Og jeg må indrømme; Der er faktisk ret meget gods at hente her.
Først og fremmest peger
EJH på et kæmpe dilemma: Hvordan kan det være at vi fornægter og ”glemmer”
uligheden når den dels er synlig for os alle sammen – når vi går en tur ned ad
gaden. Og at tallene sort på hvidt påviser at den disponible indkomst i dag er
4,5 gange så stor blandt overklassen som blandt almindelige lønmodtagere? I
1985 var den 2,5 gang.
Dernæst spørger han om
det overhovedet er værd at kæmpe for social lighed? Og hvordan skal den kamp så
være? Er det f.eks. ambitiøst nok alene at kæmpe for at ”de svage” skal have
mulighed for at bevæge sig opad? ”Han startede som avisbud, men endte som
millionær”. Nej er svaret fra EJH. Hvis man virkelig mener noget med social
lighed, skal indsatsen sættes ind på gruppeniveau. Og ikke på individniveau.
Indkomstforskellen skal enkelt minimeres. F.eks. ved at sætte kontanthjælpen
op. Og slække på stigmatisering og mistænkeliggørelse af de fattige.
Til sidst foreslår EJH
nogle konkrete forslag, som ikke engang er en social reform i form af opgør med
klassesamfundet.
Inden for de eksisterende
rammer kan man f.eks.
-
Indføre
borgerløn- Sørge for at sætte overførselsindkomsterne op således at minimumsbudgetterne for forbrugsudgifter bliver respekteret
- Omdanne SU til lån – så de med størst livsindtægt på et senere tilbagebetaler noget af SU´en.
- Sætte skatten op for de der tjener mest
- Indføre delvis egenbetaling af visse serviceydelser, specielt for den øverste middelklasse og overklassen.
Jeg håber virkelig at
diskussionen om social ulighed snart kommer på dagsorden igen i den offentlige
samtale – sådan så vi for alvor kan få gjort noget ved et enormt problem
herhjemme.
Tak til Erik Jørgen Hansen for en øjenåbner af en pamflet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar