søndag, april 21, 2024

Halvfjerdserfest

Jeg er ikke så god til det med at tage fotos når først musikken spiller. Således heller ikke i lørdags da vi var vært for en 70´r-fest på Islands Brygge.

Eneste billede var bordopdækningen - men den er da også festlig nok. Ikke?


Det var ellers super festligt. Det skal jeg dælme love for:

Først havde vi bedt gæsterne medbringe en artefakt der illustrerede deres liv i 70´rne. Og det blev disket op med alskens fede historier. Lige fra "Rumble in the Jungle"- over provinskedsomhed, folkebevægelsen mod diskomusik og til hjemmelavet rabarbergrød.

Herefter holdt jeg et foredrag om CV Jørgensens album "En stynet strejfer". 50-året for denne udgivelse var anledningen til at vi mødtes.

Og så blev datter Mathilde fløjet ind for at lede en musikquiz med bedste nummer fra 70´rne. Drengene mod Pigerne. Resultatet blev uafgjort. Alle svarede simpelthen rigtigt.

Helle var kogekone. Og diskede op med den mest fantastiske menu: Rejecocktail, Tarteletter, Landsgangsbrød og Kiksekage.

Mums

Ingen kommentarer:

Send en kommentar