Den mørkeste og mest militaristiske nytårstale i årevis

Mette Frederiksen trives bedst med at tale om trusler. 

Og hendes mantra er: ”For at få fred – må vi opruste”. Stik iøvrigt imod FN – erklæringen om at ”Fred skal opnås med fredelige midler”

Jeg bliver decideret bange og frustreret når jeg hører hendes militaristiske fjendebilleder

Heldigvis er jeg ikke ene. Niels Engelsted har i denne analyse sat nogle flere ord på hvad f… der egentlig sker.

Værsgod - og tak til Niels Engelsted

MF - NÅR verden står i brand, så rykker vi sammen i Danmark. Og finder vores vej. DENNE GANG I FRONT. Fordi vi ved, at meget er på spil. At vi ikke kan tage freden og friheden for givet.

[] Med disse indledningsord i sin nytårstale bekræfter statsministeren sin personlige tilslutning til den aktivistiske udenrigspolitik, hvormed Anders Fogh Rasmussen forvandlede Danmark fra en over hundrede år gammel fredsnation til en krigsnation med mange millioner ofre på scorekortet. Og bekræfter også den position, som hun har forfulgt siden Anders Fogh Rasmussens gamle job som NATO-generalsekretær i nogle år så ud til at være inden for hendes rækkevidde. Hun giver imidlertid den aktivistiske udenrigspolitik et yderligere vrid ved sige, at Danmarks skal være i front som i et kapløb. Hvilket ifølge mange kommentatorer i øvrigt var en af grundene til at hun ikke fik NATO-posten. Hendes peers i den europæiske politikerelite fandt hende overivrig og for langt fremme i skoen. []

MF - I ÅR er det 80-året for befrielsen. Europa er mere udfordret, end vi har været siden de fem forbandede år. Og når Europa er presset, er Danmark det også.

[] Det er korrekt, at Europa ikke på samme måde som i dag har været underkastet en aggressiv hegemon med militærbaser over hele Europa siden Nazi-Tyskland var herre over det europæiske kontinent. Men det er ikke det, som statsministeren mener. Hun mener, at Europa nu er truet af en ny Hitler, der har ønske om at angribe og undertvinge hele Europa. For psykologisk interesserede ser vi her en kombination af forsvarsmekanismerne forskydning, omvending og denial. []

MF - DET kan være svært at se med det blotte øje. For det meste går jo godt herhjemme. Vi bevæger os fremad. Og er måske nærmest lykkelige, som TV2 synger.

[] Det er jo rigtigt nok, hvis vi skal være fair. Hvis vi sammenligner os med de fleste andre nationer i Europa, er Danmark i alle henseender stadig et smørhul. Og selv hvis ikke alle de løfter bliver opfyldt, som statsministeren lirer af sig i talen – flere læger; flere sygeplejersker; mindre ventetid i psykiatrien; ingen forurening af fjorde og vandløb; et landbrug, der fylder mindre; lavere inflation og flere penge mellem hænderne; 1100 kroner mere i pension om måneden for de fattigste folkepensionister - før skat; mere tid og nærvær i ældreplejen; mere værdighed for de mest udsatte; ordentlighed og respekt over for de sygemeldte medarbejdere; lukning af jobcentrene; hårdere og mere konsekvent indsats mod personfarlig kriminalitet; ingen førtidspension til dømte rockere, bandemedlemmer og narkokriminelle; mere hjælp til ufrivilligt barnløse; flere voksne til de små i vuggestuer og børnehaver: en god barndom til alle børn med tid til at lege; en helt ny ungdomsuddannelse – vil de fleste af os stadig foretrække at være danskere. []

MF - JA, vi bevæger os fremad i Danmark. Men det er i en meget mere turbulent – og farlig – verden. En verden, hvor Europa risikerer at sakke bagud. Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Man siger, at USA innoverer. Kina kopierer. Og EU regulerer. Det må vi ændre.

[] Umiddelbart en rodebunke, der formentlig beviser, at statsministeren har skrevet talen selv. Ingen fuldmægtig eller studentermedhjælper i statsministeriet ville turde levere sådant noget rod, og ingen professionel PR-konsulent med respekt for sit renommé ville tage penge for det. Men så alligevel ikke. Lad os først skille tingene ad, og så sætte dem sammen igen.

For det første er det sandt, at Europa er seriøst på røven. Europa har historisk været overmåde bekendt med kriser og recessioner og krige og det, der var værre, men siden germanerne kom ud af skovene og tog ved lære af romerne i byerne, har kontinentet hele tiden været på en opadgående kurve; og siden først araberne og siden ottomanerne ved egen hjælp mistede deres imperium og golden age, har Europa med en vis ret kunne kalde sig civilisationens fortrop. Det er derfor både sensationelt og dybt alvorligt, at Europa nu er på en nedadgående kurve, og faktisk ser ud til med stor fart at synke ned i et sort hul.

En grund er selvfølgelig den voksende konkurrence fra de lande, der tidligere var Europas kolonier. Først fra Amerikas Forenede Stater, senest fra Kina. En anden grund er EU, der skulle have været Europas forsøg på at beholde sin plads i førerfeltet, men som ironisk nok har gjort nedturen endnu værre. Tanken var god nok, men da det oprindelige vellykkede økonomiske samarbejde skulle tage det næste skridt mod den nødvendige union, var de forskellige nationer ikke klar til at blive delstater i en europæisk superstat, og eurokaravanen gik i stå midt i vadestedet. Midt mellem to stole er ikke noget godt sted at befinde sig. I stedet for en ansvarlig ledelse med ægte autoritet fordi den er baseret på ægte demokratiske valg, består ledelsen nu af sekunda politikere, som deres moderlande nemt har ment at kunne undvære eller gerne ville af med. Men for at proppe ledelsen op, blev der så i stedet indført et gigantisk bureaukrati, der, instrueret af en hær af lobbyister, udstedte et hav af regulativer, som statsministeren korrekt sagde i talen. Måske kunne det gå, så længe det kun var USA, der innoverede, mens Kina bare kopierede. Europa havde trods alt gjort sig til en amerikansk vasal og kunne tillade sig det, så længe amerikanerne efterspurgte franske oste, tyske biler, danske slankepiller og italienske turistoplevelser. Men hvad enten statsministeren har opdaget det eller ej, så kopierer kineserne ikke længere, tværtimod har de snart innoveret sig forbi selv amerikanerne, der af samme grund ikke har det så godt.

Dette er slemt nok, men netop fordi Europa er en amerikansk vasal og ivrig efter at holde herskabet ved magten, er det blevet langt, langt værre. Da NATO’s østvendte ekspansion nåede Ukraine, var der et lille problem. I Ukraines grundlov stod der, at Ukraine skulle være og forblive neutralt, så man lavede en farverevolution i Kiev, indsatte med nazi-hjælp en ny regering, hvis første handling var at lave grundloven om, så der nu stod, at Ukraine skulle være medlem af NATO. Men fordi ikke alle var enige, udløste kuppet en borgerkrig i Ukraine, og da denne havde varet i otte år, og NATO langsomt sneg sig ind for at hjælpe Kiev-styret med at afslutte borgerkrigen med militære midler, så rykkede Rusland ind først, og borgerkrigen blev i stedet en krig mellem Rusland og USA-NATO-Europa om noget langt større, nemlig Vestens verdensherredømme, som statsministeren korrekt indrømmer i sin tale. []

MF - DET står klart. Krigen har aldrig kun har handlet om Ukraine.

[] Som amerikanske vasaller meldte EU-landene sig under fanerne, og EU-kommissionsformanden begyndte at føre sig frem som krigsleder, der udstak befalinger til medlemslandene med trusler om økonomiske sanktioner, hvis landene var uvillige til den store krig. Hvilket de færreste derfor var. I stedet tømte de statskasserne og sendte milliarder i stride strømme til Kiev, der nu var blevet civilisationens forpost, og tømte derefter også alle deres våbenarsenaler til Ukraines krig. Ydermere accepterede de den ene sanktionsrunde mod Rusland efter den anden, til der ikke var mere at sanktionere. Det skulle i teorien hurtigt have virket, men overraskende for alle blev det i stedet Europas ruin. Uden den billige russiske gas, der havde drevet de fleste af Europas industrielle virksomheder, der blev ukonkurrencedygtige, måtte skære ned, ja, ofte dreje nøglen om, og arbejdsløsheden steg i takt med recessionen, med tydelige sociale konsekvenser til følge. Noget radikalt måtte med andre ord gøres, hvis ikke Europa skulle reduceres til Sydamerika. Men hvad, udover at vinde krigen mod Rusland, selvfølgelig? []

MF - VI skal beholde arbejdspladserne i Europa. Og det kræver markant flere investeringer. Både offentlige og private. I energi, teknologi, forsvar, grøn omstilling og klima. Behovet er så stort, at vi bliver nødt til at se på hele værktøjskassen. STATSSTØTTE ER NØDVENDIGT. Vi må gentænke den europæiske økonomi. Det gælder også i Danmark. Vi har ikke gennemført reformer, overholdt budgetterne og besluttet, at pensionsalderen løbende skal stige – nogle vil mene lige vel rigeligt – for stiltiende at se til, mens andre kontinenter løber med fremtidens vækst og velstand. Vil vi udvikle vores egne industrier og teknologier eller være afhængige af andres? Og ultimativt: Vil vi stå op for den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv.

[] Dette er et meget dramatisk udsagn, der bekræfter statsministerens ord om, at tiderne, som vi har kendt dem, ikke vender tilbage. Det EU, som vi har kendt det, har været defineret af liberale værdier og en neoliberal økonomisk doktrin, der har gjort statslig produktion, service og transport forbudt, statsstøtte forbudt, og dermed privateje og privatisering til et absolut krav, og alle nationale opgaver og indkøb sat i udbud i hele EU. Alt det må nu skrottes til en mere kinesisk eller russisk statsstyret model, så Danmark kan blive forvandlet til et rigtigt krigsskib og EU til en rigtig krjgsflåde. Og således hænger genopretningen af Europas økonomi og kampen for friheden og den vestlige verdens verdensorden sammen i statsministerens tale. Men hvilke fjender truer efter hendes opfattelse denne verdensorden. Svaret følger umiddelbart. []

MF - MOSKVA, Pyongyang og Teheran. Tre hovedstæder i tre lande, som arbejder tættere og tættere sammen. MOD OS.

[] Og, kunne man tilføje, tre MEGET forskellige lande der ikke har andet tilfælles end, at de er forsøgt sanktioneret til døde af OS. De to sidste med store tab af menneskeliv til følge. Rusland, fordi de har stillet sig i vejen for Vestens defensive militærekspansion mod øst. Iran, fordi de har stillet sig i vejen for Israels genocidale ekspansion i alle retninger. Nordkorea, fordi de har holde sig i live til trods for, at de har været i krig med USA siden 1951. Nu har de tre fundet ud af at hjælpe hinanden, så det er klart, at de er blevet udnævnt til Ondskabens Akse, ikke mindst fordi den gensidige hjælp ikke kun omhandler omgåelsen af sanktionerne men også Ukrainekrigen. []

MF - VI ser det flere og flere steder. Men tydeligst i Ukraine. Ukrainerne forsvarer sig tappert. De gør mere, end mange troede var muligt. Mod Rusland selvfølgelig. Men også mod soldater fra Nordkorea og droner fra Iran. Her på europæisk jord. Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør. Det står klart. Krigen har aldrig kun handlet om Ukraine. Putin har ikke ofret hundredtusindvis af russiske liv alene for at tage den østlige del af Ukraine. Og Nordkorea og Iran har ikke kastet sig ind i krigen blot for at se Rusland tage en bid af nabolandet.

[] Kort sagt, Rusland, Nordkorea og Iran er ude på at erobre hele deres nærområde og skade Vesten, onde gerninger, som også betegnelsen Ondskabens Akse henviser til. Men lige her, er et

elementært faktatjek nødvendigt, for enten er statsministeren dum og uvidende, siden hun vil lægge navn til så mange ’unøjagtigheder’, eller også er hun meget modig og fræk og regner med, at ingen i dansk politik eller medier har lyst til at sige hende imod.

Tager vi det fra begyndelsen, er det rigtigt, at ukrainerne forsvarer sig tappert – også de ukrainere, der i frontlinjen fortsat gør modstand mod styret i Kiev. Det er ikke rigtigt, at ukrainerne gør mere, end mange troede muligt. Mette Frederiksen og alle hendes NATO-venner var nemlig sikre på, at ukrainerne ville gøre endnu mere, nemlig vinde over Rusland med den massive oprustning, som de siden sommeren 2021 har modtaget fra NATO. Det er derimod ikke sandt, at de har kæmpet tappert mod soldater fra Nordkorea. Den eneste evidens, vi til dato har af koreanske soldater i kamp, var billedet af en koreansk soldat, der er blevet afsløret som et falskneri. Det er rigtigt, at Rusland har og sikkert fortsat modtager droner fra Iran, der til gengæld modtager avancerede luftforsvarssystemer til beskyttelse mod israelske luftangreb. At Rusland i sin vanskelige situation af samhandlen med Kina, er selvfølgelig også rigtigt. Om Putin har ofret så mange som hundredtusindvis af liv, er yderst tvivlsomt, det svarer ikke til de mest omhyggelige vestlige analyser, men hvis han har, er det rigtigt, at han ikke har gjort det for at erobre den østlige del af Ukraine. Han har, som gentaget igen og igen af russerne selv, gjort det for at opnå en europæisk fredsordning med sikkerhed for alle parter. Statsministeren antyder, at Putins formål er at erobre store dele af Europa, inklusive os, men det er ikke rigtigt, hvad alle seriøse vestlige eksperter er enige om. Det er således heller ikke iranernes og nordkoreanernes mål. Dette er propaganda, og propaganda bliver effektivere, hvis den uafladeligt gentages. []

MF - VI må ikke være naive. Selv hvis Putin underskriver en fredsaftale med Ukraine, må vi ikke tro, at han stopper der. At han vil være tilfreds. For Putin ønsker ikke fred. Han ønsker et Europa på russiske præmisser.

[] Dette er direkte usandt og ufortyndet propaganda. Hvis statsministeren selv tror på det, er det et interessant eksempel på det gamle ord, om at tyv tror, at hvermand stjæler. Hvis der er nogen, der er løbet fra en aftale, så er det Vesten og NATO. Man løb fra løftet om ikke at udvide NATO mod øst. Man løb fra aftalerne vedrørende ukrainsk neutralitet, som nedfældet i den ukrainske grundlov. Man løb fra de internationale aftaler, der skulle sikre en fredelig løsning på Maidan-opstanden. Man løb fra de internationale Minskaftaler, der skulle skabe en fredelig løsning på borgerkrigen, da den brød ud. Og efter russernes efterfølgende invasion, saboterede man den skitse til en fredsaftale, som russerne havde indgået med de ukrainske forhandlere. I modsætning hertil har Putin overholdt alle aftaler som en rigtig duksedreng. Hvis russerne nogensinde vælter Putin, bliver det fordi, at de – ikke helt med urette – mener, at han har været for blåøjet og nem at narre for Vesten. []

MF - Europa er historien om et kontinent, der før har lagt krigen bag sig og skabt verdens bedste lande at være menneske i. Men vores historie er også blodig. Det sværeste for os mennesker er nok at forstå vores egen tid. Alting virker lettere, når vi ser tilbage på fortiden og måske sågar, når vi kigger ind i fremtiden.

[] Dette er sande ord. Det er helt indlysende, at det for mange er svært at forstå deres egen tid. Det kræver en indsats, og de danske medier er en ringe hjælp. Så er det nemmere gribe til brugte klicheer fra fortiden og simpelthen se det hele som en gentagelse af Hitlertiden. Eller søge tilflugt i en fantasidrøm om fremtiden, som man selv har lavet. Men for en statsminister, der tilmed har eksperter at ty til, bør det ikke være godt nok. Det efterlader os i en molbohistorie, hvor vi er molboerne, og det har de danske borgere ikke fortjent. []

MF – (sammenklippet) Vi står i en skæbnestund. Hvis vi giver efter, så taber vi. Det har historien lært os. Europa og USA har en grundlæggende fælles interesse i at forsvare den verdensorden, der har sikret fred og velstand. Men Europa skal kunne endnu mere selv. Her er jeg helt enig med de seneste mange amerikanske præsidenter. Også Trump. Derfor opruster vi. For at forhindre krig. For at sikre fred. Vi udvider værnepligten. Afsætter milliarder til at købe luftforsvar, kampkøretøjer og droner. Styrker vores beredskab. Det er dyrt. Og det bliver endnu dyrere.

[] Det er ikke rigtigt, at vi taber, hvis vi giver efter. Det var ikke kun en spøg, når salig Mogens Glistrup foreslog, at vores dyre og inkompetente forsvar blev erstattet af en telefonsvarer, der på russisk sagde: Vi overgiver os. Glistrup mente åbenbart, at vi nok havde overlevet. Vi overgav os i 1940, men overlevede alligevel besættelsen. Og da det er tåbeligt at tro, at Putin er Hitler, skulle det være overskueligt nemt at overleve, hvis vi ikke ofrer de kommende generationers velfærd ved at sende meget store milliardbeløb til en krig i Ukraine, som ukrainerne efter alle eksperters vurdering allerede har tabt. Tværtimod ville man måske kunne redde nogle generationer af ukrainere, som landet kan få brug for i fremtiden. Endvidere er det en illusion at tro, at Europa og USA har grundlæggende fælles interesser. Bare for at nævne et eksempel af mange: USA savede Nordstream gasledningerne over, der var livslinjen for størsteparten af den europæiske industri, og erstattede den billige russiske naturgas med den meget dyrere amerikanske flydende fracking gas, så europæerne bliver ruineret, mens amerikanerne scorer kassen. []

MF - Jeg tror desværre ikke, at vi kan vende tilbage til tiden, som den var. Og selvom jeg ønsker freden mere end noget andet, så må vi stå fast i kampen for vores frihed. Det gør vi heldigvis her i Danmark. Tænk, at vi er en af de befolkninger i verden, der er mest stålsatte i vores støtte til Ukraines frihedskamp. Det kan vi godt tillade os at være stolte over. Demokratier kan ikke vinde ved at give efter. Og slet ikke ved at give op.

[] Det er svært at tro, at nogen virkelig kan mene, at vi kæmper for vores frihed i Ukraine, og endnu sværere at tro, at nogen ansvarlig statsleder virkelig skulle være stolt af, at deres land, et det land i Europa, der per indbygger har fyret mere end 3 gange så mange penge af på Ukraine, som nr. 2 på listen over bidragsydere. Hvad ved den danske statsminister, som de engelske, tyske, franske, italienske, ja, selv norske statsledere ikke ved? Eller måske rettere, hvad har de forstået, som hun ikke har? []

MF - Jeg tror desværre, at de kommende år vil byde på flere trusler mod vores land og levevis. Oprustning for at undgå krig er i mine øjne uomgængeligt. Men lad os gøre det på den danske måde. Socialt retfærdigt og med vores værdier i behold. Jeg ved, at vi kan håndtere også morgendagens udfordringer. Det vil kræve meget af os. Men holder vi fast i vores værdier, så er vores fundament stærkt. Vores tørre og underspillede humor må også være en særlig dansk værdi. Tænk på de gange, hvor vi kan grine af os selv i stedet for at blive sure eller fornærmede. Hvor vi ikke er selvhøjtidelige, men kan trække på skuldrene af hverdagens konflikter og naboens irriterende vaner. (Tænk på) Erik Clausen, der udfordrede os med gøglerens flab. Mange husker ham nok især fra Midt om Natten. En af sangene fra filmen er blevet sunget flittigt til mange konfirmationer gennem årene. Jeg tror, I kender den. "Hvis nogen siger det hele går ad helvedes til, så tro dem ikke. Det har altid været sådan, og det bli'r det nok ved med. Tror du ikke?"

[] Helt nøgternt er de trusler mod vores land og levevis, som statsministeren taler om, nogle, som hun selv har været i front med at skabe. Men hvis problemerne i høj grad er selvskabte, så ligger det inden for mulighedernes grænse selv at fjerne dem. Det er den optimisme, vi må holde fast i i en mørk tid. Måske er oprustning i statsministerens øjne uomgængeligt for at undgå krig, men så kunne vi godt snart bruge en statsminister, der så med andre øjne. Jeg mener, Rusland bliver formentlig ved med at ligge, hvor det har ligget i hundredvis af år, og går ikke sådan væk. At spærre Rusland af fra Europa med et nyt jerntæppe forekommer molboagtigt, da Rusland er vores landbro til det Asien, hvor den økonomiske udvikling nu finder sted, som det er livsnødvendigt for Europa at forbinde sig til. Tanken om at opruste for at gå med som villig hjælper i USA’s kommende krig mod Kina, som alle NATO-folkene hele tiden taler om, forekommer i den sammenhæng ligefrem hjernedødt. Men statsministeren prøver at forsikre den danske befolkning, at det ikke vil gå ad helvede til og henviser til Erik Clausens sang om Susan Himmelblå. Men det er også lidt af et populistisk trick, for det kan sagtens gå ad helvede til. Hvis Erik Clausen ikke lige var død, er jeg også sikker på, at han ville have protesteret mod, at statsministeren misbrugte ham som smørelse i sit store krigsprojekt. Erik Clausen troede ikke, at oprustning og krig var vejen til fred. Han var trods alt ikke tosset. Har jeg et nytårsønske skal det derfor være det, at denne nytårstale var statsministerens sidste. Vi trænger virkelig sådan til at komme videre.