Åh nej ikke igen en opskruning af andelskronen

Når Ib Baastrup i sidste nummer af Bryggebladet udtrykker begejstring over at kunne forsøde sin pensionisttilværelse ved at sætte andelskronen op, oversér han fuldstændigt alle de mennesker der står udenfor og som ikke har penge til at komme ind på boligmarkedet.

Ib Baastrup tilhører som pensionist selv en lavindkomstgruppe. Andre lavindkomstrupper, som studerende, enlige forsørgere, skolelærerer og sygeplejesker har snart ikke har råd til at bo i bydelen længere.

Det er da meget naturligt at falde for fristelsen og stemme for høje andelskroner på andelsforeningernes generalforsamlinger. På den måde kan alle vi der jo har vores på det tørre forsøde vores tilværelse. Vi kan score en billig gevinst ved at sælge en dyr lejlighed som vi har købt billigt – helt uden at røre en finger.

Men Ib Baastrup glemmer, midt i hans begejstring, at der nogle der betaler for gildet. Og de der betaler for gildet er alle de ”usynlige”. De mennesker, der af forskellige grunde ikke er inde på boligmarkedet. Førstegangskøbere, almindelige mennesker der har stået på ventelisten i flere år – og som nu ikke har råd til at betale for indskuddet.

Alle er jo enige om at Islands Brygge nu er blevet en så dyr bydel at der ikke længere er plads til lavindkomstgrupper som pensionister og studerende. Men hvem bekymrer sig om dem der står udenfor, når man har det lunt og godt inde i varmen?

Sidste år blev værdien af andelslejligheder næsten fordoblet og på bare 6 år er værdien af en almindelig to-værelses lejlighed ti-doblet. Den ekstreme markedsøkonomi kan på mange måder have sin berettigelse. Men når den pludselig bliver et bærende fundament for vores andelsboliger er der grund til bekymring. Og hvad kan man så gøre ved det? Meget simpelt: Lad være med – på de kommende generalforsamlinger - at stemme for yderligere stigning af andelskronen! Vi har brug for mangfoldige andelsboliger med plads til både rig og fattig.

Thomas Kjær Jensen
Andelsboligforeningen Bergthora.