Ja. Sådan skulle det så ikke gå. Socialdemokraterne fortsætter på overborgmesterposten. Og det er - når alt kommer til alt - nok ikke det værste. Et alt i alt fornuftigt kommunalvalg, selvom jeg nok havde set et bedre valgt for partier og bevægelser uden for establishmentet.
Men ikke desto mindre: Samtlige blå partier gik tilbage. De røde gik frem.
Dernæst er der så opstået en shit-storm på de sociale medier om hvorvidt enhedslisten eller alternativet skulle vælge den svære borgmesterpost som integrations - og beskæftigelsesborgmester.
Svær fordi posten skal administrere nogle benhårde (og stærkt asociale) retningslinier fra Christiansborg - og som nogle vil sige i dén grad er øretævernes holdeplads.
Jeg synes det er svært det her. For selvfølgelig kan en borgmesterpost gøre en forskel. Ingen tvivl om det. Det gælder også integrations - og beskæftigelse.
Men må jeg bare herfra minde om at den borgmesterpost, som enhedslisten har sat sig på - og som de inden valget iøvrigt kollektivt havde prioriteret fremfor de andre borgmesterposte på ingen måde er en let post som bare giver prestige, medvind på cykelstierne - og hvad der ellers bliver nævnt på de sociale medier:
Boligudvikling, havnetunnel, fredning af Amager fælled, begrænsning af privatbilismen. Bare for at nævne nogle kampområder, der langtfra er kæmpet til ende i posten som bygge, teknik og miljøborgmester.
mandag, november 27, 2017
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar