Jeg blev "ramt" af et læserbrev som Birgitte Rahbek - Kultursociolog - fredag d.4 oktober havde i Information.
Birgitte Rahbek sætter i den grad ord på de følelser jeg den sidste tid har haft. Nemlig den intellektuelle dovenskab der erstatter geopolitiske analyser. Og ikke mindst vores misbrug af ordet "Terror". Lige så snart medier og politikere trækker det kort - stopper al samtale. Og det er næsten det værste.
Læs det glimrende debatindlæg her:
----
Mandag den 30. september fejrede Information drabet på lederen af Hizbollah, Hassan Nasrallah, med en forside, hvor der oven over en kæmpe ildsøjle blot stod »Terroristens død«.
Under den afbildede ildsøjle lå næsten 600 døde og sårede som resultat af Israels luftangreb i det sydlige Beirut, hvis mål var at få bugt med Hizbollah.
Nu er hele seks boligblokke blevet jævnet med jorden.
Tusindvis af libanesere er som resultat på flugt. Iblandt de omtrent 600 døde er 50 børn.
Derfor er det udtryk for intellektuelt dovenskab at reducere Hassan Nasrallah til terrorist , og jeg ville ønske, at Information ville holde en lang pause fra at bruge det ord. Ordene terror, terrorist og terrorbevægelse har efterhånden erstattet analyser.
I Mellemøsten blev det først og fremmest udbredt efter den 11. september 2001, hvor den daværende israelske statsminister, Ariel Sharon, skyndte sig at erklære kampen mod Israels fjender som »kampen mod terrorisme«.
Siden da har vestlige politikere og medier hoppet på den israelske propagandavogn. Det samme gælder, når medier, inklusive Information, i forbindelse med tabstal for Gaza skriver »ifølge det Hamas-kontrollerede sundhedsministerium«, der ligesom skal antyde, at det nok ikke passer helt. Dette sker, til trods for at folk med kendskab til forholdene siger, at tallene i dag formentlig er mange gange højere.
Men har Hamas, PFLP og Hizbollah da ikke begået terror? Jo, det har de, men dels er de så meget mere end det, og dels er de alle sammen resultat af Israels fordrivelse af palæstinensere og besættelse af såvel palæstinensisk som tidligere libanesisk jord. Når besættelsen i overensstemmelse med FN og ICJ er bragt til ophør, kan vi begynde at kalde militante handlinger for terror. Indtil da er der tale om modstand.
Endelig må man konstatere, at den største terrorist i Mellemøsten er Israel, der med sit USA-finansierede militær alene i det seneste år har dræbt og lemlæstet hobetal af palæstinensere og nu også libanesere. Dertil kommer, at Israel anvender udbredt tortur, endog af mennesker som er administrativt fængslede, det vil sige uden dom, eller med andre ord: som er gidsler. Og dem er der tusinder af.