:

  1. Hej Thomas.

    Jeg er lige flyttet til "Bryggen" og går ofte forbi isenkræmmer Thiim. Første gang, da jeg nærstuderede vinduerne og de små skilte med den gamle håndskrift, fik jeg tårer i øjnene ved tanken om den mand, der med forlængst forgangne dyder har passet sin butik hver eneste dag i mange, mange år. Så mange år, at man direkte kan aflæse tidssammenstødet i vinduesudstillingen. Fra denne tidslomme lyder en forsagt stemme fra fortiden, der ud fra gamle idealer kommenterer sin egen plads i nutiden - med forvirring og med frustration. Jeg ser en ydmyg mand for mig, hvis trofasthed, flid, ærlighed og retskaffenhed ikke blev belønnet i sidste ende. Han voksede ind i en tid, hvor andre ting tæller.

    Naturligvis er det blot mine rørstrømske tanker, men jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan den virkelige Thiim tænker. Er det mon for sent?

    SvarSlet
  2. Undertegnede ved det meste om denne nu lukkede butik.
    Ved interesse, ring 33 24 56 57.
    Venlig Hilsen

    SvarSlet