søndag, marts 16, 2008

Godt jeg ikke stemte på SF

Nu har Villy så endegyldigt vist sig som et politiker nøjagtig som alle dem han påstår at ville bekæmpe: Mangel på almindelig anstændighed - dyrkelse af den rendyrkede populisme - og knæfald for snævertsynet stemmejagt på bekostning af hvad er gavner samfundet.

Og nej. Det er ikke kun retorik det hele. Gid det var så vel.

Men signalet om at sende de muslimer der ikke ønsker demokrati af helvede til, flere fodlænker, nultolerance, mere politi på gaderne. Ja det er i højeste grad et politisk signal der måske nok (desværre) scorer stemmer - men som samtidig er udtryk for en benhård politisk markering. Fremfor integration gennem inklusion mener SF åbenbart at vejen frem er eksklusion og assimelering. Og så tror Villy at han kan gøre Dansk Folkeparti bange. Han kan jo selv gætte hvad Dansk Folkeparti mon nu vil gøre i kølvandet på Villy´s udfald mod alle dem der ikke lige synes at det danske vestlige demokrati er "verdens bedste" som statsministeren i sin selvfedme proklamerede i nytårstalen: Vil Dansk Folkeparti nu når de bliver åndet i nakken af ingen ringere end Socialistisk Dansk Folkeparti mon 1) Blive mere rummelige, tolerante og moderate end tidligere, 2) Lade som ingenting eller 3) Skrue op for hadefuldheden, hårdt-mod-hårdt og "kan-de-ikke-lide-lugten-i-bageriet-kan-bare-skruppe-hjem-der-hvor-de-kom-fra- retorikken". Ja gæt selv Villy.

Tragisk at et ellers så hæderkronet og anstændigt socialitisk parti nu giver den som smårevanchistiske og nationalistiske småborgere.

Men populismen har jo været på vej i SF i lang tid. Kig bare på deres EU-politik, fredning af boligejerne og indsatsen overfor dræbersneglene! Der gælder øjensynlig ingen nedre grænser i jagten på at købe stemmer. Godt de ikke fik min!

Læs også
Rune Engelbrechts analyse af SF´s dem-og-os-retorik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar